Sproget i JFM


Sproget i JFM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indholdsfortegnelse

  • Sproget i JFM
  • Ad eller af?
  • Anførselstegn
  • Ét eller flere ord?
  • Ganske kort om komma
  • Ligge eller lægge?
  • Politiske partier (partibogstaver)
  • Sin eller hans/hendes?
  • Stort eller småt?
  • Talord og taltegn
  • Årets gang

Sproget i JFM

Vær i tvivl - også når du ikke er det

Sproget i Jysk Fynske Medier følger bestemmelserne i Retskrivningsordbogen.

Er du det mindste i tvivl om, hvordan noget staves, så slå det op!

Læg Retskrivningsordbogen - dsn.dk - eller sproget.dk i din bogmærkelinje og hav siden åben dagen igennem. Så tager det ikke mere end et par sekunder at finde den rette stavemåde - og måske havde du ret.

Ved valgfrihed: Du vælger selv, men brug samme stavemåde gennem hele artiklen. Brug dog helst den ældste form.

Grundled i rubrikker

Rubrikker, der indeholder et udsagnsled, skal også have et grundled. Rubrikken"Kom til at skyde en hest" fortæller jo ikke læseren dét, det handler om: "Jæger kom til at skyde en hest".

Vær gammeldags

Vær gerne sprogfornyer, men vær det med omtanke: Udnyt sprogets muligheder, men løb ikke efter et hvilket som helst nymodens påfund, som læseren kan være usikker på betydningen af. Hvis valget står mellem en gammeldags og en slang-agtig formulering, så vælg den gammeldags.

Stram op på kildernes sprog

Kilderne skal gengives korrekt og loyalt, men gør dem - og læserne - den tjeneste at stramme op på deres sprog og fjerne lommeuld, uskarpheder og ligegyldige småord. Lad dig ikke lokke af politiudtryk og andet fagsprog, som er logisk for kilden, men ikke for æserne.

Pas på talesprog

Vær bevidst om, at der er forskel på skriftsprog og talesprog. Vendinger og sætningskonstruktioner, der er gangbare i talesprog, kan give det skrevne et uprofessionelt præg.

Skriv dansk

Jysk Fynske Medier publicerer journalistik på dansk, så vi skriver dansk. Det betyder, at udenlandske ord oversættes - vær især opmærksom på tilsendte pressemeddelelser fra virksomheder. Vi har stadig salgschefer, chefdesignere og kommunikationsdirektører, ikke sales managers, model coaches og chiefs of reputation. Kan titlen/udtrykket ikke oversættes til forståeligt dansk, så forklar den/det. Hvis et firma bruger engelske titler, er det i orden, men forklar det i så fald (CEO, administrerende direktør).

Pas på fremmedord

Fremmedord kan være nyttige, men kan også hæmme læsningen, så de skal anvendes med mådehold og altid forklares, hvis vi skønner, at nogle ikke vil forstå dem.

Undgå eder og forbandelser

Vi betjener os af et ordentligt og sobert sprog. Kun helt undtagelsesvist kan et bandeord være i orden, hvis det er nødvendigt for at beskrive en persons karaktér, sindsstemning eller måde at tale på generelt. Ved rubrikker: Vær ekstraordinært kritisk over for brugen af bandeord og vulgært sprog.

Forhold dig kritisk og klinisk til betegnelser for kønsorganer og sex generelt. Undlad for eksempel i retsreportager at gå i detaljer med seksualforbrydelsers karakter, men benyt i stedet generelle udtryk som "anden seksuel omgang end samleje".

Undgå klichéer

Brug ikke indholdsløse klichéer, men gerne gode metaforer af egen avl.

Undgå forkortelser

Skriv ordene helt ud (for eksempel kilo, kroner, cirka, kvadratmeter og så videre).

Forkortelser kan nedsætte læsbarheden. Det er dog i orden at bruge forkortelser i rubrikker og faktabokse, hvor pladsen er trang.

Brug hjælpeark til de evige spørgsmål

Sproggruppen har udarbejdet hjælpeark med svar på de spørgsmål, vi altid stiller os selv:

Skal sankthans i ét ord? Skal hunderacer med stort? Hvordan med partiernes navne?

Brug grammatisk komma

Vi er 100 procent konservative i brugen af grammatisk komma.

Sprogreglerne anvendes også i tilsendte manuskripter, medmindre der er tale om uddrag af bøger eller lignende (kunst)værker.

Sprogudvalget er nedsat af chefredaktør Peter Orry.

Medlemmer: Jytte Træholt, Kristian Pahus og Marie Jung (afløses af Tino Rueskov Pedersen)

August 2018

Ad eller af?

Ad er især almindeligt efter retningsadverbier (fx op, ned, ud, frem).

Ad efter ordene hen, ind og hjem.

Ad = langs med, via, gennem (vejen)

Hun kurede ned ad bakken.

Hun er gået ud ad køkkendøren.

Ad = til, hen imod, i retning ad/af (målet)

Hunden gøede ad postbuddet.

Tilhørerne klappede ad sangeren.

Ad = i faste udtryk

Ad åre

Op ad dagen

Op ad dage (fx hun er sin mor op ad dage)

Ad gangen (fx kun én ad gangen)

Ad ... gange (fx varerne blev leveret ad to gange)

Af = væk fra, bort fra

Han faldt ned af stigen. (MEN: Han kravlede ned ad stigen)

Han steg af bussen.

Af om vrede og glæde

Hun snerrede af raseri.

Han græd af glæde.

Valgfrit ad/af ved "le"-ord

Eleverne grinede ad/af læreren.

De fnisede ad/af vittigheden.

Et eksempel på, at det altså ikke er ligegyldigt, om der vælges ad eller af:

- Bruden kommer op ad kirkegulvet.

- Bruden kommer op af kirkegulvet.

Anførselstegn

Vi bruger anførselstegn om:

Titler: fx på bøger, film, serier, musik, kunstværker, spil - (titler skal ikke i kursiv)

MEN religiøse skrifter som Bibelen og Koranen, faste udgivelser som JydskeVestkysten,

Radioavisen og lignende skal ikke i anførselstegn.

Kælenavne: fx Knud "Gamle" Jensen

Citerede tekster: fx uddrag af bøger eller digte

Botaniske sorter: altså de navne, som gartnerne selv har fundet på, fx rosen "Karen Blixen", tomaten "Black cherry"

Ved forbehold: "Kæmpelaksen" var i virkeligheden en lille sild

Ved citater i en tekst: Som Cæsar sagde: "Terningerne er kastet"

Vi bruger ikke anførselstegn om:

Institutioner, fx Forum, Posten osv., da de opfattes som stednavne.

Navne på musikgrupper, da de kan sammenlignes med personnavne.

Direkte tale i interviews begynder med talestreg.

NB: Det korrekte anførselstegn på tastaturet er SHIFT 2

Ét eller flere ord?

Frit valg:

afsted - af sted

allesammen - alle sammen

alletiders - alle tiders

allevegne - alle vegne

forresten - for resten

ingenting - ingen ting

nogensinde - nogen sinde

ombord - om bord

omend - om end

selvom - selv om

simpelthen - simpelt hen

sommetider - somme tider

stadigvæk - stadig væk

tilfælles - til fælles

tillykke - til lykke

MEN vær konsekvent i artiklen.

Husk at skrive i flere ord:

alt sammen

den gang (fx Det er den gang, jeg husker bedst; men i ét ord: Dengang (= da) var der ikke noget i vejen)

en gang (fx en gang om året, en gang eller to, en gang imellem, endnu en gang, en gang til; men i ét ord: Der var engang, engang i fremtiden, Tænk engang, ikke engang (= slet ikke), Vi mødte dem engang (=da) vi var i Spanien)

for længst

for nylig

for så vidt

for øvrigt

fuldt ud

heller ikke

hvad enten

hvad som helst

hvem som helst

hver anden

hvilken som helst

hvor længe

hvor mange

hvor meget

hvor som helst

i aften

i alt

i dag

i færd med

i gang

i går

i hvert fald

ikke desto mindre

ikke engang

i morgen

ingen som helst

ingen vegne

i sinde

i stand til

i stedet for

i stykker (men itu)

i øvrigt

langs med

lige meget

lige så (fx lige så stor; men i ét ord i fx gøre ligeså, dvs. ligesådan)

nogen som helst

når som helst

på ny

rundt om

slet ikke

som helst (hvem som helst, nogen som helst, når som helst osv.)

som om

stort set

så længe

så snart

såvel som el. så vel som

så vidt (jeg ved)

til dels

til kende

til leje

til sidst

til stede (være til stede)

ved lige

Husk at skrive i ét ord:

alting

apropos

bagud

bagude

dengang (= da, fx Dengang var der ikke noget i vejen. Vi mødte dem, dengang vi var i Spanien; men i to ord: Det er den gang, jeg husker bedst)

derimod

dermed

derudover (= desuden)

engang (fx Der var engang, engang i fremtiden, Tænk engang, ikke engang (= slet ikke), Vi mødte dem engang (= da) vi var i Spanien; men i to ord: en gang om året, en gang eller to, en gang imellem, endnu en gang, en gang til)

forneden

foroven

førend

hvorimod

hvorvidt (= om)

ifølge (fx ifølge loven)

imellem

imens

imod

indtil (om tid)

itu

langtfra (= slet ikke)

ligesom (= på samme måde som, idet)

ligesådan

ligeud (= uden omsvøb, ligeud af posen)

medmindre (= hvis ikke, undtagen)

minsandten

nogenlunde

omkuld

ovenikøbet (= tillige, desuden)

overalt (= alle vegne)

overhovedet (= i det hele taget)

proforma

såfremt

tillige

tilovers

tilsammen

tværtimod

underhånden (= skjult, diskret)

vistnok (= måske)

Ganske kort om komma

Kort og godt: Vi anvender grammatisk komma. Hvis du ikke kan det, så få det lært.

Erfaringen viser, at mange har det svært med to særlige kommaforhold.

1) Appositionskomma

Dette komma sættes omkring navne og titler, hvor man blot gentager noget med andre ord, og hvor det andet led kan udelades, uden at meningen går tabt.

Korrekt: Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), var i går i Herning.

Man kan slette Jens Ejner Christensen, uden at meningen forstyrres.

Forkert:Læge i Vejle, Solvej Petersen, beklager den lange ventetid.

Hvis man sletter Solvej Petersen, aner vi ikke, hvem der tales om.

Korrekt:Læge i Vejle Solvej Petersen beklager ...

Læge i Vejle er faktisk en slags titel.

Forkert:Den kendte aarhusianer, Steffen Brandt, sagde engang ...

Man kan ikke fjerne Steffen Brandt uden at ødelægge meningen - og man

skriver sådan set, at Brandt er den eneste kendte aarhusianer i hele verden!

Korrekt:USA's nuværende præsident, Donald Trump, har en særlig frisure.

Korrekt:Den amerikanske præsident Harry S. Truman var tilhænger af ...

Korrekt:Den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan, sagde allerede i 1982 ....

2) Opdelingskomma - med et lidt vulgært eksempel

Der er forskel på "Fuck, en lækker røv" - et begejstret udråb - og "Fuck en lækker røv" - en lummer opfordring.

Tilsvarendehedder det korrekt: "Se, mor, der kommer en brandbil." "Nøj, hvor vi var sultne."

Et godt komma-råd:

Hvis du er i tvivl om, hvor kommaerne skal sættes, så skriv teksten om!

Ligge eller lægge?

Ligge, sidde, springe og vågne - bruges uden objekt (genstandsled).

Lægge, sætte, sprænge og vække - bruges med objekt.

Uden objekt (intransitivt)

Æblerne ligger i skålen.

Jeg ligger i sengen.

Han sidder i stolen.

Bomben springer.

Hun vågnede kl. 7.

Med objekt (transitivt)

Jeg lægger æblerne i skålen.

Jeg lægger mig.

Vi sætter ham i stolen.

De sprænger en bombe.

Han vækkede hende kl. 7.

Politiske partier (partibogstaver)

Landsdækkende partier - Kaldenavn - Om personer

  • Socialdemokratiet (S) - - socialdemokrater
  • Det Radikale Venstre (R) - (De) Radikale - (de) radikale
  • Det Koservative Folkeparti (K) - (De) Konservative - (de) konservative
  • Socialistisk Folkeparti (SF) - - SF'ere
  • Kristendemokraterne (KD) - - kristendemokrater
  • Dansk Folkeparti - - DF'ere
  • Venstre (V) - - venstrefolk/venstremand
  • Enhedslisten (EL)
  • Liberal Alliance (LA)
  • Alternativet (AL)
  • Nye Borgerlige (NB)
  • løsgængere (løsg.)

Sin eller hans/hendes?

Sin - når man henviser til subjektet (grundleddet) i en sætning.

  • Kaj vasker sin bil hver søndag.
  • Sin bil vasker Kaj hver søndag.
  • Han tog sin hat.

Hans eller hendes - når man henviser til noget andet end subjektet.

  • Kaj vasker hans bil (fx naboens bil).
  • Lise tog hendes hat på (ikke Lises hat).

Hans, hendes og sin anvendes kun i ental. I flertal hedder det sine (han luftede sine hunde) eller deres (de vaskede deres vinduer).

Stort eller småt?

Firma- og organisationsnavne:

Vi følger de sproglige normer, ikke smarte markedsføringsfiduser.

Navne på virksomheder og organisationer er egennavne og indledes derfor med stort bogstav.

Det hedder "Jysk", ikke "JYSK", "Lego", ikke "LEGO", "Jem & Fix", ikke "jem & fix", "Casa", ikke "CASA".

Navne med stort bogstav i midten bør ikke anvendes. "Neurosearch", ikke "NeuroSearch". "Ældresagen", ikke "Ældre Sagen".

I visse tilfælde giver det store bogstav i midten mening: "SuperBrugsen" - fordi der også findes en "Dagli'Brugsen". Naturligvis også: "JydskeVestkysten".

Navne, der egentlig er forkortelser, men som udtales som almindelige ord, skrives med stort begyndelsesbogstav og derefter med lille: "Lego", "Ikea", "Dong", "Nato", "Unicef", "Unesco", "Uefa", "Fifa".

Er navneforkortelsen på tre bogstaver eller derunder, skrives med stort, uagtet om det kan udtales som et ord eller ej: "PET", "FE", "SAS".

Forkortelser på fire bogstaver eller flere, der ikke kan udtales som ord, skrives med stort: UNHCR, UNDP.

Akronymer (initialforkortelser):

Når et akronym bruges i hverdagssprog, skrives det med lille: aids, hiv, cd, pc, wc, gmo.

Mere sjældne akronymer skrives med stort: BNP, ATP, MF.

Politik:

Med stort: Odense Byråd, Folketinget, Bredballe Menighedsråd - fordi det er præcise egennavne. Men: "byrådet", "på tinge", "menighedsrådet".

Med lille: teknisk udvalg, skole- og børneudvalget, ældrerådet, miljøudvalgsformand,

folkekirken, folkeskolen.

Titler på personer:

Persontitler skrives altid med lille, også i bestemt form: "advokat Ole Nielsen", "borgmester

Per Hansen" og "borgmesteren", "præsident Donald Trump" og "præsidenten", "regionsformand Carl Holst", "folketingsmedlem.

Tilsvarende for kongelige/adelige titler, også de engelske: "dronning Margrethe" og "dronningen", "sir Paul", "lord Nelson". Kun meget officiøse titler som "Hendes Majestæt Dronningen" skrives med stort.

Titler på kunstværker:

Titler på bøger, film, sange med mere skrives med anførselstegn (medmindre det virker helt overflødigt) og med stort begyndelsesbogstav.

Kim Larsen hittede med "Midt om natten". Rembrandts "Nattevagten" kan ses i Amsterdam.

Engelske titler bør følge engelsk/amerikansk skrivemåde: "Love Me Tender", "The Sound of Music". Er du i tvivl om, hvorvidt småordene skal være med stort, kan du med fordel google titlerne.

Historiske begivenheder og epoker:

Historiske begivenheder og epoker skrives med lille. Reformationen, napoleonskrigene, trediveårskrigen, oktoberrevolutionen, anden verdenskrig, første verdenskrig, holocaust (nazisternes masseudryddelse af jøderne), de slesvigske krige,svenskekrigene, middelalderen, vikingetiden, stenalderen, oplysningstiden, mellemkrigstiden.

Særligt om tyske ord:

Hvis man anvender tyske substantiver og vil understrege den tyske stemning, bør substantiverne skrives med stort: "Vi var på vej ad Autobahn og skulle til Bierfest i Dortmund".

Sportsbegivenheder:

Korrekt: JM, DM, NM - men: jyske mesterskaber, danmarksmesterskab, danmarksmester, nordiske mesterskaber.

Sammensætninger med geografi:

Korrekt med lille: danmarkskort, europamester, jyllandsturné.

Korrekt med lille: esbjergenser, odenseaner, fynbo, fannik, aarhusianer (for her er der tale om anerkendte ord) - men med stort: Middelfart-borger (her er en konstrueret sammensætning, og der skal bruges bindestreg).

iPad/iPhone/iPod:

Stavemåden (anbefalet af Dansk Sprognævn) giver anledning til problemer, når ordene indleder en sætning. Dansk Sprognævn, Ritzau - og JFM - anbefaler, at man skriver stort I i disse tilfælde. Følg også Apples skrivemåde, når egennavnene anvendes isoleret, for

eksempel: Han har lige købt en ny iPhone.

Ved sammenskrivninger som iphoneoplader bør der dog anvendes små bogstaver.

Dyr, dyreracer, vintyper, oste, æblesorter m.m.:

Skrives med lille begyndelsesbogstav, fx hund, kat, bjørn, ulv, isbjørn, zebra, gråspurv, schæfer, manxkat, nældens takvinge

cabernet sauvignon, chianti, champagne

cheddar, gorgonzola, emmentaler

coxorange, belle de boskoop, ingridmarie, filippa

bøg, birk, følfod, viol, morgenfrue

I videnskabelige latinske navne skrives dog første ord med stort, fx

Sorex minutus

Rosa spinosissima

Acer palmatum "Bloodgood"

Her er plantens slægt med stort, dens art med lille og sorten med stort

Udlandet:

Som udgangspunkt skriver vi lande og byer i udlandet på samme måde som Ritzau.

Se Ritzaus landeliste. https://www.ritzau.dk/landeliste/

Det følger som oftest landets egen retstavning - men visse lande og byer har traditionelt danske navne: Venedig, ikke Venezia. Rom, ikke Roma, Prag, ikke Praha, Polen, ikke Polska.

Sverige:

Svenske stednavne skrives med ä og ö, fx Jönköping, Göteborg og Mälaren.

Eneste undtagelse er Malmø, der skriver med dansk ø. Dog hedder sportsklubben Malmö FF.

Tyskland:

Vi bruger tyske navne, naturligvis med Umlaut ä, ö og ü, hvor det hører til.

Særligt i grænselandet: Vi bruger de tyske by- og stednavne: Lübeck, Eckernförde.

Dog skrives disse otte navne (og kun dem) altid på dansk:

Hamborg, Flensborg, Slesvig, Slesvig-Holsten, Sild, Dannevirke, Hedeby, Isted.

Talord og taltegn

Bogstaver eller tal?

Hovedregel:

Tal under 10 skrives med bogstaver

Tal fra og med 10 skrives med tal

Ordenstal:

førstepladsen, andengradsligning, tredjebehandling

MEN 1. division

Margrethe 2. / Margrethe II

Christian 4.s breve / Christian IV's breve

Sammensætninger med tal skrives med bindestreg:

10-årig, MEN femårig

6-11-årige

18-års fødselsdag / 18-årsfødselsdag

50-års jubilæum / 50-årsjubilæum

Afledninger til tal skrives med apostrof:

1930'erne, 90'erne

I opremsning af små og store tal:

tre børn på 4, 6 og 11 år

Punktumopdeling i tusinder:

Fra 10.000 og op bruges punktumopdeling i tusinder

19.999, 199.999

Decimaltal:

Decimaltal skrives med komma foran decimalerne

10.909,99 kroner

Telefonnumre:

42 48 22 15 / 4248 2215

Personnumre:

290283-0624

Datoer:

1. marts 2012 (ikke d./den 1. marts 2012)

1. marts 2012

Klokkeslæt:

9.15

16.15

16-17

16.30-17

Om skoleklasser:

2. klasse

2.a

I sportens verden:

Serie 3

2. division

Årets gang

Sådan staver vi højtids- og helligdage samt begivenheder:

  • nytår
  • nytårsdag
  • helligtrekonger
  • kyndelmisse
  • valentinsdag
  • fastelavn
  • Mariæbebudelsesdag
  • palmesøndag
  • påske
  • skærtorsdag
  • langfredag
  • påskelørdag
  • påskedag
  • andenpåskedag
  • storebededag
  • Kristihimmelfartsdag
  • valborgsafteneller valborgaften
  • pinse
  • pinselørdag
  • pinsedag
  • andenpinsedag
  • grundlovsdag
  • valdemarsdag
  • sankthans
  • sankthansaften
  • sankthansbål
  • midsommer
  • allehelgensdag
  • halloween
  • halloweenkostume
  • mortensaften
  • thanksgiving
  • blackfriday
  • advent
  • førstesøndag i advent
  • lillejuleafteneller lille juleaften
  • juleaftensdag
  • juledag
  • andenjuledag
  • nytårsaftensdag
  • ramadan
  • eidfest
  • yomkippur

Sproget i JFM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce