Annonce
Debat

Debat: Mors dag og Europadag - Kan man tage mor ud af Europa?

Illustration: Gert Ejton

Intet i denne verden er tilfældigt. Det tror jeg på. Derfor kan jeg godt se meningen med, at Mors dag i Danmark og mange andre lande i år falder sammen med Europadagen. For mig at se er der en nærmest provokerende profektisk sammenhæng, der bør opfattes som et varslingsskud af de – indrømmet – mere abstrakte af slagsen. Men først lige lidt baggrund:

Mors dag har i Danmark altid ligget fast den anden søndag i maj. Dagen er som mange andre mærkedage af amerikansk oprindelse, hvor den i 1872 blev opfundet af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe. Fra at handle om ligestilling og fred gled den senere over i også at hylde kvinders arbejde for sanitære forhold og mindskelse af børnedødeligheden. I 1910 kom Mors dag til Danmark via baptistmenigheden i Rønne og blev en overgang også brugt til at rejse penge til Mødrehjælpen.

Nu om dage handler dagen mest om mødre generelt, hvor de familier, der holder den i hævd (i USA er det vist ligefrem en helligdag), giver ’mor’ gaver og blomster. Selv har jeg betakket mig så eftertrykkeligt, at traditionen nok uddør med mine forældres generation. Selvom jeg slet ikke er ideologisk feminist, har jeg helt fra jeg var ung pige mærket en voksende emancipation, der stritter imod Morsdagens karikatur af kvinden som særligt blid og omsorgsfuld, samt fremstillingen af moderskabet som en rolle, alle andre står i evig taknemmelighedsgæld til, men kan afregne én gang årligt med en platte og en buket.

Annonce

Det er for mig både for meget og for skævt. Nok også derfor er jeg lige siden teenagealderen blevet fornærmet over, at Grundlovsdag er Fars dag. Bevares - jeg kender godt Grundlovsfædrenes køn, men demokratiet blev altså kun bedre, efter at begge køn fik valgret.

Pernille Weiss. Pressefoto

Gennem coronakrisen er vi mange, som har konstateret, hvordan statsminister Mette Frederiksen effektivt bruger moderskabets såkaldte konnotationer, når hun på Facebook eller Instagram taler til os - eller kritiske journalister - som om vi er børn, der skal opmuntres, beroliges eller irettesættes. Mors dag gribes helt sikkert også som en anledning til at vedligeholde stemningen af, at ‘Mor-Mette’ kun gør, som hun gør, fordi hun vil os det godt. Ligesom vores egen mor, vi godt engang imellem kan synes er lidt for meget.

Ser vi på Europadagen, plejer den ikke at provokere ret mange. EU's mærkedag, som er opkaldt efter Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman, der i en tale den 9. maj i 1950 foreslog, at Frankrig og Tyskland samt ethvert andet land, som måtte ønske at deltage, skulle samordne deres produktion af kul og stål. Længere tid er det faktisk ikke siden, at det, der i dag er kendt som EU, blev grundlagt som et forsøg på at undgå, at Europas lande nogensinde igen kom i krig med hinanden.

I år giver Europa-Parlamentet den derimod ekstra gas med fejringen af Europadagen. Ikke for at skue tilbage og fortælle, hvor vi kommer fra og aldrig skal ende igen, men fordi dagen er det officielle startskud på den såkaldte ”Konferencen om Europas fremtid”. Det sker naturligvis rigtig meget på de sociale medier og diverse hjemmesider, som inviterer til at komme med meninger og forslag til forandringer af EU.

Konferencen møder især opbakning fra dem, der vil have mere union - også selvom konferencens formål skiller mange. Igen og igen. Og har gjort det længe. Fordi det at orkestrere en proces for 27 - indtil videre stadigvæk selvstændige - nationalstater med henblik på at ændre samarbejdets struktur og retning, samt ikke mindst magtfordelingen mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, ér en meget kompliceret øvelse. For det handler desværre ikke om mindre EU hos dem, der engagerer sig mest i konferencen.

Og det er en skam. For coronakrisen har jo for alvor skåret ud i pap, at EU fungerer bedst, når alle lande passer godt på eget land og selv løfter det sure slæb med at gennemføre de reformer og løbende tilpasninger, der skal til, for at være et stærkt led i den fælles kæde. En kæde, der har overskud og evne til at løse alle de udfordringer ingen kan klare alene: Klima, handelskrige, presset fra illegal migration og et stigende antal sikkerheds- og udenrigspolitiske forhold.

Vi skal ikke have mere EU, fordi medlemslandene sammen med EU-institutionerne ikke har været gode nok til at samarbejde og kommunikere med de værktøjer, der allerede er. Vi skal have et bedre EU i kraft af, at de fleste opgaver løses i og af eget land - så tæt på borgerne, det overhovedet er muligt. Hver eneste dag. Kun på den måde har vi overskud og lyst til at ensrette løsningerne på det, der reelt er grænseoverskridende udfordringer og åbne os for at lære af andre, der gør noget bedre end os selv. I Mors dags-sprog: Hvert land sin familie uden en ‘overmor’ i Bruxelles.


Vil vi meget mere ‘mor’ i EU? Vil vi mere union og endnu mere stat på bekostning af de enkelte familier og landes ret og mulighed til at indrette sig, som det passer dem bedst? Eller vil vi slippe mangfoldigheden mere løs og nære forskellighederne i at blomstre?


Det, synes jeg, “Konferencen om Europas fremtid” skal handle om. Men jeg frygter, at ‘Morsdagsstemingen’ vil brede sig langt efter dagen i dag med duftnoter af argumenter for mere union. Coronaen - men også handelskrigene og migrationsudfordringen - har på godt og ondt fyret op under længslen efter dén store leder, som kan give tryghed i en usikker tid. Og mange argumenterer i forvejen for, at de kvindelige værdier i politik er afgørende for, at vi kan få mere styr, forudsigelighed, fair play og tryghed i hverdagen efter årtusinder, hvor det primært har været Mors dag hver dag i familien - langt væk fra politik.

Vil vi det? Vil vi meget mere ‘mor’ i EU? Vil vi mere union og endnu mere stat på bekostning af de enkelte familier og landes ret og mulighed til at indrette sig, som det passer dem bedst? Eller vil vi slippe mangfoldigheden mere løs og nære forskellighederne i at blomstre?

Forskellighederne, som især er Europas og de fleste familiers kendetegn. Forskelligheder, som tilsammen gør både store og små fællesskaber modstandsdygtige og adrætte overfor fremtidige opgaver, muligheder og kriser. Dét kan dagen i dag også bruges til, når vi mødes og enten fejrer Mors dag eller Europadagen - eller begge dele samtidigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF For abonnenter

Trænerlegenden Ove C. har altid set et kæmpe potentiale i Viborg FF: Vi blev kaldt de grå mus - men vi var de kloge og flittige mus, som kunne slå de andre

Annonce