Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kampen mellem kliche og mulighed

Karl Ove Knausgaard ? skriver vidunderligt og tænker altid stort. Han fortæller sædvanligvis kun om sig selv, men i den fremragende bog ?Så megen længsel på så lille en flade? fortæller han først og fremmest og Edvard Munch. Foto Thomas Wågström

Kampen mellem kliche og mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ord og billeder fortæller historier på meget forskellige måder - "Bogkassen" fokuserer i dag på nye bøger, hvor alle ordene handler om billedernes historier.

Han malede træer helt fra sit første billede i 1880 til sit sidste i 1944, og over for hver eneste af dem har han stået i kampen mellem klicheen og muligheden, som maleriet er et resultat af!

Klicheen eller muligheden. Det er vilkårene for kunstneren, der forsøger at skildre sandheden med et billede. Citatet ovenfor skyldes den norske forfatter Karl Ove Knausgård, der i en ny bog beskæftiger sig med Edvard Munchs liv og kunst. Det er som ofte hos Knausgård et meget præcist udtryk. For uanset om den sandhed, kunstneren vil vise, er et landskab, et træ, et menneske eller en himmel, så er kunstneren på den evige balancegang mellem muligheder og kliche. Mulighederne for at fange en stemning og give andre en større oplevelse, end fotografiet kan give, er til stede. Men risikoen for stå med en kliche på lærredet er det også.

Knausgårds bog hedder "Så megen længsel på så lille en flade". Titlen er genial, og det er såvel Edvard Munch, som bogen handler om, som forfatteren, Karl Ove Knausgård også. Der er ikke tale om en egentlig Munch-biografi - dem findes der en række af allerede - men om en analyse og fortolkning af Munchs kunstneriske virke kombineret med en psykologisk skildring af de mentale tilstande, der på deres egen smertefulde måde var Munchs benzin.

Det er en prægtig bog. Men Knausgård er ikke den eneste skribent, der netop nu er optaget af billeder og de fortællinger, der hentes i billeder. Derfor har vi valgt i denne uge at lade "Bogkassen" handle om historier, der ikke er skrevet, men fortalt med pensel, kamera eller blyant. På den måde får vi også - forhåbentligt - beskrevet nogle nye, meget forskellige bøger, der har det til fælles, at billeder spiller en fremtrædende rolle - og at de er værd at ofre tid på.

Bøger: "Billedernes historie" er sprudlende veloplagt - og enorm informativ

Smerte og længsel

Karl Ove Knausgård er en af de mest fremtrædende, nulevende nordiske forfattere. Hans seks binds værk "Min kamp" er måske den største litterære præstation i Norden siden Anden Verdenskrig. Nu har han så kastet sig over en anden nordisk gigant, maleren Edvard Munch.

Det er der kommet en forrygende bog ud af. På den måde at Knausgård, der altid fortæller om sig selv og ikke ret meget andet, rammer ned i et emne, hvor det netop er afgørende med det personlige afsæt. Tre forhold præger Knausgaards forfatterskab: Et væld af store og vedkommende tanker. Et vidunderligt sprog (han skriver, så man tilgiver ham alt) - og en voldsom selvoptagethed. I bogen om Munchs arbejder er sproget og tankerne på fuld blus, men der er skruet ned for selvoptagetheden. Pladsen er givet til et andet menneske, der også kiggede indad - nemlig Edvard Munch.

Mennesker over hele verden kender og beundrer Edvard Munch. Billeder som "Skriget" - "Vampyr" - "Melankoli" - "Pubertet" - "Angst" og hvad de nu hedder, disse typiske Munch-klassikere. Men Knausgård laver det uventede og dristige træk i sin Munch-bog, at han i vid udstrækning beskæftiger sig med Munchs andre malerier. Dem var der mange flere af, og en række af disse billeder var lige så fremragende som de "dystre" - de var bare anderledes. Og så var de faktisk også - på deres egen måde - ret dystre.

Bare en kålmark

Knausgård starter sin bog med en beretning om og analyse af Munchs billede "Kålmarken", malt i 1925, i det, der kan kaldes malerens "fjerde fase", som varede til Munchs død i 1944.

- Bare en kålmark, skriver Knausgård.

- Bare kål, altså. Korn og skov. Gult og grønt. Blåt og orange.

- Men, fortsætter Knausgård - når jeg ser disse farver og former, som er så radikalt forenklet, at de mere antyder et landskab end repræsenterer det, ser jeg døden, som om billedet vil forsone sig med døden, men at der er en rest af noget forfærdeligt tilbage. Og det forfærdelige er det ukendte, at vi ikke ved, hvad der venter os.

Sådan. En stor kunstners analyse af en anden stor kunstners arbejde. Bogen er proppet med lignende tanker. Men Knausgård har også talt med en række mennesker, Munch-eksperter, og deres meninger og tanker supplerer Knausgård på glimrende vis.

Der er skrevet meget om Edvard Munch gennem årene. Knausgårds ærinde er helt klart at se ind i kunstnerens verden mere end at skildre kunstnerens liv. Alligevel er første del af bogen også en fornem biografi. Selv om man ikke ved noget om Munchs liv på forhånd, bliver man klædt godt og grundigt på. Og den fornemme titel "Så megen længsel på så lille en flade" er ikke alene baseret på Knausgårds analyse af malerierne, men også af malerens skæbne.

Munch var et menneske, som mistede! Han mistede sin mor, sin elskede søster, sin far, sin bedstemor... og tabene, savnet, gjorde, at maleren blev bange for at knytte sig til nogen. For han risikerede jo at miste dem. I en ti-årig periode, ca. 1892-1902 malede Munch i den stil, alle husker og kender ham for.

Billeder synes voldsomt påvirket af malerens liv og savn. Så skiftede han stil. Men det er de symbolske, "farlige" billeder, Munch huskes for. Knausgård skriver: - Når 10-15 billeder bliver stående efter en kunstner, hvis samlede produktion var på omring 1700 malerier, bliver de kendte billeder så kendte, at de bliver emblemer for sig selv! Knausgård mener, det er umuligt at diskutere "Skriget" i dag. Alt er sagt. Men så har Munch alle de andre billeder. Knausgårds bog er en øjenåbner til den del af Munchs verden, der ikke er så belyst. Synd og skam, for den rummer verdenskunst.

Karl Ove Knausgård

"Så megen længsel på så lille en flade"

215 sider, illustreret

Lindhardt og Ringhof.