Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dribleren fandt en anden vej

Mathias Gertsen har stadig store ambitioner med fodbolden, selv om han ikke slog igennem på Viborg FF?s førstehold. Foto: Preben Madsen.
Foto: Preben Madsen

Dribleren fandt en anden vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Gertsen var det største talent i sin årgang i FK Viborg, men springet til Viborg FF?s førsteholdstrup blev slet ikke, som han havde regnet med. Til sidst mistede han helt lysten til at spille fodbold. I dag drømmer han stadig om at prøve kræfter med Superligaen.

Han så først og fremmest sig selv som dribleren - en slags Cristiano Ronaldo med utallige tricks på sit repertoire og med mål i støvlerne. Han var én, som de andre på holdet regnede med, når tingene skulle afgøres. Så kan det godt være, at han ikke altid var den, som gik forrest på træningsbanen. Hvorfor skulle han det? Det var jo ikke nødvendigt. Holdkammeraterne kunne aldrig finde på at tackle ham hårdt til træning, og når der var kamp i weekenden, havde træneren ham altid som den første på holdkortet. I modsætning til andre i truppen behøvede han ikke kæmpe for sin plads i startopstillingen.

Mathias Gertsen var den bedste spiller i FK Viborg fra årgang 1993, og på sin 15-års fødselsdag skrev han under på en treårig ungdomskontrakt med klubben, som han altid havde spillet for. Der var også kommet et tilbud fra FC Midtjylland, men han overvejede ikke at sige ja. Viborg FF var klubben for ham. Det var her, at han skulle have sit gennembrud som seniorspiller.

Viborg FF's sportschef Steffen Højer var imponeret over, hvad han så fra det unge talent. Her var en spiller, som kunne drive det vidt og blive en storspiller for Viborg FF. En rigtig Viborg-dreng som en stjerne i kløvertrøjen - en potentiel solstrålehistorie i en tid, hvor Viborg FF efter en årrække som etableret superligaklub var forvandlet til et middelmådigt mandskab i den næstbedste række. Så selv om Mathias Gertsen i august 2009 havde været skadet i et halvt år, hev Steffen Højer en ny treårig ungdomskontrakt frem til den dengang 16- årige spiller.

»Mathias er en helt unik fodboldspiller og er i mine øjne et af de allerstørste talenter i Danmark i sin årgang. Og hvis han kan fortsætte den udvikling, han har været igennem i den tid, han hidtil har været i FK Viborg, så kan han blive en virkelig stor spiller for klubben om nogle år,« lød det fra Steffen Højer på dagen, hvor kontraktforlængelsen med Mathias Gertsen blev offentliggjort.

»Det var bare fedt at vide og fortælle, at jeg var på kontrakt i Viborg FF. Det var ligegyldigt, om jeg fik 500 kroner eller 8000 kroner for at spille,« husker Mathias Gertsen, som er taknemmelig for den hjælp og tillid, som Steffen Højer gav ham i Viborg-tiden.

Jeg hedder ikke Kenneth

Det er nu syv år siden, at roserne væltede ned over Mathias Gertsen som en af domkirkebyens store fodboldhåb. I dag er han stadig fast mand på holdet, men ikke i Viborg FF. Det er ikke på Energi Viborg Arena foran flere tusinde tilskuere, at han brillerer, men på Bjergets Idrætsanlæg i Kjellerup, hvor 23-årige Mathias Gertsen spiller danmarkseriefodbold som fuldblodsamatør. Ved siden af fodbolden arbejder han både som handicaphjælper og som lærervikar i en folkeskole.

Tilbage i 2012 lykkedes det ham ellers at få sin første seniorkontrakt med Viborg FF. Det var på den ene side stort, men Mathias Gertsen havde samtidig på fornemmelsen, at Viborg FF nærmest tilbød kontrakten af pligt, fordi han gennem hele sin ungdomstid havde været det åbentlyse talent.

Det var VFF-direktør Morten Jensen, som smed kontrakten på bordet. Der var ingen forhandlinger. Det var mere: Skriv under på den her eller ingenting. På det tidspunkt var Mathias Gertsen skadesfri, men han havde i over et år døjet med lyskeproblemer, som ødelagde store dele af tiden som U19-spiller, og nu skulle han altså op i førsteholdstruppen og kæmpe om spilletid i konkurrence med midtbanespillere som Simon Nagel, Nicholas Gotfredsen, Jeppe Grønning og Jeff Mensah. Det var på ingen måde en Mathias Gertsen sprængfyldt med selvtillid, som skulle forsøge at imponere cheftræner Ove Christensen. Tvivlen nagede den unge spiller - var han god nok?

»Alle mulige personer i klubben havde flere gange fortalt mig, at jeg ikke var helt så god og hurtig, som inden jeg blev skadet. U19-træneren sagde det selvfølgelig ikke direkte, men han kunne i stedet sige: Hvordan får vi dig lige så god som før - og det kan man jo tolke som det samme. Hen ad vejen begyndte jeg selv at tænke, at jeg måske ikke var så dygtig længere,« siger Mathias Gertsen.

Mathias Gertsen fandt sig aldrig til rette i seniortruppen og blev på intet tidspunkt rigtig glad for at komme til træning. Det havde ikke noget med de andre spillere at gøre, for de var egentlig fine at være sammen med, men fra at være stjernen som ungdomsspiller var han nu reduceret til vandbærer på førsteholdet.

»Til træning kunne jeg godt føle, at det var ligegyldigt, om jeg var der eller ej. Det var en stor omvæltning, og den kyste mig. Jeg var ikke vant til at træne hårdt for at komme på holdet i weekenden, så i stedet for at tage skeen i den anden hånd og vise noget mere, syntes jeg ret hurtigt, at det var synd for mig,« siger Mathias Gertsen.

»Hvis jeg kunne lave noget om, så ville jeg have været mere selvsikker i stedet for nærmest at komme snigende ind i omklædningrummet og så gå ud at træne uden at nogen rigtig bemærkede, at jeg var mødt op,« siger han.

Det var også slut med at have holdkammerater, som behandlede ham med fløjlshandsker på træningsbanen. Ja, han var et stort talent og ja, han havde været på ungdomslandsholdet, men det var Mikkel Rask og kompagni egentlig ligeglade med. Mathias Gertsen kunne sagtens blive sparket ned til træning - ikke i nogen ond mening, men fordi der blev gået til stålet.

»På forhånd er det svært at forklare en ung spiller, hvordan det er at spille voksenfodbold. Da jeg var yngre, var jeg en god dribler, som kunne en masse ting med bolden, men det duede ikke længere, da jeg blev senior. Jeg kunne ikke lige snyde en 29-årig Mikkel Rask, som var meget stærkere fysisk. Han skubbede mig bare væk,« siger Mathias Gertsen.

Ændringerne var vanskelige at håndtere for den unge spiller, og det blev ikke bedre af, at Ove Christensen nogle gange kaldte ham Kenneth eller et andet forkert navn. Mathias Gertsen følte sig overset, og han havde haft nogle helt andre forventninger til det at blive seniorspiller.

»Jeg havde regnet med at være mere en del af det hele. Det var jeg pludselig ikke, da jeg kom op i førsteholdstruppen, og det havde jeg svært ved at klare psykisk. Træneren holdt mere øje med nogle af de andre og dygtigere spillere, og der var ikke tid til at snakke så meget med mig. Men jeg vidste jo egentlig godt på forhånd, at Ove helst ville spille med de rutinerede og ældre spillere, og jeg tror, at de unge kun var med, fordi han havde fået at vide, at klubben gerne ville satse på os,« siger Mathias Gertsen, som alligevel lod sig gå på af situationen.

Lysten til fodbold forsvandt

Når Mathias Gertsen i dag tænker tilbage på tiden i Viborg FF, har han ingen bitterhed over for klubben.

Han er kommet frem til, at det hverken var Ove Christensens eller andres skyld, at han ikke fik sit gennembrud i VFF-trøjen. Pilen peger først og fremmest på ham selv. Han skulle have kæmpet noget mere for det på træningsbanen, og uden for banen var han heller ikke så seriøs, som han burde have været. Klokken kunne sagtens blive et om natten, inden han tog sig sammen til at komme i seng, for der var jo alligevel ikke nogen, som lagde mærke til hans indsats på træningsbanen dagen efter.

Han fulgte heller ikke den kostplan, som han havde fået af målmandstræner Stephen Lowe. Måske gjorde han det i kortere perioder ad gangen, men ikke minutiøst. Det hele gik lidt i glemmebogen og blev temmelig halvhjertet - for hvilken forskel var det lige, at det gjorde for ham på banen? Og mens Mathias Gertsen tumlede med at vænne sig til livet som fuldtidsfodboldspiller i bunden af hierarkiet, så havde mange af vennerne fået smag for at fyre den af i byens natteliv - og de spiste pizza og andet fast food, når det passede dem.

Som ungdomsspiller kunne Mathias Gertsen ikke forstå de kammerater, som valgte fodbolden fra, fordi de hellere ville bruge deres tid på andre ting. På det tidspunkt var fodbold det vigtigste i livet for ham, men det var dengang, han var den bedste på banen. Nu var han en spiller, som cheftræneren ikke lod til at bemærke, og han skulle leve disciplineret uden at få nogen belønning for det i weekenden. Her ventede bænken og ikke banen. Fodboldlysten sivede langsomt ud af Mathias Gertsen.

»En af mine gamle trænere sagde engang til os spillere: I er ikke en skid privilegerede, for I skal arbejde dobbelt så hårdt som alle de andre for at blive til noget... Der er helt vildt meget disciplin i at være fodboldspiller, og jeg var ikke disciplineret nok på det tidspunkt i mit liv,« siger Mathias Gertsen.

»Til sidst var det ikke sjovt at stå op om morgenen for at komme til træning. Fodbold var i det hele taget slet ikke sjovt. Det eneste, jeg lavede, var at træne, for jeg var også ved at glide ud af reserveholdet, hvor jeg enten startede ude eller spillede back. Jeg kunne bare mærke, at der skulle ske noget andet. Så hellere spille serie 3 og hygge mig med mine kammerater« siger Mathias Gertsen.

Stadig store ambitioner

Fodboldglæden er nu tilbage hos 23-årige Mathias Gertsen, men han fandt den ikke i Skive IK, som ellers viste interesse for ham ved at henvende sig til Viborg FF, da han stadig havde et år tilbage af sin kontrakt på Kirkebækvej.

Mathias Gertsen sagde ja til Skive IK's tilnærmelser, men kort efter fik de gulblusede fat i rutinerede John Dyring, og da Mikkel Jespersen mod forventning fortsatte i klubben, måtte Mathias Gertsen igen om bagerst i køen til spilletid.

»Jeg manglede noget tryghed, og jeg var også forvirret i forhold til, hvilken fodboldspiller jeg var. Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg nok ikke var den store dribler længere,« siger Mathias Gertsen.

I Skive IK var Mathias Gertsen ligesom i Viborg FF med til at rykke op - men uden at føle sig som en del af holdet. Samtidig havde Skive IK fået ny cheftræner - den nuværende Sønderjyske-træner Jakob Michelsen - og han kom til, mens Mathias Gertsen var ude med en skade.

Til den første spillersamtale lød beskeden, at Mathias Gertsen jo altid kunne tage til Kjellerup, hvis det ikke gik i Skive.

»Der tænkte jeg, at jeg nok heller ikke skulle spille i Skive. Jeg var sur og syntes, at han var en kæmpe idiot. Men det er jo sådan, at fodbold er, og han mente bare ikke, at jeg var dygtig nok,« siger Mathias Gertsen, som i dag godt kan ryste på hovedet over sin egen reaktion.

Og det skulle netop blive i Kjellerup IF, at Mathias Gertsen blomstrede op som fodboldspiller. Han valgte at tage endnu et skridt ned på niveaustigen for simpelthen at komme til at spille fast. Det lykkedes, og samtidig fandt han en klub, hvor han klikkede med både træner og medspillere.

»Jeg følte ikke, at jeg behøvede at bevise noget i Kjellerup, selv om der selvfølgelig var kamp om pladserne. Det var bare et rart sted at komme, og det er det stadigvæk,« siger Mathias Gertsen.

Klubben hjalp ham med at finde et vikarjob på Thorning Skole, og da han efter lidt tid fik bugt med usikkerheden over at stå foran eleverne, mærkede han interessen for at undervise vokse. Han er nu blevet grebet så meget af det, at han har søgt ind på lærerseminariet i både Skive og Silkeborg.

Hvad angår fodbolden, så har Mathias Gertsen ikke opgivet håbet om en dag at spille i Superligaen.

»Jeg har bestemt stadig ambitioner, men jeg har ikke behov for hele tiden at gå rundt og sige, at jeg vil mere end at spille i Kjellerup. Jeg føler, at jeg har mere selvtillid og en anden indstilling til tingene, end jeg havde i mine første år som seniorspiller, så jeg tror godt, at jeg vil kunne klare mig i en trup, hvor der er meget kamp om pladserne. Det ultimative for mig ville være at spille i en superligaklub om fem år,« siger Mathias Gertsen, som i den sammenhæng ikke lukker døren for Viborg FF, selv om han ikke har noget decideret mål om at vende tilbage til klubben.

I dag er det den tidligere U19-træner i FK Viborg, Claus Therkildsen, som står i spidsen for Kjellerup IF, og med ham som cheftræner har Mathias Gertsen igen fundet sig selv som fodboldspiller. Han er ikke længere dribleren - ham, som fik et kick ud af at lave de spektakulære ting. Det var den unge Mathias Gertsen. Nu er det mere den gode førsteberøring og den kloge aflevering, som han vægter højt.

Mathias Gertsen er blevet fodboldvoksen.