Annonce
Debat

Debat: Balladen i Venstre - Kongens fald

Romerne frygtede det, middelalderens kejsere og konger prøvede at lave regler for det, og selv i nutidens demokrati er det en frygtet disciplin: kunsten at overgive magten til en ny generation.

Balladen i Venstre var ikke overraskende, den gamle formand Lars Løkke Rasmussen førte partiet igennem et pænt valg, men tabte regeringsmagten. Forandringens vinde blæste fra baglandet, og kampen om tronen udviklede sig overraskende over weekenden og endte med en konges fald. Men det, vi så rulle over skærmen i bedste sendetid, har udspillet sig i årtusinder.

I vikingetiden havde man et system, hvor kongen kunne gøre en af sine sønner til medkonge, sådan at alle kunne se, hvilken søn kongen foretrak. Det var stormændene, som afgjorde, hvem de ville have som konge, men på den måde signalerede kongen sit foretrukne valg.

Derfor var Svend Tveskæg sandsynligvis sin egen fars Harald Blåtands medkonge, men det endte som bekendt med, at de to blev uenige, og Svends folk slog Harald ihjel i en stor borgerkrig. Så slemt blev det ikke i Venstre, men man kan jo spekulere over, at Lars Løkke Rasmussens medformand Kristian Jensen ikke var Løkkes eget valg. Måske skulle al balladen til for at vippe en arving af pinden og pege på en ny: Jakob Ellemann-Jensen, som for øvrigt er en anden Venstre-konges søn. Med andre ord, så synes vikingetidens og middelalderens magtstrategier ikke så fjerne i tid endda.

Jeanette Varberg
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce