Annonce
Viborg

Bag historien: Hvis man nu kan gøre enkle kommandoveje komplicerede og meningsløse, hvorfor så ikke gøre det? Stakkels Kåre!

Kåre fra Banedanmark har i årevis været en god, solid, vidende og ærlig kilde for Viborg Stifts Folkeblad, men nu er han åbenbart ikke længere stor nok til at snakke med en journalist om remisen i Viborg, uden at han først har spurgt de voksne om lov til det.
En god kilde i Banedanmark kan man nu ikke bare ringe til. Presseafdelinger styrer hvert et pip efterhånden.

Viborg: Nogle kilder lærer man næsten personligt at kende, selvom man aldrig har mødt dem. I enkelte tilfælde behøver man bare at sige "Hej, det er er Ole", så ved de, hvem de taler med.

Så godt har jeg dog ikke lært Kåre fra Banedamark at kende, men når jeg har sagt mit efternavn, og hvor jeg ringer fra, så ved han, hvad jeg vil tale med ham om.

Den gode Kåre har haft (og har stadig) den tvivlsomme fornøjelse at være ansvarlig for den gamle remise i Viborg.

Det har ikke været let for Kåre, for den bygning har da sandt for dyden været et mareridt for Banedanmark, men Kåre har svaret venligt og grundigt på alle de spørgsmål, jeg har stillet ham gennem årene, og han svarede også velopdragnet, da det var min tidligere kollega Jesper Overgaard, som ringede til ham.

Det må Kåre åbenbart ikke mere.

Altså bare svare på spørgsmål fra journalister.

Kåre har været ansat i Banedanmark i mange år. Det kan man se på LinkedIn. Jeg gætter på, at han var ansat, da i hvert fald flere medarbejdere i Banedanmarks presseafdeling gik i gymnasiet. Af det afleder i hvert fald jeg, at Kåre ved, hvad han taler om.

Men hvis man nu kan gøre enkle kommandoveje komplicerede og meningsløse, hvorfor så ikke gøre det?

Og det er netop, hvad Banedanmark har gjort.

Da jeg forleden ringede til Kåre, fik jeg det svar - som altid venligt formuleret - at "... der er kommet noget nyt, så du skal lige kontakte presseafdelingen og fortælle den, hvad du vil tale med mig om..."

Jamen, er det ikke mageløst?

Jeg ringede naturligvis til presseafdelinge, og mødte igen en umådelig venlig mand, som for det første ikke vidste, hvem Kåre var, for det andet ikke vidste, at der er en remise i Viborg, og for det tredje ikke anede, at Banedamark skulle betale for at sætte den i stand.

Det tog 10 minutter. Han skulle også lige have mit navn stavet, noteret mit telefonnummer og min mailadresse.

Ja sådan kan lette, åbenlyse og helt ukomplicerede kommandoveje blive forvandlet til noget så bureaukratisk, at man næsten giver op på forhånd.

Annonce
Journalist Ole Bjærge.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce