Redaktørens røde stol: Enkelte nyhedshistorier trængte igennem marchmusikken

Avisen Danmarks chefredaktør Peter Rasmussen.

Redaktørens røde stol: Enkelte nyhedshistorier trængte igennem marchmusikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så blev han sendt af sted. Efter eget valg til tonerne af den noget Monty Python-agtige "Prins Henriks Honnørmarch" forlod prinsgemalen Christiansborg Slotskirke og os allesammen i tirsdags.

Men allerede onsdag genopstod han på samtlige avisforsider med reportager fra bisættelsen.

På sådan en dag kan det være svært at være en ægte nyhedshistorie. Men nogle historier forsøgte alligevel at trænge gennem marchmusikken og den flagende folkemængde.

For eksempel historien om Inger Støjbergs to mærkelige bunker.

Bunke-historien begynder i virkeligheden med en mand, der hed Georgie Paposhvili. Han var en bandit og misbruger, der flygtede fra Georgien til Belgien, hvor han blev fængslet. Men da Belgien ville sende ham tilbage til Georgien, hævdede Paposhvili, at det var han alt for syg til - han havde både kræft og leverbetændelse og mente ikke, at han kunne få den rigtige behandling i Georgien.

Det fik han medhold i hos den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Siden har det ikke været tilladt at udvise kritisk syge, der søger ophold.

Det gjorde Inger Støjbergs ministerium bare alligevel, fordi man ikke troede, at dommen havde indflydelse på dansk praksis. I onsdags kom det så frem på det andet ministersamråd i sagen, at ministeriet alligevel havde delt udvisningssagerne op i to bunker: Dem der skulle behandles som hidtil. Og dem der måske skulle behandles efter reglerne i Paposhvili-dommen.

Men selv om syge mennesker er blevet smidt ud af Danmark uden hjemmel i loven og selv om, det virker noget underligt at lave en særlig bunke til sager, der skal behandles efter regler, som man ikke er opmærksom på, ja så kommer der næppe meget ud af den sag.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen bakker nemlig Støjbergs praksis om med denne kontante melding til Netavisen Pio:

"Vi kan ikke være sygehus for hele verden.(...) Det er aldrig fint, når nogen dør, men vi kan ikke tage ansvar for alverdens mennesker - bare fordi de har været en tur forbi Danmark". Og så mavelander den sag sikker dér.

En anden sag, der forsøgte at trænge gennem den halvmuntre sørgemusik, var den uendelige skandalehistorie om Skat, der har hældt milliarder - 12,4 præcis - ud til storsvindlere i tilbagebetaling af udbytteskat. I onsdags kom det frem, at nu skal sagen undersøges helt til bunds af en undersøgelseskommission.

Men netop de to måneder, hvor flest milliarder væltede ud af skattekassen, skal ikke undersøges. Det vil nemlig komme på tværs af den undersøgelse af skattesagen, som bagmandspolitiet har været i gang med i mere end to år, skriver Politiken.

På den måde er det så lykkedes at mørklægge det absolut ømmeste punkt i sagen. Men hvorfor skulle der da også være noget at komme efter netop dér? Allerede før jul konkluderede en advokatundersøgelse fra firmaet Bech-Bruun, at ingen kunne stilles til ansvar for svigtende kontrol med skatteydernes penge. De 12,3 milliarder kroner er tilsyneladende af sig selv trillet over i forbrydernes lommer - og den slags sager er det åbenbart bedst at begrave lige så stille. Uden Monty Python-agtig marchmusik.

De 12,3 milliarder kroner er tilsyneladende af sig selv trillet over i forbrydernes lommer - og den slags sager er det åbenbart bedst at begrave lige så stille.

Redaktørens røde stol: Enkelte nyhedshistorier trængte igennem marchmusikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce