Annonce
Viborg

Bag historien: Nu er robotterne begyndt at skrive i din avis

Vidste du, at et helt opslag i dagens udgave af Viborg Stifts Folkeblad er skrevet af en robot? Det er rigtigt nok - og ja, kom endelig med alle dine bedste vittigheder om, hvordan sådan en sikkert er meget bedre end en journalist af kød og blod. Fotocollage: Jesper Bech Pedersen
En gang om ugen tager redaktionens journalister dig med bag kulisserne i nogle af de historier, vi har bragt og fortæller om, hvilke journalistiske overvejelser, vi gjorde os. Samtidig er det en anledning for dig til at læse eller genlæse historier, du måske missede i første omgang.

Denne uge fortæller vi om vores journalistiske overvejelser i følgende to historier:

1. Ugens regnskaber i forbifarten - skrevet af en robot.

2. Der er ikke mange, der vil brande sig på at donere penge til kriminelle med ondt i sindet.

Annonce

1. Ugens regnskaber er skrevet af en robot

Hver søndag vil du fremover kunne finde ugens regnskaber i forbifarten her i avisen. Opslaget er skevet af en robot, men trods alt stadig redigeret af en menneskelig journalist.

Af journalist Jesper Bech Pedersen:

Måske har du bemærket, at vi de seneste to søndage har haft en ny slags artikel med i avisen.

"Ugens regnskaber i forbifarten" står der på opslaget, hvor man kan læse om, hvordan det er gået lokale virksomheder i årets løb. Alt lige fra den lille bagerforretning til industrigiganten Grundfos.

Vi fik allerede muligheden for at bringe regnskaberne for et halvt år siden, men vi valgte at lade være. For nu at være ærlig, så turde vi ikke.

Ser du, hele opslaget er nemlig skrevet af en robot. Ikke en med mekaniske arme og ben, næh det er en digital cyberrobot, der automatisk skræller de årsrapporter, alle virksomheder indsender til Erhvervsstyrelsen.

Robotten identificerer virksomhederne med adresse i Viborg Kommune og skriver så oplysningerne sammen til korte artikler, der eksempelvis fortæller, om overskuddet er vokset eller blevet til underskud, hvor mange ansatte virksomheden har, og hvor stor egenkapitalen er.

Den vinkler dem endda med en overskrift.

Det var især denne vinkling, der gjorde os urolige. For hvad vil en lokal tømrermester sige til at se sin virksomhed fremhævet med en overskrift, der konstaterer, at overskud er vendt til dundrende underskud - uden at det i øvrigt bliver nærmere forklaret, hvad dette skyldes?

Der kan jo være mange forklaringer på et underskud eller en skrumpende egenkapital. Måske har virksomheden investeret i nye maskiner for at vækste i fremtiden.

Når vi nu på trods af vores betænkeligheder er begyndt at bringe regnskaberne, så er det fordi, vi anser lokale virksomheders resultater som vigtige lokale nyheder.

Og når vi ikke længere føler os helt så nervøse, så er det fordi, kolleger på blandt andet Dagbladet Holstebro-Struer og Dagbladet Ringkøbing-Skjern har gjort det gennem en længere periode. Og haft gode erfaringer vel at mærke. Regnskaberne bliver læst af mange, og folk sætter pris på det hurtige overblik.

Robotten er ikke ufejlbarlig. Det er stadig op til vi journalister at redigere det, den spytter ud, og det vil vi gøre efter bedste evne. Eksempelvis har vi taget en principbeslutning om slet ikke at bruge robottens auto-genererede overskrifter, da de ofte bliver lige lovligt skarpskårne. I stedet skriver vi blot virksomhedens navn som overskrift.

Tiden vil vise, om vi magter opgaven og formår at tøjle robotten. Vi vil helt sikkert rette til hen ad vejen, men bedøm selv de første, spæde skridt ud i robotjournalistikken herunder:

Ugens regnskaber i forbifarten - uge 12

Ugens regnskaber i forbifarten - uge 11

2. En check blev til en ide

Afdelingssygeplejerske Maryann Norup, socialrådgiver Kirsten Valsgaard, psykiatripræst Lotte Martin Jensen og psykolog Mette Harrath var smilende og engagerede under interviewet. Foto: Morten Pedersen

Af journalist Andreas Søndergaard:

Vi får tit og ofte invitationer til overrækkelse af checks. Jeg siger stort set altid nej. Jeg har den måske lidt forstokkede holdning, at man ikke bør donere penge for at købe sig til billig omtale, så jeg vil ikke stille op med kamera og pen, fordi der gives 5000 til højre og 7000 til venstre. Som udgangspunkt, og der kan jo være undtagelser.

De fleste accepterer sådan set mit nej, og så får vi i stedet tilsendt check-overrækkelsesbillederne i stedet.

Rutinemæssigt lægges de i spalterne og glemmes ofte kort tid efter. Men et, jeg fik i efteråret, fik mig alligevel til at stoppe op. Det var retspsykiatrien som modtog penge fra Spar Nord.

Det havde jeg ikke set før. Jeg kontaktede en af psykiatriens ansatte og viste interesse for at skrive om det formål, pengene gik til: Foredrag og kulturarrangementer for psykisk syge kriminelle.

I sidste uge mødtes jeg så med fire søde ansatte - en socialrådgiver, en præst, en sygeplejerske og en psykolog (jeg følte mig i meget trygge hænder …) - som fortalte om idéen bag og fordelene ved at underholde, danne og oplyse de patienter, som har lavet grusomme ting, men som jo skal ud i samfundet og fungere igen. De havde mange gode argumenter.

Det mest interessante i deres fortælling var dog i mine øjne manglen på donationer. Den fra Spar Nord lød som en forholdsvis enlig svale. Vi hører så tit fra dem, der har fået penge - aldrig fra dem, som kun får afslag.

Og misforstå mig ikke: Jeg holder meget af Mødrehjælpen og alle de andre gode formål, som heldigvis bliver tilgodeset ofte, og som ikke kan få penge nok til at støtte de stakkels børnefamilier, som har det urimeligt svært. Men hvis det næste billede, jeg får tilsendt af nogen med en stor check, viser de søde damer i retspsykiatrien, som står og modtager donationen, så vil jeg da trække en ekstra gang på smilebåndet!

Næsten umuligt at få donationer til retspsykiatrien: Der er brug for at lukke håbet ind på den lukkede (plus-artikel)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce