Annonce
Viborg

Bag historien: Hvorfor tillod jeg brug af en anonym kilde i historie om børneafdelingen?

Viborg Sygehus har været i spotlyset de seneste uger.

Ugen har budt på en hel stribe af positive historier om Regionshospitalet Viborg, men der har sikkert været en artikelserie, som fylder mere på sygehuset, nemlig artiklerne om uroen på børneafdelingen, hvor personalet er i et åbent opgør med lederen.

Der er af forskellige faggrupper skrevet bekymringsbreve til såvel sygehusledelsen som regionsrådet. Man kan sige, at afdelingens personale har sat trumf på - sidste handling er en personaleflugt, som allerede er begyndt.

Én af landets bedste børneafdelinger er på vej mod en deroute. Hvad der er bygget op over mange år, kan blive nedbrudt på et halvt. Det er naturligvis noget, vi som lokalt medie må tage meget alvorligt og beskrive så godt, vi kan.

"Åh, nej", udbrød vores nye journalist på området. "Nu havde jeg lige glædet mig til at skrive om noget godt!"

Hun kender selvfølgelig sin pligt som journalist og har gjort det fremragende. Og der har været principielle spørgsmål, som hun har vendt med mig. For eksempel om, hvorvidt vi ville bruge en kilde, som ville være anonym.

Det sagde jeg undtagelsesvist ja til med den begrundelse, at det, kilden sagde, havde vi så rigeligt fået bekræftet igennem de kontakter, vi har. Kun én har anonymt ringet og fortalt, at ikke alle på afdelingen har samme syn på sagen. Vi ved ikke, om vedkommende rent faktisk er ansat.

Sandheden har mange ansigter. Jeg har i en leder brugt et billede fra sportens verden, nemlig at vedkommende leder har "tabt omklædningsrummet". Det betyder, at tilliden er væk. I sportens verden er der mange særdeles dygtige trænere, som har tabt omklædningsrummet, og som har gjort det fantastisk andre steder.

Med det, som er beskrevet i den aktuelle sag, håber jeg menneskeligt set, at vedkommende rejser sig som beskrevet.

Det er ikke nemt at komme ind i et sammentømret team med en stolthed over egne resultater og sandsynligvis en bevidsthed om, at gruppen ved bedst. Det er specielt ikke nemt, hvis man kommer og glemmer at stikke fingeren i jorden og vinde tilliden, før en ny vej bliver anvist.

Jeg ved ærligt talt ikke, om det er tilfældet her, men det er sådanne tanker, jeg har gjort mig undervejs.

Annonce
Lars Norup.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce