Annonce
Debat

Debat: Lønforsikring - anklagen om egoisme er sendt til en forkert adresse

At flere vælger at tage det fulde ansvar for egen ledighed og dermed stå helt på egne ben er svært at opfatte som illoyalt.

Annonce

De klarer sig selv og betaler personligt for det økonomiske sikkerhedsnet, der skal gribe dem, hvis de bliver ledige. Alligevel bliver ingeniører, sygeplejersker, økonomer og andre, som overvejer at tegne en helt privat lønforsikring målrettet dem, der sjældent bliver ledige, beskyldt for at være hamrende usolidariske.

At vælge en billigere og bedre økonomisk dækkende løsning, som giver størst tryghed i familiens økonomi, fremstilles som en bombe under dagpengesystemet. Sådan lyder i hvert fald kritikken fra en række faglige organisationer i kølvandet på Ases særlige lønforsikringstilbud til udvalgte faggrupper, som i dag behandles stedmoderligt i dagpengesystemet.

Anklagen mod lønmodtagere, der helt og holdent vælger at finansiere egen ledighedsrisiko, synes absurd - ikke mindst i lyset af, at kritikerne samtidig nærmest kappes om at have påpeget og italesat den grundlæggende udfordring i dagpengesystemet, nemlig den faldende kompensationsgrad. I dag får akademikere sjældent mere end 35 procent af deres hidtidige indtægt, hvis de bliver ledige.

Kritikerne er tilsyneladende enige om, at udhulingen af dagpengene kræver politisk handling, så systemet bliver attraktivt for flere. Imidlertid har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) meldt ud, at der hverken er penge eller flertal til at rette op på problemet. Realistisk set vil regeringen, der er spændt hårdt op på udgiftssiden af klimamål og andre velfærdspolitiske dagsordener, næppe nogensinde blive i stand til at mønstre de 10 milliarder kroner, ministeren selv antager, genopretningen vil koste.

Det ved kritikerne af Ases nye lønforsikringstilbud godt. I det lys kan det være svært at opfatte deres opfordringer til politikerne som andet end velmenende ord. Alligevel skal frustrationerne åbenbart gå ud over de lønmodtagere, der nu får mulighed for at vælge en forsikringsmodel, som i langt højere grad tilfredsstiller netop deres behov.

Udfordringen er langtfra ny. Faktisk er dagpengenes værdi faldet siden midten af 1990'erne, og udhulingen fortsætter. Det rammer hårdest, jo højere lønindkomsten er. Er den enkelte tilmed sjældent ledig, kan det give god mening at vælge et forsikringstilbud med højere ydelse og kortere varighed, som passer netop til familiens behov.

Den gode nyhed er, at dagpengesystemet stadig giver fornuftig tryghed for flertallet af a-kasseforsikrede. Sådan vil det også være i fremtiden uagtet et større udbud af forskellige individuelle lønsikringer, der ikke nødvendigvis indebærer et offentligt engagement i form af dagpengesystem og en indsats på det offentlige jobcenter. At flere vælger at tage det fulde ansvar for egen ledighed og dermed stå helt på egne ben er svært at opfatte som illoyalt.

Ase har ingen intentioner om at undergrave dagpengesystemet. Tværtimod. Vi ønsker, at alle på arbejdsmarkedet har mulighed for at vælge netop det lønsikringstilbud, som bedst matcher deres økonomi og situation. Op mod 400.000 lønmodtagere har allerede suppleret deres a-kassemedlemsskab med en tillægsforsikring, som giver dem en ekstra høj ydelse, hvis de mister jobbet. Det er en god løsning for mange, særligt lønmodtagere i mellemindkomstgruppen, mens a-kasseforsikrede med de laveste indtægter og største risiko for ledighed stadig har god gavn af a-kassemedlemskabet alene.

På mange måder minder situationen om udviklingen på sundhedsområdet for år tilbage, hvor lange ventelister og manglende patientservice på de offentlige hospitaler gav grobund for private behandlingstilbud og dengang udskældte sundhedsforsikringer. I dag er omkring to millioner danskere omfattet af en form for privat sundhedsforsikring, og de færreste længere i tvivl om, at netop konkurrencen fra private udbydere var med til at hæve kvaliteten af de offentlige tilbud.

Nytænkning og alternative tilbud kan være med til at rette fokus på problemets kerne. Allerede i 2015 forud for dagpengereformen foreslå Ase en hel ny dagpengereform, hvor den maksimale dagpengesats hæves markant i begyndelsen af ledighedsperioden. Det vil gavne størstedelen af de dagpengeforsikrede, da de fleste typisk kun er ledige i en kortere periode – og dermed også de dagpengeforsikrede, der i dag kun har begrænset glæde af det nuværende system.

Karsten Mølgaard Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Viborg HK

Kontinuitet på trænerbænken - Viborg HK forlænger med cheftræneren frem til 2024

Annonce