Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Analyse: S-udspil med mange ubekendte

Politisk redaktør Elisabet Svane.

Analyse: S-udspil med mange ubekendte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis man har fulgt Henrik Sass Larsen (S) gennem de seneste år og noteret de mange gange, han har talt om udlændingepolitik og humanisme, er der ikke de store nyheder i det socialdemokratiske udspil og valgoplæg på udlændingeområdet, "Retfærdig og realistisk".

Og så alligevel. For når det hele samles og løftes op på partiformands-plan, på Mette Frederiksen-niveau, er det en total ændring af den danske udlændingepolitik, partiet nu lægger op til. Vel at mærke en ændring med ubekendte, ikke mindst i forhold til både EU og FN.

Det er to år siden, at Sass talte om lejre uden for Europa. Mange har talt om flygtninge og lejre, men det plejede indtil da at være folk fra DF og omegn. Ikke fra det kongelige danske Socialdemokrati.

Men Sass sagde det i Jyllands-Posten i januar 2016, hvor han pointerede, at det ikke var en færdig plan, men et mål. DF fulgte dog op og fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget om netop at samle asylansøgere i lejre uden for EU og ikke asylbehandle ved den danske grænse. Svaret fra de øvrige partier, inklusive S, var tak, men nej tak.

1. maj 2017 talte Sass også udlændingepolitik, selv om hans egentlige ærinde egentlig var et forsvar for svigtede børn. Men det var udlændingene, der tog dagsordenen, da han talte om at lade FN fordele flygtninge fra lejre, så Danmark kun tog det antal, et flertal var enige om kunne integreres. Resten skulle blive i lejrene og Danmark skulle være med til at betale.

Det er to af hovedpunkterne i S-planen. Sammen med forslag om en EU-finansieret støtte til Afrika a la den Marshallhjælp, Europa fik efter 2. Verdenskrig.

Planen er stadig et "mål" og ikke en detailplan. Der er f.eks. ingen planer for, i hvilke lande modtagecentrene skal ligge og det socialdemokratiske svar er, at det er en regeringsbeslutning og meget kan man sige om Socialdemokratiet, men regeringsparti er de p.t. ikke.

Derfor kan de heller ikke agere i forhold til tredje-lande, ej heller i forhold til internationale organisationer som EU og FN. Og lige præcis her står de ubekendte i kø.

For vel tales der på EU-niveau og i flere af de europæiske hovedstæder om modtagecentre. Fra socialdemokratisk side er der bare ikke noget ønske om et fælles EU-udspil. Her har vi forbehold, og selv om S gerne ville ophæve forbeholdet, ønsker de, som bl.a. Venstre, ikke at overlade asylpolitikken til EU. Den skal forblive dansk, og det har ingen af de to partier intentioner om at ændre på. Det ville være det samme som at forære DF både mandater og taletid.

Forslaget om Marshallhjælp til Afrika, så det bliver mindre tillokkende for unge afrikanere at søge ud på Middelhavet og videre af de europæiske landeveje, er også et EU-spørgsmål. S vil have det med i det budget, EU-landene skal til at forhandle her i foråret, men heller ikke her har S egen stemme for tiden.

Så er der det med FN. Vil FN overtage ansvaret for alle verdens flygtninge? Kan der skabes flertal for det? Ingen ved det.

Til gengæld kunne Socialdemokratiet notere en sejr, da Institut for Menneskerettigheder gjorde det klart, at forslaget ikke strider mod menneskerettighederne. Forslaget fik heller ikke vennerne i SF til at falde ned af stolen, selv om partiformand Pia Olsen Dyhr opfordrede til at huske humanismen. Venstres dom var "positiv, men luftigt", DF er begejstrede, mens de partier, der skal bringe S til regeringsmagten, minus SF, var skeptiske og kritiske.

Det betyder bare ikke noget i den socialdemokratiske strategi. Her taler "Mandaternes logik", som Mette Frederiksen siger, og den logik tilsiger, at der er et bredt flertal hen over midten for en stram udlændingepolitik. Om der også er flertal for flere penge til Afrika, vil tiden vise.

Med udspillet har Socialdemokratiet flyttet sig, præcis som partiet lod forstå allerede i foråret 2015. Da stod partiet lidt til venstre for den del af folkestemningen, der ønsker en stram udlændingepolitik. Ønsket var at komme tættere på folkestemningen, altså den stramme del af den og gerne tættere på end Venstre. Så at sige overhale Venstre højre om på udlændingepolitikken og på lange stræk være tættere på DF.

Som på sin side har gjort det krystalklart, at partiet ikke ønsker integration af flygtninge, men derimod hjemsendelse. Mens S har integration som en væsentlig del af sin plan. Bare ikke af så mange som i dag.

For, som Mette Frederiksen, sagde på pressemødet i går, er målet at nedbringe antallet af ikke-vestlige borgere i Danmark.

Det er to år siden, at Sass talte om lejre udenfor Europa. Mange har talt om flygtninge og lejre, men det plejede indtil da at være folk fra DF og omegn. Ikke fra det kongelige danske Socialdemokrati.

Analyse: S-udspil med mange ubekendte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.