Annonce
Rundt om Viborg

Årene flyver afsted, når man hygger sig

Ulla Rasmussen kan se tilbage på mere end tre årtiers frivilligt arbejde. Nu takker hun af og overlader arbejdet til yngre kræfter, men de mange gode minder fra foreningslivet med venner og familie kan hun altid se tilbage på. Foto: Dorte Søgård Schou.
Et liv som frivillig og udøvende i en forening er aldrig kedeligt, og 30 år kan føles som ingen tid, hvis man hygger sig som Ulla Rasmussen har gjort.

Ulbjerg: Nok kaldes det frivilligt arbejde når man sådan som Ulla Rasmussen i årevis har været formand for Ulbjerg Skytteforening. Men det med arbejde skal ikke tages så bogstaveligt, for når man beskæftiger sig med noget, der er ens helt store fritidsinteresse, tager minutterne gerne hinanden og bliver nemt til timer og dage. Pludselig er der gået mere end 30 år.

- Jo, det var da frivilligt arbejde, men ikke som sådan, for skydning var altså den store interesse. På et tidspunkt var vi afsted næsten hver weekend, og vi har haft det sjovt, fortæller 72-årige Ulla Rasmussen fra hjemmet i Ulbjerg.

Med "vi" mener Ulla Christensen partneren Adolf Rasmussen, der i øvrigt også har været mere end almindelig aktiv i den lokale skytteforening.

Annonce

Jeg var jo meget derovre, og så kom det lidt af sig selv, og så blev jeg formand. Tiden er bare gået, og det føles ikke som mere end 30 år, for man er i det hele tiden. Vi har været virkelig glade for det, for ellers var vi jo også holdt op længe før.

Ulla Rasmussen, mangeårig formand for Ulbjerg Skytteforening.

Bidt af skydning

Den nu 90-årige Adolf Rasmussen var involveret i foreningens stiftelse tilbage i 1968. Senere blev han kasserer i foreningen, for det med tal og deslige, har altid været noget, der huede den tidligere skovfoged. I 1984 kom Ulla Rasmussen ind i bestyrelsesarbejdet, og det var egentlig sådan lidt tilfældigt. Nogle år forinden havde Ulla taget skydningen op som sportsgren, hun blev bidt af det og så gik det slag i slag:

- Jeg var jo meget derovre, og så kom det lidt af sig selv, og så blev jeg formand. Tiden er bare gået, og det føles ikke som mere end 30 år, for man er i det hele tiden. Vi har været virkelig glade for det, for ellers var vi jo også holdt op længe før, siger Ulla Rasmussen

- Skydning var nærmest det eneste vi snakkede om herhjemme, tilføjer Adolf Rasmussen.

- Ja og det var jo også det gode fællesskab, man får med andre, der interesserer sig for skydning, og for mit vedkommende var der jo også arbejdet med børnene i foreningen, der altid var min store interesse. At se de børn der udvikle sig, og for eksempel følge dem til skoleskydning (årlig turnering for skoleelever, red.). Der var ikke noget sjovere end de der par måneder hvert år, fortæller hun.

Fælles om skydningen

I løbet af året blev det til utallige brugte timer i skytteforeningen og alverdens aktiviteter, der relaterede sig til fritidsinteressen. Mange ferier blev brugt med skydningen som fællesnævner, og sådan var det bare. Runde fødselsdage og andre mærkedage blev gerne fejret i godt selskab med familie og skyttefolk på campingpladser rundt om i landet.

- Det har også været dejligt at kunne være sammen om skydningen som et par, og det har ikke været samme fornøjelse siden Adolf holdt op, fortæller Ulla Rasmussen med henvisning til at Adolf for år tilbage trak sig lidt tilbage fra fritidsinteressen, der havde fyldt så meget.

- Det er klart, at vi også er blevet ved i så mange år, fordi det var noget vi var fælles om, fortæller hun.

Det er blandt andet en af grundene til, at Ulla Rasmussen nu også ønsker at lægge bestyrelsesarbejdet og skydningen på hylden.

- Det er også blevet sværere at overskue, og i dag er der jo rigtig mange regler for våbenbrug og så videre. Og helt ærligt, det kan virke uoverskueligt i min alder, fortæller hun.

Ulla Rasmussen har aldrig tænkt over den frivillige indsats som et arbejde. Det var nærmere en fritidsinteresse, og det føltes naturligt for hende at gå til hånde, når hun alligevel var der.

Dele ud af glæden

Egentlig havde Ulla Rasmussen ytret ønske om at forlade formandsposten allerede sidste år, men det viste sig svært at finde en ny formand, og derfor tog hun en tørn mere. Foreningens velbefindende ligger hende nemlig meget på sinde, og hun kunne aldrig drømme om at "løbe fra pladsen." Det glæder hende derfor utroligt meget, at det nu er lykkedes at finde en ny og yngre formand, der har mod på at føre foreningen videre.

- Jeg kan godt forstå, at rigtig mange yngre folk synes de har svært ved at få tid til det, og det er ærgerligt, for de unge har jo rigtig mange gode idéer, som vi ældre ikke tænker over, siger hun og tilføjer, at hun egentlig kun kan opfordre folk til at engagere sig i en forening eller en sport:

- Det er det med, at dele ud af det, man selv går så meget op i. Det er altid en fornøjelse, siger hun.

Skydningen er for en stund lagt på hylden, men Ulla Rasmussen vil ikke udelukke, at det genoptages. Både hun og Adolf er æresmedlemmer i foreningen, og deres geværer er forsvarligt gemt bag lås og slå - klar til at løsne skud når lysten igen en gang melder sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ingen sigtet for corona-kriminalitet i Viborg: - Det er den adfærd og fornuft, der skal bringe os i mål

Annonce