Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

"Valkyrien": I Esbjerg kom Wagner-satsning fornemt fra start

Overguden Wotan (James Johnson) straffer sin yndlingsdatter Brünnhildes (Annalena Persson t.v.) oprør med en Tornerose-straf. De øvrige valkyrier ser til. Foto: Mogens Damm, Den Ny Opera

"Valkyrien": I Esbjerg kom Wagner-satsning fornemt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med Kasper Wilton i instruktørstolen lover Den Ny Operas opsætning af "Valkyrien" godt for det lille operakompagnis syvårsplan om at opføre hele "Ringen".

Det er præcis ti år siden, Kasper Wilton instruerede "Siegfried" på Den Ny Opera i Esbjerg. Den gang knækkede han koden, så operaen, der for mig altid havde stået som den svageste i Wagners "Ringen"-cyklus endelig foldede sig ud.

Nu er Wilton tilbage i Esbjerg. Denne gang som ankermand på et projekt, der kulminerer i 2024 med en opførelse af alle fire "Ringen"-operaer. Den Ny Opera lægger ud med toeren, "Valkyrien", men Wagner-debutanter bliver heldigvis hjulpet ind i universet af Wagners ellers enerverende trang til konstant at opsummere de hændelser, der fører til en kamp på liv og død om verdensherredømmet - og gudernes undergang.

Wilton manøvrerer uden om fristelsen til at flytte handlingen til vores egen turbulente tid eller en apokalyptisk fremtid og lader operaen udspille sig i sagnverdenens middelalderlige tidløshed.

For Marie í Dali, der skabte en uforglemmelig scenografi til Kasper Holtens "Valkyrien" på Det Kongelige Teater, er udfordringen at undgå gentagelser. I Esbjerg arbejder hun med tremmer, der associerer til fængsler og bure, som en understregning af at guder og menneskers skæbner er faståst af spådomme, forudsigelser og myter.

 

Om forestillingen
"Valkyrien"fem stjerner

 

Den Ny Opera, Esbjerg: "Valkyrien" af  Richard Wagner.

Iscenesættelse: Kasper Wilton. Musikalsk ledelse: Lars Ole Mathiasen. Scenografi: Marie í Dali. Lysdesign: Michael Breiner.

På scenen: James Johnson, Randi Stene, Annalena Persson, Cornelia Beskow, Magnus Vigilius og Jesper Brun Jensen m.fl. samt Sønderjyllands Symfoniorkester.

Forestillingen varer fem en halv time inkl. pauser - og synges på tysk med danske overtekster. Opføres sidste gang tirsdag 29. august.

"Valkyrien" er første del af Den Ny Operas "Ringen"-opsætning, der også omfatter "Rhinguldet" (2019), "Siegfried" (2021), "Ragnarok" (2023) og hele "Ringen" (2024).

Perfekt cast

En udbygning af orkestergraven har forbedret akustikken hørbart. Den hidtidige fade lyd er erstattet af en altomsluttende, næsten kropslig lyd, som - sammen med Lars Ole Mathiasens indfølte direktion - får det udvidede Sønderjyllands Symfoniorkester til at klinge som et fuldtonet Wagner-orkester.

Wilton og Mathiasen skal roses for at have valgt et hold af sangere, der ud over at synge skønt også har alder og fysik, der matcher rollerne. Valkyrierne er stærke, krigeriske gudinder, men også unge, usikre piger, der frygter overguden Wotans vrede.

Randi Stenes Fricka er ubøjelig i opgøret med husbonden Wotan, som hun tvinger til at straffe utroskab og blodskam. James Johnsons Wotan er i sin egen bevidsthed allerede gået på pension og parerer kun modstræbende ordre. Annalena Perssons Brünnhilde er den lydige datter, der forført af kærlighedens væsen gør oprør mod sin far og dermed reelt opfylder farens egen drøm.

 

Wagner-tenor

Cornelia Beskows Sieglinde er knækket af tvangsægteskabet med Hunding, men genfinder en skrøbelig selvtillid og sensualitet i mødet med elskeren og tvillingebroren, den heltemodige og i kærlighed kompromisløse Siegmund.

For mig er Magnus Vigilius' Siegmund operaens sangmæssige højdepunkt. Hans tidligere lidt pressede klang er erstattet af fylde, ubesværet overskud og en naturlig autoritet, der gør ham til et oplagt bud på sin generations Wagner-tenor.

Men det er Kasper Wiltons evne til at skabe historier - også til de lange, instrumentale passager - der bevæger mig mest. Han lader handlingen tage farve af Wagners groft følelsesmanipulerende musik uden at forfalde til beregnende sentimentalitet.

Når Sieglinde og Siegmunds hænder forsigtigt strejfer hinanden, forplanter parrets sitrende forelskelse sig til mig. Når Wotan omfavner valkyrien Brünnhilde, før han lægger hende til at sove som en ildomkranset Tornerose, borer far og datters afgrundsdybe sorg og gensidige kærlighed sig også ind i mig. Mere kan man ikke forlange af en opera.