Annonce
Viborg

Dagens ildsjæl: »Jeg er nok lidt civil ulydig«

Susanne Ahrenkiel i sin lastbil med hunden Silke og sponsorgaven fra Vin & Vin. Foto: Britt Louise Hansen

»Jeg fortæller børnene, at det, jeg har bag i bilen, er guld og diamanter ? det, der er tilbage fra vores samfund. Og når de så kommer til at kigge på det med nye øjne, kan de godt se, hvad de selv kan bruge det til. Det er så fedt.«

»Jeg fortæller børnene, at det, jeg har bag i bilen, er guld og diamanter - det, der er tilbage fra vores samfund. Og når de så kommer til at kigge på det med nye øjne, kan de godt se, hvad de selv kan bruge det til. Det er så fedt.«

Susanne Ahrenkiel uden for sit halmhus i Almind.

For dagens ildsjæl, kunstner Susanne Ahrenkiel, handler det nemlig om at vende tingene lidt på hovedet.

Susanne Ahrenkiel henter mig i sin lastbil, en kæmpemæssig Volvo Viking veteranmodel fra 1964, selvom der knap nok er plads til at vende det store monstrum foran Føtex i Gravene. Ladet er fyldt op med skrot, og i førerhuset, som man nærmest skal klatre op til, sidder hunden Silke midt i en bunke af rod, og ved rattet Susanne selv.

Turen går nu til Almind, lige udenfor Viborg, hvor Susanne bor i et halmhus. En køretur, der leder tankerne lidt hen på en krigsreportagetur gennem Syrien - bumlende, larmende og ganske uden sikkerhedssele:

»Jeg er nok lidt civil ulydig, gør alt det, som man ikke normalt gør. Jeg er rigtig glad for, at der er rigtig mange normale mennesker. For så er der er jo plads til sådan en som mig. Sådan en krøllet én.«

Og Susanne er lidt krøllet. En idémager. En, som har gang i mange projekter på én gang - og helst de lidt fjollede af slagsen. Som f.eks. en tissetragt til mænd, som hun engang har vundet en pris for.

Selv om Susanne egentlig er billedkunstner og også laver træskulpturer med motorsav, er det lige nu skrot-kunst, der er på dagsordenen. 10 skoler skal besøges på 10 dage, hvor Susanne laver skulpturer af genbrugsmateriale med eleverne. Et projekt, som ifølge Susanne er intenst, kaotisk, hektisk, men også fantastisk, fordi børnene er fuldstændig tændte på projektet. Og også et projekt, hvor man, til stor glæde for Susanne, kan tage udgangspunkt i det nu, der er her og nu, og se tingene lidt fra nogle skæve vinkler:

»Jeg prøver altid at vende tingene lidt på hovedet. Når andre siger, at det kan vi ikke, siger jeg: »Hvorfor ikke? Der er jo ikke noget, der er rigtigt eller forkert.«

Og det er heller ikke helt tilfældigt, at Susanne er blevet udnævnt til dagens ildsjæl af styregruppen bag Viborg Festuge. For Susanne har udvist et ekstraordinært drive og en iværksætterkraft i forbindelse med Viborg Festuge, blandt andet gennem en workshop med isskulptur på Bruunshåb Papfabrik, whiskysmagning i Bruunshåb, Kreativ-ÅBEN-billedskole-dag og Kultour i Bruunshåb:

»Jeg synes jo bare, jeg har gjort det, jeg har lyst til. Festen er der, hvor vi laver den. Det er den enkeltes ansvar at gå ind og turde vise sig med den, man er, og det, man tør. Der er jo rigtig mange ildsjæle. Men jeg har nok fået nogle folk til at arbejde sammen, som ellers normalt ikke ville arbejde sammen. Jeg elsker, når ting virker lidt umulige. For så er det, at man er nødt til at vende tingene lidt på hovedet.«

Og det er da også, hvad Susanne vælger at gøre med sine tre festugeanbefalinger i dag, lørdag den 21. september:

- Afslutning på SKROT-festen på Kunsthal Brænderigården kl. 14,

- Udstillingen af mongolske nomadetelte i Brænderigårdens have,

- »Og min sidste anbefaling er, at man bare giver sig selv lov til at være, og giver sig tid til at snakke med et andet menneske.«

Susanne kommer oprindelig fra Vejen, men har boet 14 år i Genève, Schweiz, og gået på Kunstakademiet der. Nu bor hun lige udenfor Viborg sammen med sin datter på 16 år, og selvom hun uden tøven kunne bosætte sig i udlandet igen, tyder alt på, at hun er kommet til Viborg for at blive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce