Annonce
Debat

Borgmester: Det skulle være så godt….. svar til Mads Georgi

Fredag, den 23. november 2018 Ulrik Wilbek Foto: Morten Dueholm

Læserbrev: Da jeg for lidt over tre år siden valgte at sige ja til at blive næstformand i KL`s socialudvalg, da jeg samtidig indvilligede i at sidde i Det Centrale Handicapråd, og da jeg efterfølgende blev opgraderet til formand for socialudvalget, havde jeg faktisk kun et mål: At skabe bedre forhold på det specialiserede socialområde og ikke mindst på handicapområdet.

Den målsætning har jeg stadig. Jeg har derfor også stået i spidsen for en retssikkerhedsalliance med Danske Handicaporganisationer. Jeg deltager kontinuerligt i en række andre tiltag, som kan skabe bedre forhold for personer med handicap og større tillid mellem parterne.

Den gode vilje har ikke altid harmoneret med de reaktioner jeg oplever, når jeg skal udtale mig som formand for KL`s socialudvalg. Stort set alle udtalelser bliver drejet til noget negativt, som nu senest i forbindelse med BPA-ordningen. For det første bliver der altid klippet i interviewene, så alle selverkendelser om, hvad vi kan gøre bedre i KL, bliver udeladt. Og lad mig være den første til at erkende: Der er et stort forbedringspotentiale.

Annonce

For det andet er det som om, at kommunerne og personer med handicap altid skal være på kollisionskurs.

Mads Georgi skrev i går her i avisen om min rolle som formand for KL's socialudvalg. Bare rolig, Mads. Jeg har brugt – og bruger rigtig mange ressourcer på, at parterne skal finde fælles fodslag.

Hvad angår min konkrete udtalelse om, at kommunerne hverken må give for meget eller for lidt på BPA-ordningen – så er det altså rigtigt.


Men hvis en kommune ikke vurderer, at en borger er i målgruppen for en BPA-ordning, så kan de ikke tilkende den. Det er derfor vi siger, at hvis reglerne om BPA-ordningen ikke indeholder de muligheder, som konkret efterspørges, så er det reglerne, der må laves om.


Kommunerne skal navigere inden for de rammer, som politikerne på Christiansborg har udstukket for ordningen i lovgivningen, og de skal selvfølgelig i håndteringen af den konkrete sag foretage et fagligt skøn på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers situation.

Men hvis en kommune ikke vurderer, at en borger er i målgruppen for en BPA-ordning, så kan de ikke tilkende den. Det er derfor vi siger, at hvis reglerne om BPA-ordningen ikke indeholder de muligheder, som konkret efterspørges, så er det reglerne, der må laves om.

Du henviser i dit indlæg til Roger Buch, som siger, at der er tilkendt færre BPA-ordninger, fordi kommunerne har strammet serviceniveauet. Jeg ved ikke, hvad han baserer sit udsagn på. Jeg har i hvert ikke grundlag for at vurdere, at serviceniveauet er strammet. Til gengæld ved jeg, at der i en del kommuner er færre borgere, der søger om BPA. Det kan nok forklare noget af faldet.

I øvrigt sagde jeg mindst fem gange under interviewet, du henviser til, at BPA er noget af det, der betyder allermest for mig personligt – ikke mindst fordi jeg tænkte på personer, der er i en situation som din, Mads. Det valgte DR dog at bortredigere.

Det er blandt andet derfor, det bliver så pokkers svært at gøre tingene bedre, når medierne og andre kun ønsker at grave grøfter. Kommunerne skal vel også have en mulighed for at argumentere.

Det skulle være så godt.. men indtil videre har de konstruktive tiltag mellem DH og kommunerne ikke fyldt meget i mediebilledet.

Jeg håber og tror på en fremtidig god dialog. Og så arbejder jeg videre med fokus på det bedre liv for personer med handicap.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce