Annonce
Læserbrev

På kanten af en genåbning: Hvad vil vi vende tilbage til?

Læserbrev: Fruen og jeg er netop kommet hjem. Vi har som så mange andre været ude at nyde endnu en forårsdag. Vi har gået af nye stier, opdaget skovsøer, ”nydt” duften af gylle, set en ræv finde sin hule og hørt spætten hakke i det.

Det er en dag på kanten af den genåbning, som vi ventede på. Den sidste dag før påske og få dage før daginstitutioner og skoler åbner igen. Det er også en dag, hvor tankerne kan flyde frit.

For når vi snakker om at vende tilbage til det, der var før, må det også være tilladt at stoppe op og spørge, hvad vi vil vende tilbage til, og hvad vi evt. har lært under coronaen?

Himlen har været så blå de sidste 14 dage, at man kunne få den tanke, at jorden, miljøet og solen betaler os lidt tilbage. Betaler os for at give miljøet lidt fri. Flyene er blevet på jorden, bilerne har holdt lidt længere i garagen, og industriens skorstene har måske sendt lidt mindre røg ud.

I en svær tid med alt for mange ofre for coronaen, er det tankevækkende, at andre har regnet ud at tusindvis af liv er sparet på grund af det forbedrede miljø.

Vi har for en tid glemt de tusindvis af demonstranter, der var på gaden for et bedre miljø. Vi har glemt navnet på den svenske skoleelev og miljøaktivist, der fra FN's talerstol talte de etablerede statsmænd imod.

Eller hvordan med ofrene for oversvømmelser, brande og storme, som i stigende grad er blevet en del af vores liv før coronaen? Ingen er vel længere i tvivl om, at disse forandringer er menneskeskabte. Er det det, vi uden videre refleksion skal vende tilbage til?

Jo, indrømmet! Vores gang på jord har en pris og vi kommer ikke uden om at påvirke miljøet i stort set al vores færden. Men når nu Danmark (og resten af verden) åbner igen, må vi ikke glemme miljøet. Når der skal sparkes gang i økonomien igen, kan man vel lige så godt give miljøet den håndsrækning, det har så hårdt brug for: Opstilling af endnu flere ladestandere til el-biler. Støtte til miljøforbedringer af den gamle boligmasse, og hvad der ellers ligger lige for. De kloge mænd i Miljørådet har sikkert flere forslag!

Coronaen er også blevet en tid, hvor fællesskab og solidaritet er blomstret op igen: Philip Faber samler tusindvis til fællessang hver formiddag på DR1. Frivillige i tusindtal bidrager med udbringning af varer til de udsatte. Virksomheder omlægger deres produktion til gavn for sundhedspersonalet og meget mere.

Sygeplejersker, læger, sosuassistenter, butiksansatte og alle dem, der holder hjulene i gang, er blevet hverdagens helte.

Indenfor hjemmets fire vægge er vi også rykket tættere sammen: Børn og forældre har været tvunget sammen under coronaen. Indrømmet: Samværet kan måske være lidt slidt i kanterne efter 3-4 ugers nedlukning. Men mon ikke vi alligevel har lært et og andet om hinanden?

Og jo, jeg ved godt at vi som mennesker og samfund i øjeblikket betaler en høj pris for coronaen i form af bl.a usikkerhed og arbejdsløshed. Derude i verden lider tusindvis af amerikanere, europæere og asiater lige nu. Verden bliver ikke den samme som før, men i det kan der måske også ligge et lille håb.

Nu afdøde præsident John F. Kennedy mindede engang om, at en del af det kinisiske tegn for krise betyder mulighed.

Og nu er det måske tiden til at bruge vores viden: Vores viden om jordens tilstand, vigtigheden af vore nærmestes liv (og død) og ikke mindst kendskabet til den kraft, som et fællesskab kan bidrage med. Og ikke at forglemme solidariteten med den verden, der er udenfor.

Til alle jer derude: Pas nu godt på jer selv!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndigheder advarede mod lungekræftskanning: Sygehuse fortsatte alligevel med forkert kræftskanning i et år

Annonce