Mand, hvor er du gammel!


Mand, hvor er du gammel!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Wigh-Poulsen, biskop, Aarhus Stift
Billede
Debat. 

Jeg fylder snart 60. Så er det sagt. Men sådan er det jo i min alder. Der kommer en dag, hvor kælderens antal hyldemeter med rødvin udvides drastisk (så længe det varer), og hvor der måske holdes venlige taler, man forhåbentlig kan lune sig ved de sidste år inden pensionen. Men 60 år er nu engang en alder, en overgangsalder med dertil hørende livskrise. Jeg ved selvfølgelig godt, at al den snak om livskriser er udtryk for en selvcentrerethed typisk for vores overflods- og overskudssamfund. Andre steder har man nok at gøre med bare at overleve.

Men 60 år altså! Dine egne børn begynder, skræmmende nok, at give udtryk for en vis omsorg for dig. Venners børn, som du husker hænge ved deres mors bryst, er nu selv forældre med hipsterskæg og uforståelige stillingsbetegnelser. Og når du nødtvunget ser dig selv i spejlet, er det med en voksende resignation. For hvad der før var små aldringstegn med anledning til kærlige ægteskabelige drillerier, er med den særlige evolutionære logik, vi nu engang er underlagt, blevet til konstaterbare beviser på at, at din tid som nogenlunde attraktiv avlsdygtig alfa-han i abegrotten vist så småt er ved at rinde ud.

Paul Simon, sangskriveren, beretter i sin sang, "Old" fra 2000, hvordan hans yngre venner, ved hver eneste af hans livs mange fødselsdage, har hujet af ham: "Mand, hvor er du gammel", og nu hvor han, da sangen skrives, er 59 (!), fornemmer han pludselig, at der er noget om snakken, at han faktisk er og bliver gammel. Men, på den anden side, spørger Simon, hvad er gammel? Menneskeracen er 27 millioner år gammel, universet en 13-14 billioner, og Gud var der før det. Vi er ikke gamle, Gud er gammel. Så fik de den, de friske unge mennesker. Og alle vi alderdomsforskrækkede med.

I det hele taget handler det om at få justeret sit perspektiv på tingene lidt, så du fremfor at stirre dig blind på, hvad du mister, bliver bedre til at se, hvad du stadigvæk, hver eneste dag får. Og hvad du i det hele taget har fået gennem dit lange liv. For det er ikke så lidt, når du nu tænker over det. Her til morgen stod der sørme en stor flok vintergækker i hegnet, og lærken sang over markerne. Min kone smiler stadigvæk overbærende til mig. Mine drenges omsorg (som jeg har tænkt mig at udnytte til det yderste) er jo da langt fra en givet ting. Og så har jeg lige siddet med gode venner og fået et glas Metaxa i solen på en plads i en sydgræsk havneby. Så hvad i al verden er da at klynke over? Jeg skulle hellere gå i gang med at takke. Og blive ved med det resten af min tid på denne grønne jord.

Under udfærdigelsen af de afsluttende sætninger i nærværende klumme opdagede jeg, at jeg har citeret fra Paul Simons sang i en anden klumme ved en tidligere lejlighed. For at være mere præcis dengang jeg fyldte 45. Det er der da vist nok også en pointe i.

Mand, hvor er du gammel!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce