Annonce
Danmark

Ny romantrilogi fortæller danmarkshistorie om bulerne under gulvtæppet

Erik Valeur og Lise Ringhof vil favne også de mindre pæne sider af danskerne i deres slægts-trilogi. Første bind hedder "Det er de danske som flygter", og det udkommer 13. august. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Erik Valeur og Lise Ringhof er aktuelle med første bind i en roman-trilogi om Danmark og danskerne de seneste 120 år. Forfatterne tegner et billede af danskerne som et ofte ængsteligt folk, der ikke altid har været så gode, som vi måske tror.
Annonce

Bøger: "Det er de danske som flygter", skrev Herman Bang i sin roman "Tine", der handler om krigen og nederlaget til tyskerne i 1864.

Hans ord er nu blevet til titlen på første bind i en roman-trilogi om Danmark og danskerne, for netop den krig kom til at knægte den danske bevidsthed.

- Vi skrumpede. Ikke blot geografisk som land, men også i vores sjæl. Vi blev et lille og lidt ængsteligt folk med tendens til at dukke sig. Vi blev nervøse for den store omverden og begyndte at klamre os om os selv, siger Erik Valeur, der har skrevet romanen sammen med Lise Ringhof.

"Det er de danske som flygter" er en slægtsroman. Den begynder på Fanø i 1900 - hos de firskårne fiskere og deres stærke kvinder, som er usædvanligt selvstændige og selvhjulpne, fordi mændene for det meste er på havet - eller på kirkegården.

Hovedpersonen er Erling, som får en svær begyndelse på livet, for mens den danske stolthed arres på grund af krigsnederlaget, mærkes Erling for livet, da hans yngre bror dør - måske fordi Erling tager den forkerte beslutning.

Og således bliver Erling romanens personificering af den danske historie.

Annonce

Racehygiejne

Erling har det med at trække sig ind i sig selv, lægge afstand og gøre sig følelsesløs, når livet gør ondt. Med årene bliver han stigende mere snæversynet og ikke mindst fordømmende.

- Det er naturligvis ikke alle danskere, der er som Erling, men vi bruger ham og bogens øvrige hovedpersoner til at fremhæve nogle danske karaktertræk. Både de gode, som gør, at læserne forhåbentlig kan holde af vores hovedpersoner, men også de mindre gode træk, siger Lise Ringhof.

Dette første bind i trilogien varer fra 1900 og frem til 1950. Foruden Erling møder vi blandt andre vanskabte Hubert, som bliver Erlings bedste ven på Fanø. Hubert dømmer ingen - han er indbegrebet af tolerance - og da folk på Fanø lærer ham at kende, dømmer de heller ikke ham. Han bliver en af deres.

I København er magthaverne derimod stigende intolerante over for det anderledes og begynder at interessere sig for at passe på de "danske gener" - længe inden, at Hitlers racetænkning bliver "moderne".

- Måske igen et udslag af, at vi var blevet et lille folk - bange for at uddø, siger Lise Ringhof.

I 1933 kom loven om sterilisation af handicappede og psykisk syge. Man ville ikke risikere flere af den slags skæbner i den danske befolkning.

- Men allerede fra 1922 var Steincke og socialdemokraterne i gang med diverse tiltag, og den danske racetænkning fortsatte lang tid efter anden verdenskrigs ophør. Tvangssterilisationerne stoppede først i 1967, siger Erik Valeur.

-  Forældre oplevede, at deres børn blev hevet ud af skolen, hvis de for eksempel var stille - såkaldt umælende -  hvilket blev set som et tegn på åndssvaghed, og så kom de på De Kellerske Anstalter, fortæller Lise Ringhof.

Som læser af romanen bliver man stigende bekymret for, hvad der skal ske med Hubert.

- Sådan havde jeg det også, siger Erik Valeur og smiler.

Annonce

Det, vi helst vil glemme

I dag har de fleste formentlig glemt, at vi engang pakkede de anderledes væk og tvangssteriliserede, og at en folkekær forfatter som Johannes V. Jensen var meget optaget af den nordiske race og heller ikke brød sig om homoseksuelle - hvilket gjaldt mange på den tid.

- Og vi taler heller ikke om de bomme, vi satte ned om landet. Dem, der længe forhindrede jøderne i at flygte herop fra Tyskland under jødeforfølgelserne. Vi er ikke så glade for at tale om, at vi overdrev samarbejdspolitikken i 1930'erne. Alt det pinlige fejer vi helst ind under gulvtæppet, og det er nogle af disse buler under tæppet, vi sætter lys på, for de giver perspektiv til beskrivelsen af vores nation og vores historie. Det er kendsgerninger, vi skriver om - midt i den fiktive, dramatiske historie, siger Erik Valeur.

I romanen er vi med, fra dampen gør det af med sejlskibene, første verdenskrig passerer, og kvinderne får stemmeret. Det sidste i øvrigt til Erlings store forundring, for efter hans opfattelse bestemmer kvinder i forvejen, for sådan er det jo på Fanø.

Herefter foregår en del af handlingen på et stamværtshus, som Erling på det nærmeste flytter ind på, mens han læser medicin i København. På værtshuset mundhugges en radikal og en konservativ redaktør dagligt om at have patent på sandheden om det ene og andet.

Værtshuset og dets elite kan ses som et billede på Folketinget og embedsværket.

- Dengang som nu er magthaverne i København ofte ude af trit med den almindelige dansker. Der råbes i sort og hvidt fra talerstolen af hovedstadsmafiaen - for eksempel om dem, der er anderledes. Det påvirker danskerne, der i bund og grund ellers er rummelige derude i mulden, hvor der er tradition for, at vi taler sammen, ind til problemerne er løst, siger Erik Valeur og tilføjer:

- Vi skal passe på ikke at få for mange fordomme, for fordomme kan bliver til fjendebilleder.


Vi skal passe på ikke at få for mange fordomme, for fordomme kan bliver til fjendebilleder.

Erik Valeur, forfatter


Som med al anden historiefortælling håber forfatterparret, at deres roman kan bruges til også at spejle nutiden i. At vi kan lære af historien.

Annonce

Kvinderne

Efter studietiden i København kommer Erling til Vejle, hvor han vikles ind i en selvtilstrækkelig og søvndyssende velstand i sin rige svigerfamilie. Næste generation og næste verdenskrig er på vej ...

Undervejs dykker forfatterne ned i det nære liv, og foruden Hubert bliver det kvinderne, som kommer til at udgøre de bærende søjler i Erlings liv. Først hans livskloge mor på Fanø, siden hans livs kærlighed, der som sygeplejerske rejser ud i verden for at gøre en forskel, og ikke mindst hans søster, Ida, der på mange måder bliver romanens kloge stemme. Hende, der vil samle, når Erling vil sprede. Hende, der vil elske, når Erling vil hade.

Erik Valeur og Lise Ringhof hjemme på Fanø. Foto: Henrik Saxgren
Annonce

Musen og elefanten

Selv om forfatterparret ikke tegner et skønmaleri af Danmark og deres hovedperson, er både Erik Valeur og Lise Ringhof grundlæggende stolte af at være danskere.

- Når vi taler om musen og elefanten, så er Danmark altid musen, og jeg elsker, når vi gungrer af et ægte hjerte. Som når vi vinder EM i fodbold eller evner at håndtere coronaen, eller som forleden, da jeg var i København og  garden trak op og gik forbi Rundetårn. Det var så smukt, og turisterne måbede over disse "tinsoldater". Jeg er stolt af, at vi tør vise sådan et eventyr-agtigt træk af os selv, siger Erik Valeur og erindrer også rejser i Tyskland i 1970'erne.

Her var politiet på grund af terror heftigt bevæbnet, og det var en lise at komme hjem til grænsen, hvor en betjent tøffede ubevæbnet rundt og hilste.

- Men når musen er med til at starte en Irak-krig sammen med elefanten, fordi vi tror, vi kan gøre en forskel, så er jeg ikke stolt, tilføjer han.

Erik Valeur og Lise Ringhof bor skiftevis på Fanø og i Valby og bruger al arbejdstid på trilogien. Planen er, at bog nummer to skal udkomme næste år, og den sidste i 2022.

Erik Valeur og Lise Ringhof bor skiftevis på Fanø og i Valby. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

- Vi følger Erling og hans slægt til dørs, og vi vil fortsat forholde os kritisk til danmarkshistorien. I den næste bog, som beskriver perioden fra 1950 til 1990, rammer vi for eksempel ind i ungdomsoprøret og den ikke tolerante marxisme på universiteterne, fortæller Lise Ringhof.

Parret er nu så langt i historiefortællingen, at de selv har levet i den tid, de vil fortælle om.

Lise Ringhof og Erik Valeur: "Det er de danske som flygter", 528 sider, udkommer 13. august på forlaget Gutkind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce