Annonce
Rejser

Belgiens ældste by er også dens bedst bevarede hemmelighed

Det fine kunstværk ”Reading between the lines”, som står i smuk natur ved byen Borgloon cirka fire kilometer fra Tongeren. Om sommeren er her også en udendørs café, så cyklister og andre, der gerne vil beundre værket, kan sidde og få sig en kop kaffe og et stykke kage. Foto: Mette G. Sørensen
Hvis du vil til Belgien, men ikke derhen, hvor alle de andre turister er, skulle du prøve at besøge Tongeren. Her er både charme, cykelruter, kunstværker og nogle fantastiske restauranter.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Visit Flanders/Limburg for Foodies, der sørgede for transport, overnatning og forplejning.

Gent, der i middelalderen var en af Europas største byer, har i nutiden blandt andet brugt sloganet ”Belgiens bedst bevarede hemmelighed”.

Men helt ærligt: De fleste rejseglade - og især dem, der har været i Belgien - har da hørt om Gent, hovedstaden i Østflandern, som ligger i det vestlige Belgien (ja, det er lidt forvirrende, det med øst og vest). Gent undslap de omfattende ødelæggelser, der under anden verdenskrig ramte flere andre belgiske byer, og kan derfor byde på smuk, original arkitektur - ud over alt det andet, man ønsker sig af en by, man ferierer i.

Når man står inde i ”Reading between the lines”, ser man ud gennem stål-netværket og ”læser” landskabet mellem linjerne. Foto: Mette G. Sørensen

Men har du måske nogensinde hørt om Tongeren?

Nej vel? Den er da Belgiens bedst bevarede hemmelighed!

Byen med de cirka 30.000 indbyggere ligger i den østlige del af landet - der, hvor de færreste rejseudflugter til Belgien går hen. Mens turisterne flokkes i byer som Gent, Brugge, Antwerpen og Bruxelles og i naturskønheden i Ardennerne, så går livet sin stille gang i provinserne Brabrant, Limburg og Liége.

Annonce

Æblesirup og cykelstier

Tongeren ligger østligt, tæt på Liege, men faktisk endnu tættere på hollandske Maastricht på den anden side af grænsen. Det er et område med en overvældende mængde æble- og pæretræer (og en del kirsebær), hvilket er et udflugtsmål i sig selv, når frugttræerne blomster.

Grundet de store mængder frugt producerede man i mange år stroop, den tyktflydende, mørke æblesirup, som både belgiere og hollændere med stort velbehag spiser, ofte sammen med ost (og det smager da også rigtigt godt). Nu er der kun en enkelt stroop-fabrik tilbage - i Liege - og så en række såkaldt artisan makers, altså æblesiruppens svar på mikrobryggerier.

Tongerens centrum ved aftenstid. Her står statuen af den lokale helt, en frygtløs klanhøvding ved navn Ambiorix, der gjorde oprør mod Julius Cæsar og hans troppers tilstedeværelse i området. Foto: Mette G. Sørensen

Og når vi nu er ved madvarer, så er Tongeren spøjst nok også en førende brøndkarse-producent og har været det i mere end 100 år.

Det er også et område med ikke færre end 1800 kilometer cykelstier, og derfor giver det bestemt mening, at man forsøger at sælge sig til turisterne som ”cykelferie-paradis”. Cykelstierne er nummererede, så man kan for eksempel vælge at følge nummer 5 ud på eventyr og så bare følge skiltene med tallene. Der er 13 slotte i området. Masser af gårde og byhuse, der tilbyder B&B. Og en række kunstværker ude i den frie natur.


Det er også et område med ikke færre end 1800 kilometer cykelstier, og derfor giver det bestemt mening, at man forsøger at sælge sig til turisterne som "cykelferie-paradis".


Blandt værkerne er ikke mindst ”Reading between the lines” (”At læse mellem linjerne”), en fantastisk ”kirke” skabt af to unge arkitekter, Pieterjan Gijs og Arnout Van Vaerenbergh, i 2011.

Kunstværket er bygget af 30 ton stål på et fundament af beton. Afhængigt af hvor man står og ser på ”kirken”, ser man enten en massiv bygning eller en delvist eller helt opløst ditto. Når man står inde i den, ser man ud på landskabet gennem stålkonstruktionens linjer - og læser altså landskabet mellem linjerne. Et smukt, begavet og interessant kunstværk.

Annonce

Belgiens ældste by

”Reading between the lines” ligger ved byen Borgloon små fem kilometer fra Tongeren, der ud over at være charmerende også er Belgiens ældste by. Den blev grundlagt i år 15 f.Kr. af romerne - de kaldte den fæstning, de byggede, for Atuatuca Tungrorum - og der er ved udgravninger fundet masser af beviser på den romerske fortid, som man kan se i det moderne Gallo-Romeins Museum.

En af retterne på Zoethout: Hellefisk med samphire (også kaldet strandfennikel), blomkål. Og så er der fem gram belgisk kaviar, som her endnu ikke er kommet på retten, fra byen Turnhout. Ud over at frembringe de dyre fiskeæg er Turnhout også kendt som en af verdens største producenter af spillekort. Foto: Mette G. Sørensen

Jeg kom løbende til museet, en halv time før det lukkede en lørdag, og den venlige museumsguide lod mig komme gratis ind, fordi jeg havde så latterligt lidt tid til at se museet. Det er imponerende - mange modeller af mennesker fra fortiden opstillet i tableauer, mange spændende fund, interaktive ting, man kan lege med, og en flot model af Tongeren i romersk tid. Faktisk har museet kun ét problem, som det har til fælles med mange andre attraktioner i området: Det hele er på fransk og flamsk.

Det er naturligvis ikke et problem for de fransk- og/eller flamsktalende belgiere, men det er et problem for mange danskere. I det vestlige Belgien - blandt andet i førnævnte Gent og Brugge - klarer man sig fint på engelsk, måske fordi antallet af turister er så massivt. Men altså ikke i Tongeren.

Annonce

Kun fransk eller flamsk

Jeg kommer først for alvor på franskprøve, da jeg vil ind i Teseum, de arkæologiske udgravninger ved siden af og under den nuværende basilika, Vor Frue Basilikaen, som det tog 300 år at bygge færdig, fra den første sten blev lagt i 1240. Basilikaens klokketårn er på Unescos liste over bevaringsværdig verdensarv.

Også her var jeg sent på den (jeg havde været på udflugt til byen Hasselt) og ville nu gerne se resterne af syv kirker samt spor efter den romerske fortid, som man har fundet ved udgravninger. Desuden gemmer Teseum på Tongerens samling af kirkeskatte i sølv, guld og ædelstene.

Men det kunne jeg godt glemme.

Damen talte ikke et ord engelsk. Tongeren er flamsktalende, men ligger lige på grænsen til den fransktalende del af landet. Men selv om jeg forsøgte mig på mit bedste skolefransk, var hun hverken til at hugge eller stikke i. Hun pegede bare på et skilt, hvor der stod, at rundgang med multimedia-guide (et headset, så det ud til) varede 45 minutter. Jeg havde 25 minutter, inden Teseum lukkede, altså kunne det ikke lade sig gøre. Jeg prøvede at forklare, at jeg bare lige ville stikke næsen indenfor og tage et par billeder - jeg behøvede ikke en multimedieguide. Men det var hun ret ligeglad med.

Hvert syvende år finder en såkaldt kroningsfest sted i Tongeren (næste gang i 2023) med over 3000 medvirkende, der går i procession i udklædning som for eksempel disse romerske soldater. Og hvorfor så det? Jo, i 1889 skrev biskoppen i Liège til pave Leo XIII og anmodede om lov til at krone Tongerens Jomfru Maria-statue. Ved brev af 10. september 1889 accepterede paven anmodningen. Kroningen fandt sted søndag den 31. august 1890. Efter ceremonien gik en procession gennem de udsmykkede gader og pladser i byen, og sådan blev kroningsfestene født. Foto: Visit Flanders

I stedet måtte jeg så gå en tur ind i selve basilikaen, som er imponerende, hvis man kan lide kirker - det kan jeg - og bagefter slentre gennem byen og se på resterne af den middelaldermur, der engang omkransede Tongeren. Den havde seks byporte og 13 tårne og omkransede et område på størrelse med 100 fodboldbaner. Der er kun et af tårnene tilbage. Det er omdannet til et historisk museum over Tongerens militære historie.

Annonce

Mad og drikke

Jeg elsker Belgien - og det har rigtig meget med mad og drikke at gøre. Hver gang jeg er der, får jeg nye, skønne madoplevelser. Tongeren var ingen undtagelse.

I selve byen ligger blandt andet den ét-stjernede Michelin-restaurant De Mijlpaal (ja, det betyder Milepælen) i Sint-Truiderstraat, hvor kokken Jan Menten styrer køkkenet. Det er hans kone, der er restaurantchef.

Vor Frue Basilika - eller Onze-Lieve-Vrouwebasiliek på flamsk - er bygget i gotisk stil. Udgravninger her i det 21. århundrede afslørede nogle af de mest betydningsfulde arkæologiske fund i Flandern og viste, at man kan datere bebyggelse helt tilbage til 4. århundrede - og en katolsk kirke fra det 9. århundrede - på stedet. Man kan se mange af fundene i det arkæologiske Teseum ved siden af basilikaen. Foto: Visit Flanders

Restauranten er moderne indrettet, enkelt og stilfuldt - lidt til den kølige side, efter min mening. Maden er fantastisk. Skarp og præcis, sådan som en eller flere stjerner hos Michelin kræver. Ud over os - vi var fem - var kun et andet firemandsbord optaget, så vi fik maksimum opmærksomhed og kunne konstatere, at der heller ikke var en finger at sætte på den diskrete service. Menuen bød på ingredienser som trøffel, knivmuslinger, kammuslinger, slethvar og agerhøne (vi var i oktober). Seks retter kostede 82 euro (cirka 625 kroner) - det var uden den tilhørende vinmenu.

Bagefter slentrede vi i højt humør gennem byen, der næsten var endnu mere hyggelig i aftenbelysning. På torvet står en muskuløs herre med stort overskæg i statueform og kigger mod basilikaen. Også han var aften-oplyst. Jeg fandt senere ud af, at det er den lokale helt Ambiorix, som var klanhøvding,  og som ledte en opstand mod Julius Cæsars overherredømme i 54 f.Kr.

Annonce

Køkken-rebellerne

Et andet glimrende bud på et aftensmåltid i den bedre ende af skalaen er restauranten Zoethout, der liger i Wellen cirka 10 kilometer fra Tongeren.

Her gør man i økologi - og ganske meget i grøntsager og fisk. Men, som køkkenchef Laurens Snykers fortalte, da han kom ind til vores bord: Folk i Limburg vil have kød. Han ville blive arbejdsløs, hvis han helt fjernede kødet fra menuen, mente han. Derfor fik vi blandt andet en ret med svinekød, som da var udmærket - men det mest interessante ved den var tilbehøret af svampe, knoldselleri og trøffel. På menuen var blandt andet også krabbe, hellefisk, muslinger, belgisk kaviar fra Turnhout og røget forel - og det var top-lækkert.

Zoethout var tilmed varm, hyggelig, afslappet og propfyldt med restaurantgæster, flest unge. Køkkenchefen Laurens Snykers, der er 31, tilhører den gruppe af unge kokke, der kalder sig Flanders Kitchen Rebels. En af de ting, de er kendt for - ud over at eksperimentere med ingredienser og sammensætninger - er, at de i oktober og marts lader unge mellem 18 og 30 år spise til spotpris på deres restauranter. For eksempel koster en gennemsnitsmenu inklusive drikkevarer og kaffe/chokolade på Zoethout 110 euro. Men de unge får det samme til halv pris.

Annonce

Achel, øl og loppefund

Hvis man har lejet en bil eller selv er kørt til Belgien, er der tæt på Tongeren mange gode udflugtsmål, der har at gøre med mad og drikke.

I Hasselt kan man besøge det nationale Jenevermuseum (jenever er den enebærsnaps, som både belgiere og hollændere drikker) - og det var faktisk sjovere, end jeg havde forventet. Ikke mindst at prøvesmage forskellige slags jenever efter rundvisningen. Hvis du har tid, så tag en guidet rundtur.

Få skridt fra trappistbryggeriet Achel kan man stå med en fod i Holland og en i Belgien. Foto: Mette G Sørensen

I Bocholt kan se et temmelig stort bryggerimuseum. Det ligger stort set lige ved siden af Belgiens næststørste bryggeri, Martens. Men vil man kigge på - eller smage - øl, er det nok sjovere og bedre at køre lidt længere for at besøge områdets eneste trappistbyggeri, Achel.

Køreturen fra Tongeren til Achel tager godt en time i bil. Bryggeriet ligger, som de andre trappistbryggerier, ved et kloster med tilhørende kirke, som kan dateres tilbage til 1648. Men det var først i 1871, at Achel blev til et trappistkloster med ølbrygning som en af de regelmæssige aktiviteter. Stedet har en ganske enorm butik, hvor der naturligvis sælges øl, men også masser af religiøse souvenirs som krucifikser, lys, helgenbilleder, statuer med mere. Der er også en café, man kan komme på rundvisning - og så kan man prøve at stå med et ben i Belgien og et i Holland, idet grænsen går lige ved klosteret.

En af retterne på De Mijlpaal: slethvar med butternutsquash, knivmusling, kalamata-oliven og passionsfrugt. Foto: Mette G. Sørensen

Sørgeligt nok blev det i januar 2021 meddelt, at Achel har mistet sin ret til at kalde sit øl for  ”autentisk trappistøl”. Klosteret, der hele tiden har været det mindste af trappistbryggerierne, har nemlig ikke mere nogle munke, der kan tilse brygningen.

Efter jeg er kommet hjem igen, har jeg faktisk mødt hele to mennesker, der vidste, hvor Tongeren ligger. Det gjorde de, fordi Tongeren åbenbart er vært for Belgiens største loppemarked hver søndag. Endnu en god grund til at lægge (turist-)vejen omkring den lille belgiske by.

Rejsen

Jeg fløj med Brussels Airlines fra Billund. Selve flyturen tager omkring en time. En returbillet til Belgiens hovedstad, Bruxelles, koster cirka 500-650 kroner - undtaget omkring højtider, hvor priserne springer i vejret.

Det er nemt og bekvemt at rejse med tog i Belgien, og de går endda til tiden. Der går tog fra Bruxelles til Tongeren. Turen tager cirka halvanden time og koster i omegnen af 20 euro (cirka 150 kroner).

Jeg boede på Hotel Eburon, De Schiervelstraat 10 i Tongeren. Se euburonhotel.be (hjemmesiden er også på engelsk).

Jeg spiste på De Mijlpaal (demijlpaal.org). Cirka 600 kroner for seksrettersmenu uden drikkevarer, og på Zoethout (zoethout.be). Gennemsnitligt cirka 800 kroner for aftenmenu og drikkevarer. Og endelig i Hasselt på Smaaksalon (skøn brassierestaurant i jugendstil - smaaksalon.be). Trerettersmenu uden drikkevarer koster cirka 280 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Opvisning af Viborg FF - knuser Esbjerg med 4-0 i topkamp

Viborg

Har ikke modtaget en eneste krone i kompensation: Restaurant har holdt personalet på arbejde under nedlukning

Viborg FF For abonnenter

Karakterbogen: Topkarakter til dødboldskonge, anfører, forsvarskrumtap og dobbelt målscorer - flotte karakterer til resten

Annonce