Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arne anbefaler: Forsyth skabte den helt unikke spændingsroman

Manden, der altid vil være ?Sjakalen? i filmens verden, britiske Edward Fox, der i filmen fra 1973 leverede en formidabel præstation.

Arne anbefaler: Forsyth skabte den helt unikke spændingsroman

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Sjakalen" udkom i 1971 og blev grundlaget for den moderne thriller - året efter blev roman filmatiseret og væltede alverdens biografer.

Sagt straks: Ingen aner hvilken bog, der er verdens bedste. Eller hvilken bog, der er verdens bedste spændingsroman. For uanset hvad rutinerede anmeldere mener, afhænger en bogs kvalitet af læserens egen smag.

Så når jeg mener, Frederick Forsyths roman "Sjakalen" er verdens bedste spændingsroman, er det et dybt subjektivt synspunkt. Jeg er simpelthen betaget af den roman og har været det, siden jeg for mange, mange år side som ung journalist læste Ole Schrøders anmeldelse af "Sjakalen" i Ekstra Bladet.

"Jeg må hellere lade være med at anmelde flere spændingsromaner i år. Ingen kan komme op på siden af denne", skrev Schrøder og fortsatte: " En utrolig medrivende historie skrevet i dokumentarisk form. Om en englænder, der af den franske OAS-bevægelse engageres til at dræbe præsident de Gaulle. Skildringen er minutiøs, stemningen fortættet med handling og nerve. Det er menneskejagt på højt plan, og det hele er gjort med en helt utrolig virtuositet".

Så vidt Schrøder, en af datidens største danske anmeldere. Jeg købte bogen - læste den i ét stræk - og har elsket den siden. Og ét kan man sige med sikkerhed: Den bog skabte en revolution. Den sparkede døren op til en helt ny verden af spændingsromaner og til en helt ny generation af forfattere, der kunne skrive handlingsmættet - og alligevel lave god litteratur. Sådan kunne det altså gøres.

To forskellige sjakaler - men Edward Fox vil altid være den "rigtige"

Ingen ved siden af

Men selv om Frederick Forsyth skabte en helt ny stil, fandt en hel ny form og gav den moderne thriller en flyvende start, er der i mine øjne endnu ikke kommet en bog, der har matchet "Sjakalen". Der er skrevet tusindvis af forrygende thrillers. Store forfattere har fyldt scenen. John le Carré, Ken Follett, John Grisham og mange flere. Fra Skandinavien har vi set Jo Nesbø, Håkan Nesser, vore egne Jussi Adler-Olsen og Jens Henrik-Jensen. Blændende skribenter. Og alligevel - ingen af dem er nået helt så langt som Forsyth.

"Sjakalen" er historien om den franske organisation OAS, der kæmpede med meget voldelige midler for, at Frankrig skulle beholde kolonierne i Nordafrika. Den franske præsident, Charles de Gaulle, tidligere krigshelt fra panserstyrkerne, var deres hovedmodstander.

Mange attentater blev forsøgt mod præsidenten. De mislykkedes, alle sammen. Flere af bagmændene hos OAS blev dømt for attentatforsøg - og henrettet. Derfor besluttede organisationen at finde en professionel lejemorder - den dygtigste, de kunne få kontakt med. De fandt en englænder, der var så dygtig til sit fag, at han hævede dette op til at være en slags kunst. Og som var så kold, at han svedte i en kummefryser.

Ham hyrede man. Og så begyndte dette drabs-geni at planlægge mordet på Charles de Gaulle - og derefter indledte han jagten på præsidenten. Og midt i dette storstilede, internationale drama gik den stilfærdige og elskværdige politikommissær Lebel rundt i Paris. Han var en dygtig opdager. Han fangede kriminelle - men han var mere interesseret i at hygge sig med konen og passe sine duer. Men så gik det pludselig op for regeringen, at der var noget helt galt. At AOS var efter præsidenten. Lebel var kendt for ikke alene at være dygtig - men også for at være diskret. Så han fik opgaven. Værs'go', Lebel - find attentatmanden, før han får ram på præsidenten.

Baseret på virkelig hændelse

Bogen skildrer denne dobbelte menneskejagt. Snigmorderen, der bruger dæknavnet "Sjakalen", og den lille politimand og hans medarbejder, der ofrer alt fra søndagsfrokost til nattesøvn for at komme attentatplanerne på tværs. Det er en hæsblæsende og åndeløs spændende historie med en forrygende kulmination på Bastilledagen. Intet under at bogen blev filmatiseret og fik succes i alverdens biografer. Historien kunne ikke andet.

Frederick Forsyth hævder selv, at romanen faktisk bygger over et virkeligt attentatforsøg mod de Gaulle. Det franske efterretningsvæsen har aldrig bekræftet, men heller aldrig benægtet Forsyths påstand.

"Sjakalen" var Forsyths anden bog. Han havde i 1969 skrevet en meget journalistisk bog, kaldet "The Biafra Story". Deri skildrede han egne og andres oplevelser fra sin tid som korrespondent under Biafra-Krigen. Men "Sjakalen" blev hans første roman. Den bragede igennem på hitlisterne over alt. Som han en gang sagde til en ven over en sen whisky: Efter "Sjakalen" behøvede jeg ikke mere gå på arbejde. Så skrev jeg kun fordi, det var sjovt, og fordi jeg ikke kunne lade være.

Det ændrede dog ikke ved, at Forsyth var flittig. Omkring en snes bøger er det blevet til, blandt disse flere internationale bestsellers som bl.a. "Ordessakartoteket", "Dødens drabanter" og den formidable novellesamling "Veteranen".

Billigt til salg

Frederick Forsyth brugte megen tid på research forud for "Sjakalen". Det sætter sit præg på bogen, der på mange måder virker journalistisk og dokumentarisk. Selv om der er tale om ren prosa. Men efter at have indsamlet alt materialet om diverse attentater mod de Gaulle og diverse retssager mod OAS-folk og om de forskellige involverede personer, gik det hurtigt. Nære venner påstår, at Forsyth skrev "Sjakalen" på en måned. Han gjorde det så godt, at jeg læste den på en nat.

Forsyth skrev "Sjakalen" i 1971. Bogen kom på dansk i 1972. Den seneste udgave på dansk er så vidt, jeg har konstateret, fra 2010, hvor Rosinante/Forum udgav bogen i Mogens Boisens oprindelige, flotte oversættelse. Bogen er på 400 sider. Den kan købes på nettet - og let findes i antikvariater og de meget billigere marskandiser-butikker. For den udkom i store oplag, bl.a. via en af de store bogklubber i starten af 70'erne.

Så "Sjakalen" kan let og billigt komme ind i reolen. Og der fortjener den at være. Når den ikke lige er i hånden for at blive læst. For det vil den blive mere end én gang.