Dokumentar: Jeg var en kujon

Brunhilde Pomsel arbejdede i hjertet af nazisternes propagandamaskine og i "Et tysk liv" fortæller den 103-årige kvinde om sin mangel på samvittighedsnag - og om sine private indtryk af Nazitysklands monstrøse propagandaminister, Joseph Goebbels. Skylden er hun mere varsom med at tage på sig. Foto: Camera Film

Dokumentar: Jeg var en kujon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interviewdokumentar med Joseph Goebbels' sekretær føles på mange måder vedkommende, unik og vigtig, men søger samtidig at afdække et alt for stort terræn.

Fra de allerførste indstillinger er Christian Krönes og Olaf S. Müllers portrætfilm om Brunhilde Pomsel en betagende og dragende oplevelse. Monokrome nærbilleder i høj kontrast undersøger nysgerrigt den 103-årige kvindes ansigt og bliver dermed porten til en anden verden og en tid, som vi ellers kun kender fra historiebøgerne.

Hjælpeløs suges man ned i den simple og nedbarberede forms malstrøm og kommer gennem enkelt nærvær og umiddelbarhed helt tæt på et tankesæt og en virkelighed, de færreste i dag vil have svært ved at forholde sig til. Brunhilde Pomsel, der døde i 2017, var under Den Anden Verdenskrig sekretær og stenograf for naziregimets propagandaminister Joseph Goebbels og dermed et sjældent øjenvidne til uhyrlighederne i Det Tredje Rige. For Pomsel som for så mange andre vejer spørgsmålet om skyld tungt. Hvordan kom det så vidt, at den jævne tysker hoppede med på vognen og opildnet af nazismens racehad og magtbegær i flok kunne sætte det meste af verden i flammer?

"Verden så anderledes ud. Det var et ensporet liv, og det kan folk i dag ikke forstå", fortæller hun. Tydelig bevæget af de minder, som interviewsituationen bringer til overfladen. "Vi lærte ikke om ansvar. Vi skulle ikke blande os. Det skete bare. Afretning og straf var en naturlig del af familielivet og det vakte en hårdhed og en pligtopfyldenhed i børnene, der ikke hørte naturligt til."

Derved lægges ansvaret for både krig og udryddelser i hænderne på samfundet og nogle få, der dæmoniseres og derved må bære ansvaret. Da hun får talt sig varm bobler sandheden og følelserne alligevel gennem sprækkerne i ansvarsfralæggelsen: "Jeg var en kujon", erkender hun rent ud.

Hvor interviewdelen er stærk og står forbilledligt simpel og uprætentiøst, er der til gengæld en smule for meget historietime over især sidste halvdel af filmen, der både ønsker at kortlægge propagandaapparatet, fortælle om Goebbels og skabe en formanende modpol til nazismens ækle tankesæt med diverse oplysningsfilm fra de allierede. Overordnet ændrer det heldigvis ikke på, at store dele af "Et tysk liv" er uudsletteligt stærke og giver et unikt indblik i den almene tyske befolknings sind før og under krigen, samt et urovækkende billede af menneskets destruktive natur og letantændelige flokmentalitet.

"Et tysk liv: Goebbels´sektretær"

Dokumentar, tysk/østrigsk, 107 minutter, tilladt over 15 år.

Dokumentar: Jeg var en kujon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce