Annonce
Rundt om Viborg

Coronakuller: Kom ud i naturen og ned i historien

Kirketomten Bakkely ved Sparkær. Arkivfoto: Preben Madsen
Når corona-kulleren for alvor trænger sig på, er der gode oplevelser i det fri i Fjends. Både de smukke og de tankevækkende.

Fjends: Når der er kåret en ny husmester i alle de gamle brætspil, når de gamle dvd´er er genset for femte gang, og man for alvor er faret vild på Netflix eller i Danmarks Radios arkiv på jagt efter et eller andet, så er det måske, dér at skoene skal snøres, og vindjakken skal på.

Hvis Corona-kulleren for alvor rammer er der nemlig masser af spændende og smukke steder at besøge i Fjends-området - uden fare for sammenstimlen og corona-kaos. Vi har samlet nogle bud på ture ud i det fri - der er både noget at se på, strabadser til benene og lidt til hovedet.

Hedens mindepark

I klart vejr er udsigten fra Daugbjerg Dås fantastisk. Arkivfoto: Morten Dueholm

Der er masser af plads og historiske vingesus og ikke mindste smukt i Kongenshus Mindepark langs Vestre Skivevej på strækningen mellem Grønhøj og Sjørup.

Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere er en selvejende institution, der er oprettet i 1953 med det formål at varetage arealet som en mindepark for hedens opdyrkere. Til dette formål erhvervede man i 1942 cirka 1200 hektar uopdyrket hede på Kongenshus 25 kilometer sydvest for Viborg.

Arealet ligger nu uberørt som et lyngareal med en typisk natur af hedeslette med smeltevandsslugter. Store arealer i Danmark var oprindeligt hede, men 1723 begyndte man alvor at opdyrke hedeområderne til landsbrugsjord ved at udlove skattefrihed med mere til dem, der havde mod på gøre gold hede til landbrugsjord.

Opdyrkernes slidsomme indsats er hædret i Mindedalen - en cirka en kilometer lang slugt, hvor der er rejst i alt 39 sten – én for hvert herred, hvis befolkning deltog i hedeopdyrkningen.

Bevaringsværdige gravsten

Kardybdyssen ligger et par kilometer fra Kobberup Kirke, og det er Jyllands største. Arkivfoto: Morten Pedersen

Flere kirker i Fjends har indrettet såkaldte lapidarier, hvor særligt bevaringsværdige gravsten står samlet.

Gravsten kan blive udpeget som bevaringsværdige, fordi de er af en type der ikke bruges længere - eksempelvis metalkors. Også sten, der skiller sig ud i sin stil eller sten, som der knytter sig en særlig historie eller inskription til, kan blive udpeget som bevaringsværdige.

Blandt andet findes der på Vroue Kirkegård en sten, der er rejst over tjenestepigen Frederikke Bjarnesen, der døde under en brand som følge af et lynnedslag i Vroue Præstegård den 18. august 1834.

Gravsten udgør hver især en historie, og de kan godt sende fantasien på udflugt, når man læser alt fra alder til fag og beskæftigelse på stenen eller finder hele familier samlet. Udover Vroue har blandt andre, Daugbjerg Kirke, Mønsted Kirke og Sdr. Resen Kirke et lapidarium.

Fortidens lighus

Udsigten ned mod Mindedalen fra udkigstårnet i Kongenshus Mindepark. Arkivfoto: Preben Madsen

Markerne mellem Iglsø og Tastum i Fjends gemmer på en velbevaret tvillingejættestue, som er mindst 4800 år gammel. Da den første gang blev udgravet i 1887, lå ligene der endnu i gravkammeret fra bondestenalderen.

Jættestuerne har været gravkamre, og de har været brugt i et par hundrede år i den tidligere bondestenalder eller tragtbægerkulturen, som den også kaldes - omkring 3000 til 2800 før Kristi fødsel. De har været fælles gravkamre for enten en slægt, en række lokale gårde eller en bygd, og det var også et sted, hvor man gik hen for at have ritualer for de døde.

Jættestuen, der består af et nord- og sydkammer, blev genfundet i 1887. Da stedet blev udgravet stødte man på spor af jættestuens oprindelige formål. Nemlig de stærkt opløste rester af flere ubrændte lig i nordkammeret - både på bunden af kammeret og i siddende stilling, og både i selve kammeret og i den smalle gang ind til kammeret, hvor der blandt andet blev fundet et kranium. I sydkammeret blev også fundet "dårligt bevarede ubrændte lig", ligesom enkelte redskaber som flintøkser, en gennemboret rullesten, ravperler og skår lå efterladt i kamrene.

Man kan stadig komme ind i jættestuen - men den smalle gang og det smalle kammer er ikke for dem med udbredt klaustrofobi - så er det sagt.

Istiden i Sjørup skov

Vroue Kirke har som flere andre kirker i Fjends et lapidarium - det vil sige en samling af bevaringsværdige gravsten. Arkivfoto: Preben Madsen

Der er både hundeskov, vandrestier og et 11 kilometer langt mtb-spor i statskoven Sjørup Skov.

Desuden kan man stadig se spor efter den såkaldte stilstandslinie, hvor iskappen under den sidste istid, der sluttede for omkring 12.000 år siden, gik gennem Sjørup Skov. Således er der mager hedeslette på den ene side og frodig morænejord på den anden side af skoven.

En lang række grave er gennem tiden fundet i området. Gravene viser, at flere kulturer har været bosat langs den tidligere iskant, hvor de har begravet deres døde.

I Sjørup Skov findes både Langhøjen, der er 70 meter lang og rummer flere gravkamre, og den aflange Skibshøjen, hvor man blandt andet fandt fem personer i samme grav, hvor ligene var brændt af, inden graven blev lukket.

Gravene stammer fra den ældste bondestenalder, hvilket er omkring 4000 år før Kristi fødsel. Tæt ved hovedvejen mellem Holstebro og Viborg ligger der en serie på fem gravhøje.

Kirkegården i vildnisset

Kirken ved Bakkely i Sparkær blev i 1905 flyttet op i byen. Kirkegården ligger tilbage som en grøn og tilgroet oase, og den er et besøg værd. Fredet, mystisk og dragende med enkelte gravsten langs de smalle stier omgivet af krat, træer og kravlende efeu.

Her lå Nr. Borris Kirke fra omkring 1300-tallet - måske tidligere - og frem til 1905. Nu ligger kirkegården tilbage kun markeret med et par murstenssøjler ud mod gruset på Bakkelyvej.

En del af inventaret fra den nu forsvundne kirke kom med i den nye en kilometers penge derfra. Altertavlen, knæfaldet, kirkeklokken, døbefonten og prædikestolen fra dengang står stadig i Sparkær Kirke. På kirketomten er det kun enkelte jerngitre, fundamentsten og ikke mindst gravsten, der vidner om fortiden.

Den høje knold ved Daugbjerg

Daugbjerg Dås er en 72 meter høj "knold", der ligger i udkanten af Daugbjerg. I gamle dage kunne man efter sigende se 49 kirketårne fra toppen. Det kan man ikke mere, men udsigten er stadig ret fantastisk.

Højen har siden 1931 været ejet af Det Radikale Venstre i Gl. Viborg Amt. Foreningen stod også for at få stedet fredet i 1932. Højen har været hjemsted for mange politiske møder - arrangeret af Det Radikale Venstre gennem tiden.

Amtsforeningen er nu nedlagt, og derfor kom det i 2014 på tale at overdrage stedet til en lokal forening. 7. april 2014 stiftede man derfor foreningen Venner af Daugbjerg Dås, der nu ejer stedet.
Ordet "Dås" er i følge jysk ordbog en "aflang kæmpehøj", "et offersted" eller en "opkastet jordvold fra oldtiden".

Langdyssen ved Kobberup

Kardybdyssen er en monumental gravhøj fra bondestenalderen, og den ligger på et højdedrag på en mark et par kilometer fra Kobberup kirke. Det er Jyllands længste - 184 meter lang, to meter høj og op til 17 meter bred.

Den har først været omkranset af træ og siden af nogle kæmpestore sten på op til 12 ton hver. Der har været gravkamre, der er blevet genbrugt under højen, som man har haft mulighed for at komme ind i. Den lange høj har ud over at være gravmonument for en eller flere slægter også markeret et territorium, og der er formentlig brugt 10.000 timer på at bygge den - et udtryk for et vist overskud i det samfund, der har været på stedet.

De enorme sten er fjernet. De blev solgt og brugt til blandt andet veje i 1820´erne og 1830´erne, så de har stået længe. Mange steder er sten fra sådanne gravhøje brugt, da kirkerne blev bygget i omkring år 1100 og 1200.

Naturperlen Birkesø

Den naturskønne badested Birkesø ved Gammelstrup har for få år siden været gennem en større naturgenopretning, der havde det formål at genskabe Birkesø som en lysåben og klar hedesø - en såkaldt lobelie-sø med lavt mineralindhold, særlige undervandsplanter og ikke mindst klart vand - som Birkesø tidligere har været.

Flere næringsstoffer betød nemlig, at Birkesø over de seneste 30-40 år voksede til, og vandet i søen blev mindre klart end tidligere.

Derfor blev der over et par måneder fjernet buske og træer og andet bevoksning langs søens såkaldte bredzone med maskiner fra land. Træer og buske i en bred bremme fra søbredden blev fjernet, så søen igen er fritliggende og åben. Rørsumpen fra bredden og mellem 10 og 15 meter ud i vandet blev også fjernet med gravemaskine sammen med plantedele og rødder fra søbunden.

Overgangen mellem brink og sø blev også jævnet ud - bortset fra en 10 meter lang strækning på østsiden, hvor plantetypen Strandbo vokser, ligesom et område med såkaldt hængesæk i den nordlige ende og også området ved badebroen i den sydlige ende har fået lov at stå som før.

Jordbro Engsø

Den 115 hektar store Jordbro Engsø er resultatet af et vådområdeprojekt, der blev gennemført af Naturstyrelsen i samarbejde med kommuner, lodsejere og foreningerne i området i 2015 og 2016, hvor det blev indviet.

Formålet er at mindske kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord, og søen er etableret ved, at man holdt op med afvande området med pumper, og dermed genskabte den sø, der fandtes på stedet, inden Hedeselskabet stod for en afvanding af området i 1940'erne, og Sdr. Ørum-Taarup Pumpelaug blev stiftet i 1949.

Siden 2016 har et lokalt grønt partnerskab bestående af Taarup Borgerforening, Ørum Borgerforening, Sdr. Ørum-Taarup Landvindingslag, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Skive Kommune og Viborg Kommune stået for indretningen af området med faciliteter til friluftslivet.
Således er der blandt andet en bro med en platform ude i søen, madpakkehus, fugleskjul, ny sti og en række plancher og infoskilte, der fortælle historien om Jordbro Engsø.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Viborg FF-træner er spændt før sæsonens tredje premierekamp

Viborg FF

Så er hele truppen på plads - Tottenham-målmand spiller sæsonen færdig i Viborg

Annonce