Annonce
Erhverv

Danske virksomheder kan gøre EU's grønne drømme til virkelighed

Tine Roed, direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Når EU-Kommissionen om mindre end to uger tager hul på en ny politisk sæson, vil klimaet stå højt på dagsordenen. Den nye formand, Ursula von der Leyen, har givet EU-Kommissionen 100 dage til at fremlægge et forslag til en klimaplan, den såkaldte Green Deal for Europe, der skal sætte retningen for, hvordan EU kan sænke CO2-udledningerne med 50-55 pct. i 2030 og blive den første klimaneutrale region i 2050.

I dag er Europa den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden efter Kina og USA. Inden for EU rangerer Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien højest på listen over de lande, der belaster klimaet mest. Danmarks udledninger udgør i dag 0,1 pct. af de samlede globale udledninger.

Omstillingen af EU’s energiforsyning er en kerneopgave. I Danmark er vi kommet langt, men i andre europæiske lande er eksempelvis kul stadig den primære energikilde. På EU-niveau udgør energiforsyningen ca. 30 pct. af de samlede udledninger. Til sammenligning udgør udledningerne fra industrien omkring 20 pct. og transport det samme.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer, kræver det en gennemgribende omlægning af alle sektorer i Europa. Vi skal fortsætte udfasningen af fossile energikilder til fordel for mere vedvarende energi. Også når vi taler om energieffektivisering, er der stadig et stort uudnyttet potentiale. Danske virksomheder er verdensmestre i at udvikle bæredygtige løsninger. Hvis vi formår at få danske styrkepositioner i spil internationalt, kan EU’s New Green Deal altså blive en god deal for Danmark.

Selv om det politiske maskinrum i EU er en kompleks størrelse, er budskabet fra Bruxelles meget klart og simpelt: Vi skal reagere på klimaforandringer, og vi skal gøre det nu. Det vil være et historisk skridt i den rigtige retning, og det flugter godt med danske klimamål.

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

DI har som de første fremlagt et konkret og realistisk bud på, hvordan vi kan indfri den danske regerings mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Vores klimaplan består af 31 tiltag, der er finansieret krone for krone. Og vi har desuden anvist en grøn kurs, der kan gennemføres, uden at det koster økonomisk vækst, arbejdspladser og velfærd.

Der er brug for en lignende plan på EU-niveau. På den storpolitiske scene skal der være fokus på energieffektiviseringer, vedvarende energi, bæredygtig ressourceanvendelse, industriværdikæder, forsyningsstrukturer og meget mere. Mange tror fejlagtigt, at grøn vækst kun kan ske, hvis vi går på kompromis med økonomisk vækst. Men sådan ser jeg det ikke - tværtimod.

Der er talrige eksempler på virksomheder med et stærkt, bæredygtigt dna i Danmark. Når eksempelvis Vestas i Ringkøbing-Skjern eller Grundfos i Bjerringbro har medvind på det globale marked, er det med til at sikre grøn udvikling samt arbejdspladser og vækst.

Klimaforandringer kender ikke til landegrænser, og derfor skal løsninger findes i samarbejde på tværs af grænser. Det har vi de bedste forudsætninger i EU for at få til at ske. Det indre marked er EU’s helt store vækstmotor, der gør det muligt for danske virksomheder at afsætte grønne løsninger til blandt andet Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien. Med andre ord kræver klimakampen ikke blot handling, men også mere handel i EU.

Annonce

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

FILE PHOTO: The coal power plant "Staudinger" by energy company Uniper is photographed during sunrise in Grosskrotzenburg, 30km outside Frankfurt, Germany, February 13, 2019. REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce