Annonce
Debat

Debat: Hvad er den gode alderdom?

Trine Hostrup Dige og Sofie Ringgaard Schøning, kandidater til byrådet for Konservative. Fotos: Morten Dueholm/privatfoto

Læserbrev: Vi bliver ældre og ældre, og heldigvis lever de fleste mennesker gode liv til det sidste, trods de skavanker, der følger med at blive gammel. Men der er stor forskel på, hvad vi kan fysisk og mentalt, når vi bliver ældre – og på, hvilke forventninger vi har til vores alderdom.

Præcis som der er forskel på, hvad der er et godt børneliv, ungdomsliv, et godt arbejdsliv, et godt sexliv eller et godt fritidsliv – gives der næppe én opskrift på, hvad der kendetegner et godt ældre liv.

Hvad vil det sige at have en alderdom med livsfylde og mening? Vi vil i dette læserbrev komme med et par bud på, hvilke ingredienser der skal være til stede for at have en god alderdom. Det vil vi, idet den gode alderdom ligger os begge meget på sinde, og fordi det er de værdier og noget af det, som vi vil gå til valg på i november 2021.

Annonce

Jo ældre man bliver – og her taler vi for os selv- jo mere forekommer barndommen som en lille parentes i et liv. Fremtiden spår om flere ældre i vores samfund, hvilket betyder, at vores alderdom fylder mere i vores livsforløb, end den gjorde før i tiden.

Det er en udpræget misforståelse, at livet som ældre er domineret af sygdom og tristhed. Langt de fleste ældre mennesker lever, helt til det sidste, gode liv. Vi er aktive og trives på trods af diverse mindre og større skavanker.


Det er en udpræget misforståelse, at livet som ældre er domineret af sygdom og tristhed. Langt de fleste ældre mennesker lever, helt til det sidste, gode liv. Vi er aktive og trives på trods af diverse mindre og større skavanker.


Ældre mennesker er faktisk ofte modstandsdygtige i forhold til de livsbelastninger, de møder, fordi man er som ældre har opbygget en del livserfaring, og man ikke længere går så meget op i, om alting skal være på den rigtige måde.

Det er forskelligt, hvornår man føler sig gammel. Mange færdigheder erhverves i barndom og ungdom, og som ældre mister man færdigheder- men man kan lære nyt hele livet. Som ældre er det stadig tilladt at være nysgerrig og åben overfor nye ting, interesser, bekendtskaber. Denne nysgerrighed vil vi gerne at der i højere grad anerkendes og støttes op om.

Det kan være netværk af ældre som `Læseklubben`, der mødes en formiddag om ugen i konfirmandstuen på den lokale præstegård. Her medbringes avisen, og derudfra debatteres indholdet, samt andre emner der er aktuelle. Dette er tilfældet i Knudby.

Det kan også være tirsdag formiddag kl 10.00, hvor initiativtager indbyder til fælles gåtur på Knudbys opslagstavle (den lokale Facebookside). Projektet hedder `Gå for livet` og er under DGI.

Eller hver anden onsdag fra 14-17, hvor den ældre gruppe mødes i Knudby forsamlingshus til `Cafe Knud`. Her snakkes, spilles bob, kort, strikkes og drikkes kaffe - nogle gange er der også et foredrag udefra.

Fællesskab med andre gør alting mere interessant og giver glæde og smil.

Der er en væsentlig eksistentiel udviklingsopgave i at evaluere det liv, man har levet. Integrere de mange livserfaringer til en sammenhængende og meningsfuld livshistorie, der giver os følelsen af at have levet et godt liv.

Hukommelse er én ting – den kan være en udfordring i alle aldre. Erindringer og erfaringer er noget helt andet. Dels er man som ældre menneske meget ofte et yngre menneskes livsvidne. Man kan med sine mange erfaringer bidrage til yngre menneskers liv ved at have en ro og stabilitet, som yngre generationer måske ikke har i samme grad.

Som ældre med livserfaring bliver konfronteres man nogle gange med, at skulle bearbejde livsfortrydelser og forlige sig med problematiske hændelser, der ikke længere kan gøres om. Det kan være svært. Så hvorfor ikke give sine erfaringer videre?

Mange ældre har glæde af og udvikler sig ved at give deres fordøjede livserfaringer videre til unge mennesker. For eksempel som mentorer eller frivillige.

Forskning viser, at det at give sine erfaringer videre, for eksempel i forbindelse med frivilligt arbejde, ikke alene er til gavn for de unge. Det har også en gavnlig effekt på ældre menneskers fysiske og mentale helbred.

Dette vil vi gerne have fokus på.

At der i kirke og kulturinstitutioner arbejdes på tværs af generationerne.

Man ved fra forskning, at det at placere en børnehave ved siden af plejehjemmet beriger både den helt unge og den ældre generation. Det skal ikke kun begrænses til at være på plejehjemmet, at der udveksles erindringer og erfaringer.

I natkirkens café sker det ofte, at konfirmander falder i snak med de ældre, og det er altid med gensidig nysgerrighed og åbenhed. Viborg Natkirke mangler altid frivillige, der vil lave kaffe, tale med dem, der dumper forbi – unge som gamle.

Fra kirken kender vi også babysalmesang. Kunne man forene det med ældresalmesang. Mange ældre husker netop salmerne, og er vokset op med dem. Sang giver glæde og vores salmebog og højskolesangbog rummer både historie og kultur og dannelse, som den ældre generation kan være med til at formidle til den yngre. Vi er sikre på, det vil bringe glæde, oplysning og berigelse ind i både unge som gamles liv.

Hvad vi kan eller ikke kan i takt med, at dåbsattesten gulnes, er forskelligt. Vi skal ikke skære alle ældre over én kam.

Vi ønsker fokus på ensomhed, og hvad der er svært for det enkelte menneske, i takt med aldringen. For nogle er det tabet af intellektuelle funktioner. Altså at de kognitive evner bliver ringere. At man husker dårligere, opfatter og tænker langsommere, eller har sværere ved at lære nyt og er mindre gode til at håndtere komplekse udfordringer.

Det kan være nedsat evne til at kunne klare sig selv, følelse af meningsløshed. Det kan være sorg og tab efter dødsfald blandt de nærmeste – som er en naturlig del af vores alderdom og liv som ældre. Det kan være at ens ægtefælle bliver dement. Som pårørende til en dementramt ved vi, hvor hårdt det er. Her skal ingen stå alene.

Endelig oplever mange ensomhed og negative tanker og følelser i forbindelse med, at det står klart, at livet lakker mod enden.

Det skal der være mulighed for at tale med andre om. Det kan være et par samtaler med en psykolog, en præst eller en anden i omsorgsplejen. Vi forstiller os også her, at der kunne etableres frivilligordning, så ældre, der ikke længere er i arbejde, kan arbejde som frivillige. Her vil man netop kunne drage glæde og nytte af erfaringsudvekslingen.

En større og større del af befolkningen er over 65 år.

De har bidraget til det samfund vi har i dag. Vi vil bakke op om, at de stadig kan opleve den glæde det er, at være en del af noget. Det være sig lokalsamfund, kirkens liv, familiens liv eller venner.

Om det er til en fælles gåtur tirsdag formiddag eller en dag om ugen i præstegården, mens avisen bearbejdes og andre aktuelle emner diskuteres, er op til den enkelte. Vi tror på, at der er et stort og uudnyttet potentiale, og der i mere end en forstand, er tale om ”det grå guld”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce