Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VHK's største medaljesluger er blevet mæt

Rikke Skov er født og opvokset i Viborg og bor i dag i Asmild. Hun blev i Viborg HK gennem hele sin lange og flotte håndboldkarriere, som hun nu har sat en slutdato på. Foto: Jens Frandsen.

VHK's største medaljesluger er blevet mæt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbold

36-årige Rikke Skov har spillet sin sidste kamp på topplan for Viborg HK. I næsten to årtier har hun kæmpet for klubben i medgang og modgang, men nu føles det helt rigtigt at stoppe karrieren. Snart står hun over for sit livs mest intense fysiske oplevelse uden for håndboldbanen.

Rikke Skov
36 år, født og opvokset i Viborg.Kæreste med Jakob Sabra, som hun venter sit første barn med.

Har to fælles døtre med Lotte Kiærskou, som hun dannede par med i 11 år.

Uddannet sygeplejerske.

Begyndte sin håndboldkarriere som 12-årig i Overlund GF.

Nåede 648 kampe for Viborg HK's førstehold.

Titler: 10 danske mesterskaber (det første i 1999), 7 gange pokalmester, 3 Champions League, 2 EHF Cup, 1 Cup Winners Cup, 1 gange ynglinge DM-guld og U21 DM-guld.

152 A-landskampe (debut 28. juli 2000 mod Sverige).

Titler: OL-guld i Athen 2004.

Blev udnævnt til landsholdsanfører i 2007.

Har revet korsbåndet over i begge knæ og er desuden blevet opereret i højre skulder.

Rikke Skov åbner døren til Overlund Skole og træder indenfor på stengulvet. Der er lavt til loftet i de gamle bygninger. En kvinde kommer gående i rask tempo i den modsatte retning. Det er Lotte Kiærskou - Rikke Skovs tidligere samlever. De stopper op og giver hinanden et knus.

- Gymnastiksalen er dernede.... nå, du har været her før, siger Lotte Kiærskou og fortsætter hen ad gangen med et glimt i øjet.

Lotte Kiærskou er i dag lærer på Overlund Skole, mens Rikke Skov gik på skolen i hele sin folkeskoletid. Få ting er lavet om, og meget vækker minder.

Inde i gymnastiksalen leger Rikke Skov og Lotte Kiærskous to fælles døtre, Karoline (11) og Anna (8), sammen med Lotte Kiærskous kærestes jævnaldrende søn. De bygger hule og spiller fodbold, inden de snart skal hjem.

Rikke Skov tager børnenes skoletasker, bærer dem ud i bilen, og efter en fotoseance med folkebladets fotograf sætter hun kursen mod bopælen i Asmild.

Rikke Skov og Lotte Kiærskou dannede par i 11 år. I dag er de bedste venner. Hver især har de fundet kærligheden igen, og hvis alt går efter planen, vil Rikke Skov i marts opleve moderskabet sammen med kæresten Jakob Sabra, som hun for snart tre år siden mødte ved en tilfældighed i Viborgs natteliv.

- Jeg går normalt aldrig i byen, men Henry (Henriette Mikkelsen, veninde og tidligere holdkammerat i Viborg HK, red.) og jeg ville den lørdag ned og prøve Zwei Grosse Bier Bar. Jeg kan næsten blive helt bange, når jeg tænker på, at vi ligeså godt kunne være taget hjem, inden Jakob dukkede op, for vi var begge to dødtrætte. Eller også kunne Jakob have valgt ikke at tage derind. Vi havde ikke set hinanden i 13 år, og det er ret vildt, at vi så møder hinanden lige præcis den aften på Zwei Grosse, siger Rikke Skov.

Mobiltelefonen ringer ude i køkkenet i det lille rækkehus, som snart bliver skiftet ud med en nybygget villa i samme område.

- Det er ham, siger Rikke Skov med et smil, rejser sig fra stolen og går ud i køkkenet.

- Hej... Vi er stadig i gang (med interviewet, red.). Vi sidder faktisk også snakker om dig lige nu, haha...

Rikke Skov og Jakob Sabra blev studenter samme år på Viborg Katedralskole. Dengang var der ingen romantik i luften mellem de to, men de havde fælles venner, og Rikke Skov kunne ikke undgå at lægge mærke til Jakob, som hun beskriver som lidt af en gøglertype.

Da de mødte hinanden igen og blev kærester, var det dejligt at kunne snakke om den fælles opvækst i Viborg med barndomshjem i henholdsvis Overlund og midtbyen, og som forholdet udviklede sig, begyndte de at planlægge fremtiden sammen. Han flyttede hjem til Viborg, Rikke Skov blev gravid, og stille og roligt begyndte en stor beslutning at føles helt rigtig i maven.

Efter næsten 19 år på Viborg HK's førstehold i kvindehåndbold med ti danske mesterskaber og tre Champions League-titler som sportslige højdepunkter er 36-årige Rikke Skov klar til at stoppe karrieren, når den nuværende kontrakt med Viborg HK udløber til sommer.

- Jeg kunne mærke mere og mere, at det var det, jeg ville. Til sidst tænkte jeg bare: Hvad er det, jeg venter på. Jeg har ikke længere den samme motivation og lyst til, at håndbold skal fylde så meget i mit liv, og da jeg først fortalte min kæreste, familie og nærmeste venner om, hvordan jeg havde det, så var det ikke svært at tage beslutningen, siger Rikke Skov.

Kommentar: Farvel til den sidste galactico

Viljen

Rikke Skov var kun 18 år og stadig ynglingespiller, da hun med Ulrik Wilbek som cheftræner fik debut på Viborg HK's førstehold. Året efter blev hun en fast del af holdet, og kælenavnet "kaptajnen" begyndte hurtigt at klæbe til hende. Her var en spiller, som sagde sin mening - en ledertype med en ukuelig vindervilje.

De sammenbidte tænder og udspilede øjne, når hun forsøgte at flå sig gennem modstandernes forsvar, blev et af hendes kendetegn. Tacklingen, der fik modspillerens ansigt til at skære en lidende grimasse, blev et andet. Og så var der hopskuddet, som kunne få selv klassekeepere til at se opgivende ud.

- Nogle vil bare vinde mere end andre. Jeg tror, at jeg har det fra min far. Da jeg var barn, kunne han gå sin vej, hvis han havde tabt i et spil, og der er vi meget ens. Jeg betegner mig selv som en vinder, og de andre skal bare ikke have lov til at stå med hænderne over hovedet efter en kamp. Jeg kan godt have det dårligt flere dage efter, vi har tabt en kamp og ligge i sengen og tænke over, hvad vi kunne have gjort anderledes, siger Rikke Skov.

Den stærke vilje har ikke kun hjulpet Rikke Skov i kampene. Fire gange har hun overvundet alvorlige skader, som potentielt kunne have ødelagt hendes håndboldkarriere. Allerede som 20-årig rev hun korsbåndet over i sit venstre knæ, og kort efter comebacket ni måneder senere fik hun et riv i højre skulder, som gjorde det nødvendigt med en operation efter sæsonen 2001/2002.

- Skulderskaden er den værste, jeg har haft. Den var mere kompleks end knæskaderne, og jeg kan tydeligt huske lægens ord, da jeg vågnede af narkosen. Han sagde: Det kan være, at du kan spille om tre måneder eller et halvt år, men det kan også være, at du aldrig kommer til at spille igen, siger Rikke Skov.

Først næsten halvandet år efter operationen følte Rikke Skov, at skulderen var tilbage for fuld styrke.

Identiteten

Egentlig var det slet ikke meningen, at Rikke Skov skulle være håndboldspiller. Hun havde godt nok prøvet at gå til håndbold som 12-årig hjemme i Overlund GF, men det sagde hende ikke rigtig noget. Der var en træls kultur i klubben med forældre, der råbte og skreg fra sidelinjen, og Rikke Skov anede ikke, hvad håndbold drejede sig om. Så hellere fodbold. Rikke Skov havde en drøm om at blive professionel fodboldspiller.

Men to år senere, i sæsonen 1993/94, vandt Viborg HK det danske mesterskab for første gang og triumferede desuden i EHF Cuppen. Byen var ramt af håndboldfeber, og Rikke Skovs far spurgte, om hun ville prøve at spille håndbold igen - denne gang i Viborg HK.

- Jeg var dødbange, da jeg på cykel kørte op for at træne første gang i stadionhallen, hvor jeg kun var kommet som tilskuer og havde set de her fantastisk spillere, som kunne så meget med bolden. Jeg var stor og kunne dække op og skyde, men der gik altså noget tid, før jeg sådan rigtig fandt ud af, hvordan man spiller håndbold, siger Rikke Skov.

- Da jeg første gang kom med på ynglingelandsholdet, var det kun fordi, at fire andre venstrebacks var skadede på det tidspunkt. Samtidig var Y-landstræneren Lars Friis Hansen, som dengang også trænede Viborg HK's førstehold og havde set mig spille i noget kvalspil, siger Rikke Skov.

Men håndboldspillet kom i den grad ind under huden på Rikke Skov, der i sin anden sæson som ynglingespiller blev suveræn topscorer for sit hold og var helt afgørende for, at Viborg HK sikrede sig sit første ynglinge DM-guld nogensinde. Rikke Skov skrev dermed det første kapitel i historien om den nok mest kendte Viborg HK-spiller gennem tiderne.

- I begyndelsen var det da lidt sjovt at følge med i, hvad blev sagt om mig i fjernsynet, men jeg har aldrig haft følelsen af, at folk vendte sig om efter mig på gaden. Jeg er ikke særlig god til at ænse det, når folk kigger, med mindre det bliver meget tydeligt. Det har jeg blandt andet oplevet i Fårup Sommerland, siger Rikke Skov og griner.

- Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg aldrig havde set mig selv blive en stjerne, ligesom dem jeg så spille for Viborg HK i begyndelsen af 1990'erne. Jeg har selv fået Heidi Astrups autograf og ringet til Anette Hoffmann og Janne Kolding for at få en kommentar til skolebladet, siger Rikke Skov.

I kraft af at hun er født og opvokset i Viborg, var det ikke den store omvæltning for Rikke Skov at blive en kendt håndboldspiller. Hun fortsatte med at snakke med de samme mennesker i byen og hallen, men det var ikke hele omgangskredsen, som lærte alle sider af mennesket Rikke Skov at kende.

- Hvis jeg har tillid til personer, så får de hele mig, men jeg er som udgangspunkt lidt skeptisk anlagt i forhold til, om jeg kan stole på folk. Så det er ikke alle, som ved, hvordan jeg har det herhjemme som privatperson. Jeg har da haft dage, hvor jeg cyklede tudende ned ad Overlundbakken for at komme til træning, men har tørret tårerne væk og set glad ud, når jeg er kommet ind i hallen, siger Rikke Skov.

Rikke Skov føler desuden, at hun hurtigt fik en anden identitet end kun det at være håndboldspiller. I forbindelse med sin første knæskade begyndte hun på uddannelsen til sygeplejerske, og allerede som 25-årig blev hun sammen med Lotte Kiærskou forældre til Karoline.

- Håndbold er ret ligegyldigt i forhold til det at få et barn. Så opstår der en anden virkelighed. Jeg kan da godt tænkte om nogle af mine holdkammerater, at de virkelig er nogle sportsnørder, som kan alle resultater, eller ryste på hovedet, når de snakker om en eller anden persons tøj eller hår, som rager mig en høstblomst. Men jeg kan da huske, at Lotte og jeg også kunne bruge flere timer på at snakke håndbold, inden vi fik børn. Nu sidder jeg ikke nødvendigvis foran fjernsynet og ser Team Esbjerg mod FC Midtjylland, for jeg vil hellere lave noget sammen med mine børn i weekenden, siger Rikke Skov.

Bissen

Med Rikke Skov på holdet vandt Viborg HK det danske mesterskab fire gange i træk i perioden 1999-2002, og modstanderne måtte sande, at vejen til Viborg HK's mål var blevet mere besværlig. I midten af det grønne forsvar stod 181 centimeter høje Rikke Skov og delte øretæver ud til højre og venstre, men hjemmepublikummet jublede i takt med modstandernes frustration og smerte steg.

- Jeg synes ikke, at jeg bevidst er gået over stregen, for jeg har aldrig forsøgt at skade en modstander. Men det er en stor sejr at sætte en hård tackling ind og se fortørnelsen hos modstanderen. Jeg havde for eksempel et fantastisk samarbejde med Anja Althaus (tysk stregspiller, red.), hvor vi snakkede om at stå sammen og hjælpe hinanden, så den anden også kom ind og gav modstanderen et ordentlig trykseksten, siger Rikke Skov.

For Rikke Skov er godt forsvarsspil nøglen til succes i håndbold, og hun har opfattet det som en ros, når modstandere har reageret på hendes kontante forsvarsspil. Det er sket en del gange.

Selvfølgelig har en ægte forsvarsgeneral også et beskidt trick eller to i ærmet, som blandt har været i brug på fjerne udebaner i Østeuropa, hvor lydkulissen ofte har været så intens, at VHK'erne næsten ikke kunne tale sammen på banen, men måtte kommunikere mere med handlinger end ord.

I et interview på TV 2 med Bent Nyegaard tidligere på året ville Rikke Skov ikke afsløre et effektivt forsvarskneb, som hun lærte af den svenske træner Tomas Ryde, men nu er håndboldskoene lagt på hylden, så her kommer det:

- Hvis du står ved siden af en stregspiller, og hendes knæ er i den rigtig højde, så kan du lige banke dit knæ ind i hendes knæhase, så hun mister balancen. Det er ikke den fedeste følelse for en modspiller. Jeg har brugt det siden 2006 og har kun fået en udvisning for det, siger Rikke Skov.

Omsorgen

Fordi man er en hård negl på banen, behøver man ikke være det, når kampen er ovre, og hallen er tom. Flere spillere, der har skrevet kontrakt med Viborg HK, er blevet overraskede, når de har fået Rikke Skov som holdkammerat og uden for banen har oplevet hende som en smilende og omsorgsfuld person, der hellere end gerne vil hjælpe og vejlede dem.

- Jeg ved, hvor vanskeligt det kan være at leve sundt, når man er ung. Der kan være svært at få lavet noget ordentligt mad, når man er 18-19 år og lige er flyttet hjemmefra. Der kan også være udenlandske spillere, som kun spiser en croissant, inden de skal træne i to timer, og det er jo ikke i orden, når du lever i en håndboldverden og skal kunne holde til noget. Måske kan du klare træningen, men der er også restitutionen bagefter, siger Rikke Skov.

Og det er ikke kun på kostområdet, at Rikke Skov har givet gode råd til holdkammeraterne. Når det gælder skader og ikke mindst forebyggelse af disse, har hun ofte delt ud af sin erfaring.

- Der er mange, som ikke tør gå til træneren og fortælle, at de ikke kan træne. De slider unødigt på sig selv i stedet for at tage den pause, som de har brug for. Jeg har forsøgt at slå et slag for mine medspillere ved blandt andet at sige til træneren, hvis jeg mente, at en spiller havde bedst af ikke at være med i en bestemt øvelse eller løbe det sidste intervalløb, siger Rikke Skov.

Rosen og risen

I 2006 var Rikke Skov med til at besejre det slovenske storhold Krim Ljubljana i Champions League-finalen og dermed sikre Viborg HK pokalen med de store ører for første gang. Viborg HK var inde i en fantastisk periode i klubhistorien, og det hele blev løftet til nye højder i 2009 og 2010, hvor Viborg HK cementerede sin status som Europas suverænt bedste klubhold. Sponsorerne flokkedes om Viborg HK, som blev vist i bedste sendetid på tv og fik masser af spalteplads i aviserne.

Men alting har en ende. Økonomien hang ikke sammen i Viborg HK, og mens de store profiler én efter én forlod klubben for enten at stoppe karrieren eller finde en større løncheck andetsteds, blev Rikke Skov i Viborg HK og fightede for at holde sammen på tingene i en tid, hvor de sportslige resultater svigtede, omtalen i medierne blev mere negativ, og uroen internt i klubben begyndte at brede sig.

Rikke Skov har med andre ord oplevet tider med både ros og ris fra omgivelserne, men hun synes, at hun generelt har håndteret interessen på en fornuftig måde, og det takker hun blandt andet en god ven for.

- Jeg kan huske en af de første europæiske udebaneture, som jeg var med på. Her var Jens Ole Sørensen (i dag ansat hos DR, red.) med fra Radio Viborg, men han var også en slags turguide for holdet. Han tog mig lidt under sin vinge og fortalte, at jeg måtte sætte nogle grænser i forhold til medierne. Det var rigtig dejligt, at han gjorde det dengang, siger Rikke Skov.

Har du kunnet abstrahere fra, når du blev kritiseret af omgivelserne?

- Nu er jeg aldrig blevet kritiseret, ha, ha... Jo, jeg synes egentlig, at jeg har en god portion selverkendelse, og så er der bare nogle journalister, som ser mere unuanceret på tingene end andre. Med den store bevågenhed er det selvfølgelig sjovest, når det går godt, men jeg har lukket af for meget af det, som er blevet skrevet og sagt. Især for det på nettet, hvor nogen jo læser alt, også kommentarsporet under artiklen, siger Rikke Skov, som aldrig har været den store fan af Facebook og andre sociale medier.

- Mine forældre har til gengæld en scrapbog eller tre, som de har været søde at udfylde med avisudklip, siger Rikke Skov, som altid føler, at hun generelt har haft et godt forhold til medierne og set dem som en nødvendighed for at få kroner og øre i klubkassen.

Grundigheden

Rikke Skov har flere gange ageret talsmand for Viborg HK's kvindehold, når der var noget, som truppen gerne ville have kommunikeret ud i medierne. Det skete blandt andet, da Christian Dalmose pludselig blev fyret som cheftræner i begyndelsen af 2015. For Rikke Skov har det altid været vigtigt at have styr på tingene, og i løbet af hendes karriere er meget lidt blevet overladt til tilfældighederne.

Allerede som ynglingespiller havde hun en kalender med til træning, så hun var sikker på at få planlagt sin tid ordentligt, og op gennem seniorårene fik Rikke Skov sat sin kost og træning grundigt i system.

- Du kan bare spørge min kæreste om, hvor tit jeg har spurgt, om han ikke skal have en spiralkalender, så han kan få styr sine aftaler, siger Rikke Skov og bryder ud i et grin.

- Planlægning blev endnu vigtigere, da børnene kom, og jeg fik ansvar for andre, men jeg har altid været meget struktureret. Når vi for eksempel havde spillet en europæisk kamp i Budapest og skulle rejse hjem, så kunne jeg ikke sætte mig ind i bussen uden at vide, hvornår vi fik frokost. Så skulle jeg have pakket en madpakke, inden vi tog af sted, siger Rikke Skov.

Rikke Skovs grundighed er også ofte kommet til udtryk på taktikmøderne, hvor hun med sine mange spørgsmål nærmest kunne være en pestilens for træneren - i hvert fald ham, som ikke var forberedt til fingerspidserne.

- Jeg har en forventning om, at træneren ved, hvem vi møder, og hvilke spillere vi skal stoppe. Intet er ligegyldigt, for det kan lige præcis være en fløjspillers rullefinte, som ændrer en kamps forløb og gør forskellen. Det giver mega meget tryghed at vide, hvad der sker i en kamp, og jeg har sat en ære i, at vi overholdt vores aftaler fra taktikmøderne.

- Jeg kan huske, at Ulrik Wilbek (træner 1999-2002) var utrolig god til at give os nogle konkrete arbejdsopgaver, og hvis vi løste dem, så vandt vi kampen. Det var fantastisk at opleve. Men også under Jakob Vestergaard (træner 2008-2011) var vi utrolig nørdede og havde sat os ind i alle detaljer om modstanderne, siger Rikke Skov.

Humoren

Evnen til at passe på sin krop, spise sundt og være taktisk godt forberedt er blandt hovedårsagerne til, at Rikke Skov har holdt sig på håndboldtoppen i samme antal år, som de yngste spillere på Viborg HK's nuværende ligahold har levet. Men mindst ligeså vigtig for succesen har været evnen til at se det sjove i selv de mest pressede situationer.

- Inden jordens vigtigste kamp kan det være vigtigt at få sagt noget, som får smilet frem og tager noget af trykket. Jeg har også haft præstationsangst, ikke kun da jeg var ung, men også som rutineret spiller i 30'erne, og i sådanne situationer kan humoren være med til at løsne op for tingene. Jeg kan godt lide at bruge ironi, og at vi tager pis på hinanden, siger Rikke Skov, som er kendt for sine spontane bemærkninger.

- Jeg kan huske nogle taktikmøder med Jakob Vestergaard, hvor jeg sagde noget ironisk, og han kiggede på mig og sagde: Mener du virkelig det. Han skulle lige lære mig at kende, og jeg måtte tit sige, at det bare var for sjov, fortæller Rikke Skov.

- Humoren er alfa og omega for mig. Min kæreste er mindst lige så tosset som jeg, og jeg synes også, at mine børn har en fed form for humor. Vi elsker at lave sjov. Det kan være at klæde sig ud eller danse rundt med en pude på maven.

Karrieren

Rikke Skov vandt sin sidste titel med Viborg HK den 21. maj 2014, hvor ærkerivalen FC Midtjylland blev besejret i DM-finalen. Til sommer er hendes sidste kontrakt som VHK-spiller fuldført, og hun kan gøre status over en unik karriere i dansk kvindehåndbold.

- Jeg ser meget min karriere som opdelt i sæsoner. Det er sådan, jeg husker den. De store finaler har været de fedeste dage, men der er også alt det andet: Det at være sammen med holdkammeraterne og bare spille håndbold, som jeg elsker. Jeg kigger tilbage på en kæmpe karriere, som jeg er stolt over, men jeg synes også, at jeg har knoklet for den. Alt har ikke været rosenrødt hele tiden, siger Rikke Skov.

Hvad fremtiden bringer, er endnu uvist. I første omgang venter en barsel derhjemme i selskab med den lille nye, som snart kommer til verden. Derefter vil hun kigge på, hvad hun fremover skal få tiden til at gå med.

- Jeg skal føle, at der er noget værdi i det, jeg laver. Jeg vil ikke bare være en kransekagefigur, for så er jeg også nem at pille ned igen, siger Rikke Skov.

Det er tidligere blevet meldt ud, at hun skal være håndboldtræner på Højskolen Hald Ege, men hvor mange timer, det drejer sig om, er ikke på plads endnu.

- Det er et spændende projekt at være en del af, og på den måde kan jeg mærke efter, om jeg fortsat skal være en del af håndboldmiljøet. Men jeg er også uddannet sygeplejerske, og det er ikke en vej, som jeg har afskrevet overhovedet. Det ser jeg som et af de mest meningsfyldte jobs, jeg kan få, siger Rikke Skov.

Et langt interview er slut. Der er ikke flere spørgsmål på de mange medbragte papirer.

Viborg HK-legenden smiler.

- Nå, har du ikke mere i dronningens nytårstale, ha, ha...

Typisk Rikke Skov.