Annonce
Viborg

Bag historien: En lille sejr for åbenheden i en grim sag, hvor der ellers ikke var nogen vindere

Dette billede har fulgt artiklerne i sagen mod en 32-årig mand, som i onsdags blev idømt to års ubetinget fængsel for grov vold mod en dreng på fire måneder. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix.
Gennem de seneste uger har jeg dækket en frygtelig sag mod en 32-årig mand, som blev dømt for at mishandle en baby gennem flere måneder. I sådan en sag er der absolut ingen vindere, men alligevel vandt åbenheden en lille sejr på retssagens sidste dag.

Viborg: I onsdags blev der sat et endeligt punktum i den langstrakte sag mod en 32-årig mand, som endte med at blive idømt to års fængsel for vold mod et spædbarn.

Grunden til, at jeg nu kan skrive mandens alder (og at jeg sådan set også kunne skrive hans fulde navn, hvis jeg fandt det relevant) er, at retsformanden ved Retten i Viborg efter domsafsigelsen valgte at underkende mandens forsvarers anmodning om at forlænge navneforbuddet i sagen.

Da straffesagen begyndte den 19. november, nedlagde retten navneforbud, og derfor kunne folkebladet og andre medier ikke skrive mandens navn, alder, bopæl eller andet, som måtte kunne identificere ham, mens sagen stod på. Det gjorde retten, for at han, mens han endnu ikke var dømt, ikke skulle risikere at blive udsat for unødvendig krænkelse.

Onsdag, da dommen var blevet afsagt, og manden havde fået de to års fængsel for grov vold mod sin ekskærestes lille dreng på fire måneder, skulle navneforbuddet i udgangspunktet bortfalde, men forsvareren anmodede alligevel om, at det skulle forlænges - også efter at dommen var blevet afsagt.

Hver gang, der bliver anmodet om at indskrænke offentligheden i en retssag (som eksempelvis dørlukning, navneforbud eller referatforbud), skal pressens repræsentanter høres, og derfor fik jeg også lov til at protestere på det kraftigste mod begæringen om navneforbud.

Og hvorfor gjorde jeg så det?

Jo, først og fremmest er det fordi, at vi her på folkebladet (og i øvrigt på alle andre danske medier, som jeg har kendskab til) altid nævner en forbryders navn, når vedkommende er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf på minimum ét år - nogle gange gør vi dog en undtagelse og udelader navnet i personfølsomme sager om eksempelvis voldtægt eller børneporno (vel at mærke af hensyn til ofrene - ikke af hensyn til gerningsmanden).

Man kunne sikkert nemt fristes til at tro, at jeg gerne ville have navneforbuddet fjernet, fordi det kunne generere klik på nettet, skabe overskrifter og i sidste ende sælge aviser. Men det har intet med sagen at gøre.

Jeg protesterede, fordi jeg grundlæggende mener, at det er min opgave som retsreporter at vise læserne, at vores retssystem fungerer. At man bliver straffet, hvis man er en forbryder. Det er netop også derfor, at alle retsmøder i Retten i Viborg, Vestre Landsret og i alle andre danske retssale i øvrigt er offentlige og åbne for enhver, som måtte have lyst til at overvære dem.

Efter min protest trak de tre dommere sig tilbage i nogle minutter, og da de kom tilbage, havde de altså besluttet, at navneforbuddet ikke skulle forlænges.

Det var en lille sejr for åbenheden i en grim sag, hvor der ellers ikke var nogen vindere.

Annonce
Journalist Eskil Lyngsøe.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Sigtelse: Psykisk syg mand forsøgte at dræbe med en 30 centimeter lang køkkenkniv

Navne

Mr. Fjends Cup fylder rundt

Viborg

Leder af Viborg-bosted efter voldsomt knivstikkeri: - Det kom helt ud af det blå

Annonce