Annonce
Mindeord

Dødsfald: Nekrolog over Niels Agner Bertelsen

Niels Agner Bertelsen . Privatfoto

Nekrolog: Den 1. juni 1929 kom Niels Agner Bertelsen til verden på en landejendom i Rogenstrup, og her voksede han op som nummer to ud af en søskendeflok på ni.

Skolegangen foregik hver anden dag i den lille lokale skole, og allerede inden konfirmationen havde Niels Agner været ude at tjene flere steder. Alt i alt tjente han på fire forskellige gårde i lokalområdet, inden han trak i kongens klæder og aftjente sin værnepligt.

Tiden som soldat bekom Niels Agner Bertelsen vældig godt, og livet igennem nød han at fortælle røverhistorier fra perioden i uniform. Niels Agner var selv i en høj alder god til at fortælle anekdoter, og mange af de episoder, han kunne referere fra tiden som værnepligtig, ville bestemt ikke kunne finde sted i dag. Det gjorde dog bare beretningerne endnu bedre; ikke mindst for fortælleren selv.

I 1959 traf Niels Agner Bertelsen en aften til bal i Fiskbæk Forsamlingshus den elleve år yngre Inger Kristensen, som var fra Skals, og året efter blev parret lovformeligt gift i Låstrup Kirke.

Bruden flyttede herefter ind på gården – gommens barndomshjem – som han havde overtaget fra sine forældre nogle år forinden, og hvorfra han ernærede sig som landmand med både køer, grise, heste, høns, kaniner og tilhørende jord, som han dyrkede. Ved siden af sit landbrug arbejdede Niels Agner desuden i en årrække hos en kartoffelhandler.

Efter halvfjerds år i sit fødehjem i Rogenstrup, og hvorfra han sammen med sin hustru opfostrede fire børn, flyttede Niels Agner Bertelsen og hans hustru for tyve år siden til en nybygget villa på Lupinmarken i Viborg, og ved samme lejlighed overtog sønnen gården.

I sit lange otium nød Niels Agner Bertelsen at lægge kabale, at løse Suduko og at gå til bingospil med sin hustru. Herudover passede han sin have og slog samtidig græs for en ældre dame i nabolaget, ligesom tiden gik med folkedans og at hygge sig med kortklubben gennem halvtreds år. Fast tilhører til året nytårskoncert med Prinsens Musikkorps i Viborg var Niels Agner også, ligesom også tysk slagermusik i tv var noget, han satte højt.

Køreture ud i det blå ville Niels Agner Bertelsen også gerne deltage i, men det betød dog meget for ham, at han kunne komme hjem igen samme dag. Jo, han var nok lidt stavnsbundet til Viborgegnen, Niels Agner Bertelsen.

Samværet med den store familie var alligevel det, der betød allermest for Niels Agner Bertelsen, og når hele flokken var samlet, stod den altid på kortspillet ”Stenrakker”. Sådan et spil var fast på programmet, og helt sikkert var det også, at Niels Agner nød at spille om noget – og helst noget, der skulle spises af taberen.

Som menneske var Niels Agner Bertelsen meget humoristisk, lun, taknemmelig og beskeden. Familien betød alt for ham, og havde han gæster, takkede han altid pænt for besøget, når de tog hjem.

Da sygdom og aldersbetingede skavanker begyndte at indhente den gamle landmand fra Rogenstrup, bevarede han sit gode humør og sin vilje til holde sig i gang. Alt, hvad man kunne selv, skulle man bestemt også gøre selv, mente Niels Agner Bertelsen – og sådan blev det også. Han var således vaks og fulgte godt med i livet og verden omkring sig lige til det sidste.

Den 7. november sov Niels Agner Bertelsen stille ind. Han efterlader sin hustru, fire børn, fire svigerbørn og elleve børnebørn og overleves desuden af fire søskende.

Niels Agner Bertelsen skal hvile på Viborg Kirkegård.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce