Paul McCartney banede vejen for plantefars

Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder

Paul McCartney banede vejen for plantefars

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hanne Harbo er ekspert på vores madvaner. Vegansk pålæg boomer sammen med plantefars, gårdbutikker er hippe. Men glem alt om insekter i køledisken.

Du kommer til at spise mindre kød i 2018, og du kan takke Paul McCartney for det. Den gamle beatle lagde for ni år siden grunden til danskernes interesse for plantefars, vegansk pålæg og kunsten at koge en portion kikærter. Vi bliver ikke alle sammen vegetarer som Paul McCartney, men vi bliver alle flexitarer med en dag eller to om ugen uden kød.

Ifølge Hanne Harbo bliver 2018 året, hvor plantefars og veganske produkter for alvor ryger ned i vores indkøbskurve. Hanne Harbo har titel af strategic food planner på innovations- og kommunikationsbureauet Nørgård Mikkelsen i Odense og rådgiver nogle af de største fødevarevirksomheder i Danmark om, hvordan vi lægger vores penge i Netto, Superbrugsen og 7-Eleven.

Hun har netop udgivet en bog om strømningerne omkring fødevarer og måltider - "Food Trends 2018" - og bogen er nomineret i kategorien erhvervsbøger i den internationale konkurrence Gourmand Awards i Kina i maj og rammer desuden bogmessen i Frankfurt til efteråret.

- Når det er muligt at skrive en omfattende bog om Food Trends, skyldes det, at Nørgård Mikkelsen er en virksomhed med mange specialister, som altid har haft fokus på fødevarer. Jeg håber, at bogen også kan inspirere dem, der producerer fødevarer til dig og mig som forbrugere, siger Hanne Harbo.

Kort om Hanne Harbo
Hanne Harbo er partner og strategic food planner ved Nørgård Mikkelsen, uddannet fra Syddansk Universitet og har 28 års erfaring med fødevarer. Innovations- og kommunikationsbureauet arbejder eksempelvis med burgerkæden Sunset Boulevard, lam fra Wales, Rynkeby og Linie Aquavit.
Plantefarsen er en del af trenden flexican food, hvor vi spiser mere grønt og mindre, men bedre kød. Mange vil gerne have en kødfri dag, men har svært ved at få smag i kikærter og bønner, og her er plantebøffen en nem løsning i hverdagen. Foto: Vibeke Volder
Plantefarsen er en del af trenden flexican food, hvor vi spiser mere grønt og mindre, men bedre kød. Mange vil gerne have en kødfri dag, men har svært ved at få smag i kikærter og bønner, og her er plantebøffen en nem løsning i hverdagen. Foto: Vibeke Volder

De svære kikærter

En af de største tendenser i 2018 er ifølge Hanne Harbo flexican food som for eksempel den plantefars, Dansk Supermarked lancerede først i januar. Plantefarsen fra Naturli' blev revet væk i Bilka, Føtex og Netto, og Coop og Løgismose har lanceret tilsvarende klimavenlige produkter for at være med på bølgen.

- Flexican food handler om at spise mere grønt og mindre, men bedre kød, og vi bliver alle flexitarer. Paul McCartney startede bølgen i 2009 i England, og det kunne ikke undgå at blive stort med ham i spidsen. Nu kommer det væltende herhjemme, for mere grønt og mindre kød giver god mening for klimaet, vores kroppe og for dyrene, fortæller Hanne Harbo.

Tulip er en af de største producenter af kød i Danmark og har lanceret et vegansk produkt, så forbrugerne kan spise pålæg baseret på peberfrugter, og mange af de nye produkter ligner det, vi kender i forvejen. Det giver god mening for både producent og forbruger, når et produkt af kokosolie og planter både ligner og smager som hakket oksekød.

- Linser, bønner og kikærter ligger langt væk fra mange af os, og plantefarsen kan derfor blive en anledning til at spise mere grønt i stedet for kød, siger Hanne Harbo.

Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder
Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder

Kvinderne bestemmer

Kvinder og børn trækker spisekortet i en grønnere og mere klimavenlig retning godt hjulpet af offentlige kantiner som på Rigshospitalet i København, hvor medarbejderne bliver introduceret til salater, kikærter og bønner på de kødfrie mandage.

- Jeg holder ofte oplæg, og hver gang sidder mændene nede bagved med korslagte arme og øffer. Men de bestemmer jo ikke. Kvinderne lister mere grønt ind i husholdningen, og børnene bliver bevidste om at spise grønt i skolen gennem faget madkundskab. Jeg har en kunde, hvis 13-årige datter laver vegetarisk mad en dag om ugen, siger Hanne Harbo.

Mange af de traditionelle fødevarer - kød, brød og mælk - er under pres i Danmark, og derfor efterspørger forbrugerne nye produkter som erstatning. Mejeriforeningen har lanceret en kampagne for at få danskerne til at spise mere ost, og de unge spiser meget mindre ost og drikker mindre mælk end ældre generationer. Fra fokusgrupperne ved Hanne Harbo hvorfor, og det begyndte i 2007.

- Bogen "Kernesund familie" startede bevægelsen og skældte ud på mælk, mel og sukker uden videnskabelig baggrund. Folk kan stadig huske den kernesunde familie, som har skubbet til bølgen af selv-diagnostikere, som siger "mit barn kan ikke tåle mælk, men lægen tror ikke på det", forklarer Hanne Harbo.

Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder
Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder

Mad som medicin

En anden trend har Hanne Harbo døbt medicine food. Mad, som kan noget i forhold til sundhed. Gurkemeje taget over efter ingefær som et krydderi, der i tilhængernes opfattelse skaffe os af med betændelsestilstande i kroppen. Knap halvdelen af befolkningen går ikke op i egen sundhed. Men resten er optaget af at spise sig til et bedre helbred, og hele 61 procent af os er særligt interesserede i, hvad maden ikke indeholder.

- Vi googler og læser i magasiner om funktionelle grøntsager, og vi er blevet mast af sundhedsbudskaber, så vi begynder at lever efter en overbevisning om, at blåbær og ingefær gør noget særligt for os. Gurkemeje er en tendens, fordi det hedder sig at det er anti-inflammatorisk. At man får mindre betændelse i kroppen og bliver bedre til at tænke. Og meget af det er helt sikkert rigtigt, men om der er dokumentation nok for det, er spørgsmålet, siger Hanne Harbo.

Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder
Hanne Harbo har skrevet en bog om fødevaretendenser, som er nomineret i en international konkurrence. Foto: Vibeke Volder

Stenalderkostens død

Hun rejser til mange af de store fødevaremesser for at holde sig orienteret, og alle fødevaretendenser har deres egen udviklingskurve, hvor de spirer, vokser og dør. Det skete for eksempel med stenalderkosten eller palæo, som kokken Thomas Rode Andersen stod i spidsen for og med en stærkt sælgende kogebog fik mange til at leve af nødder og kød. I øjeblikket er tendensen helt modsat med vegansk mad og veganske cafeer og restauranter øverst på bølgen. Hanne Harbo venter, at det klinger af for at finde et leje, hvor vi alle spiser et eller to kødfrie måltider om ugen.

- Palæo-kosten er en dødssejler. Mange finder det mærkeligt, at man skal spise så meget af det udskældte kød. Men alternativerne til mælken er kommet for at blive, vurderer Hanne Harbo.

Hanne Harbo har noteret, at gårdbutikkerne bliver færre, men større, og det hænger sammen med trenden hood food. At forbrugeren går efter lokale fødevarer. Eksempler er Hallegaard på Bornholm med slagtehus, butik og café og det tilsvarende Fru Møllers Mølleri nær Odder og principlandbruget Steensgaard ved Faaborg med opdræt af lam, svin og køer til eget slagtehus med spisehus.

- Gårdbutikkerne var tidligere lidt langhårede og kedelige, men nu er de blevet fashionable, og indehaverne ved godt, at det er værd at bruge facebook og instagram. En lørdag formiddag stod jeg i kø sammen med 35 andre på Hallegaard, og her skulle kunderne have tre eller fire kilo pølser med hjem til fastlandet og Gentofte, husker Hanne Harbo.

Lokale varer fylder også meget i supermarkederne, og Coop har de seneste år trukket mange lokale producenter ind i butikkerne.

- Men de har svært ved at finde varer med volumen, som kan drive det. Hybenmarmelade eller kirsebærvin kan aldrig blive stort, siger Hanne Harbo.

Insekter som madvare har som plantefarsen fundet vej til tv-nyhederne, men Hanne Harbo tror ikke på, at vi kommer til at se insekter som meget mere end myrerne på Nomas tatar.

- Mange spørger til insekter. Men i vores vestlige kultur ser vi en orm som et urent dyr. Jeg tror mere på insekter i forarbejdet form som en alternativ fødevare. Vi skal finde ind til denne form for alternative fødevarer, hvis vi skal spise mere grønt og få protein fra andet end kød, siger Hanne Harbo.

Hanne Harbo bruger mange timer på at tjekke madmarkeder, indkøbskurve og tjekke de internationale fødevaremesser for at se nye vaner hos forbrugerne. Hendes bog
Hanne Harbo bruger mange timer på at tjekke madmarkeder, indkøbskurve og tjekke de internationale fødevaremesser for at se nye vaner hos forbrugerne. Hendes bog "Food Trends 2018" er nomineret og med i den store internationale kogebogskonkurrence i Kina til maj. Foto: Vibeke Volder
Måltidet har ifølge Hanne Harbo fået kultagtig status, og vi spiser ofte sammen som i Odeon Social i Odenses nye kultur- og konferencehus. Og det er helt fint, at vi kun kan få en ret. Arkivfoto: Jens Wognsen
Måltidet har ifølge Hanne Harbo fået kultagtig status, og vi spiser ofte sammen som i Odeon Social i Odenses nye kultur- og konferencehus. Og det er helt fint, at vi kun kan få en ret. Arkivfoto: Jens Wognsen
Street food som her i Aarhus er blevet et stort fænomen i de større byer. Det er ifølge Hanne Harbo meget ekstrovert og kan minde om et skuespil. Arkivfoto: Kim Haugaard
Street food som her i Aarhus er blevet et stort fænomen i de større byer. Det er ifølge Hanne Harbo meget ekstrovert og kan minde om et skuespil. Arkivfoto: Kim Haugaard

Paul McCartney banede vejen for plantefars

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce