Annonce
Viborg

Bag historierne: Modige Maja smed masken

En gang om ugen tager redaktionens journalister dig med bag kulisserne i nogle af de historier, vi har bragt og fortæller om vores journalistiske overvejelser. Fotocollage: Jesper Bech Pedersen
En gang om ugen tager redaktionens journalister dig med bag kulisserne i nogle af de historier, vi har bragt og fortæller om, hvilke journalistiske overvejelser, vi gjorde os. Samtidig er det en anledning for dig til at læse eller genlæse historier, du måske missede i første omgang.

Denne uge fortæller vi om journalistikken i følgende historier:

1. Maja blev misbrugt af sin stedfar og valgte at lægge alle kort på bordet.

2. Et mindmap kan føre til helt nye historie-ideer.

1. Maja smed masken

Maja Plougmann Birch er en af de få kilder, der har fået lov at være anonym i Viborg Stifts Folkeblad. Nu har hun imidlertid valgt at stå frem og fortælle helt åbent om sin stedfar, der forgreb sig på hende. Foto: Morten Dueholm

Af journalist Andreas Søndergaard:

Jeg blev overrasket, da jeg pludselig så Maja Plougmann Birch i et ugeblad tidligere på året. Jeg havde mødt den unge pige og interviewet hende halvandet år tidligere. Hun fortalte en svær og barsk historie om at være blevet seksuelt misbrugt af den mand, hun betragtede som sin far. Men dengang var det anonymt.

Nu var hun klar til at stå frem. I et landsdækkende blad, og også her i vores avis.

Tak for det, Maja.

Vi skal jo gerne holde os neutrale i forhold til de kilder, vi interviewer, men jeg må bare erkende, at jeg har en enorm respekt for det mod, hun viser. Hun siger selv bedst, hvorfor hendes beslutning er så betydningsfuld:

- Jeg blev nødt til at finde en mening med det hele, og det ville være, hvis jeg kunne hjælpe andre. Det kan man bare bedst, hvis der er et ansigt at hæfte på historien.

Det er sjældent, at vi bringer anonyme historier. Så sjældent som muligt. En kilde skal som udgangspunkt stå ved sit budskab med både navn og foto. Ellers filer det på troværdigheden.

Så historien skal både være betydningsfuld og afhænge af kildens medvirken, før vi overvejer at give anonymitet. En kilde skal have gode grunde til ikke at lade sig identificere over for offentligheden. Det havde Maja, fordi hendes overfaldsmand trækker tråde til hendes øvrige familie.

Få gange har vi her i avisen brugt anonyme kilder, som jeg ikke har forstået, at vi har accepteret. Jeg husker en anonym person, der fortalte om at vokse op med fulde forældre. Jeg forstod det ikke, for jeg har selv interviewet lignende kilder, der stod åbent frem. Den historie er der desværre mange, der kan identificere sig med. Ved at gøre sådan en anonym, medvirker vi til at gøre emnet til et tabu snarere end at bryde det.

Smid masken, som Maja gør. Sådan bryder man tabuet, og sådan taler man åbent om det, der kan synes svært. Flere, end man vil vide, har prøvet det, som Maja har været udsat for. Nu får de i hende en stærk ven, der kan sætte ord på de svære oplevelser, og som de måske kan søge hjælp hos. Det er sejt, det er modigt, og det er vigtigt.

Så tak for det, Maja!

Læs alle historierne om Maja her:

Maja blev misbrugt af sin stedfar: - Hvis jeg skal kunne hjælpe andre, bliver jeg nødt til at stå frem (plus-artikel)

Vil have "Maja tilbage til livet": Nu træder familien - og fremmede - til

Alt faldt fra hinanden, da politiet bankede på (plus-artikel)

Pædofile skal miste retten til samvær med børn

2. Et mindmap kan føre til helt nye historie-ideer

Sådan ser et mindmap ud. Her har journalisten brainstormet på situationen i Vollsmose i Odense. Arkivfoto

Af journalist Thomas Kjær Pedersen:

- Hvaså, hvad har du med til avisen i morgen?

Så sidder man lidt forhutlet i sin kontorstol og forsøger at komme på en god undskyldning. For jeg havde overhovedet ingenting. Nada.

Men som ny, ung journalist kunne jeg stadig huske en smule teori fra vores idéudviklingsdage på skolen i Aarhus, der viste sig at være ganske nyttige.

Mindmaps. På skolen var plancherne lidt større, men jeg fik da kastet et par idéer fra hjernen og ned på det lille A4-ark. Hvor meget bruges IT i politiet, hvordan udvælger man narkobilister og hvornår sender politiet overvågningsbilleder ud til offentligheden?

Hvis nogen er i tvivl om, hvad et mindmap er - flere af mine ældre kolleger spærrede eksempelvis øjnene op og spurgte ind til, hvad jeg havde gang i - så starter man med at skrive et hovedtema i midten af papiret. I dette eksempel var det politi, og så lader du egentlig bare hjernen gøre resten af arbejdet. Du skriver alt ned, du associerer med dine underemner og ting, som du undrer dig over. For hvis du undrer dig, så er der formentlig også nogle læsere derude, som gør det.

Men jeg valgte at gå videre med den sidste idé, overvågningsbilleder. Jeg forberedte nogle spørgsmål som altid og gav Poul Vestergaard Lau et opkald. Han er vicepolitiinspektør ved politiet i Viborg, og jeg var sikker på, at han kunne sende mig videre til den rigtige i systemet.

Kort efter havde jeg Christian Toftemark, leder af politiets efterforskningsenhed i Midt- og Vestjyllands Politi, i røret. En mand som tidligere har udtalt, at det bedste han ved i hele verden, det er at fange kriminelle.

Så han indviede mig i politiets overvejelser i forhold til at gøre brug af overvågningsbilleder , og kort efter spyttede mit tastatur en artikel ud om lige netop det.

Og så gav han mig endnu en idé til en artikel, men den gemmes til næste gang, chefen kommer og prikker på skulderen.

Læs hvad der kom ud af mindmap'et her:

Fra overvågningsbilleder til fanget tyv: Sådan arbejder politiet

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce