Annonce
Debat

Debat: Nej, en gentænkning af landbrugsstøtten smadrer ikke dansk landbrug

Replik: Der florerer i disse dage en række angreb på min kritik af landbruget og landbrugsdyrs forhold i EU, både fra Danske Svineproducenters formand Kim Heiselberg og Venstres EU-parlamentsmedlem Asger Christensen.

Tillad mig derfor at forklare, hvad jeg mener, der er galt med EU’s landbrug og dets behandling af dyr, for både Kim Heiselberg og Asger Christensen tror tilsyneladende, at jeg med ufine tricks vil undergrave dansk landbrug.

Tildelingen af landbrugsstøtte afhænger af et givent landbrugs areal. Med andre ord er det med de nuværende regler dem med mest jord, som får flest penge, og ikke dem, der har de grønneste ambitioner, de mest bæredygtige eller etiske modeller, eller er små og har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Et eksempel på det problem, som jeg tidligere har fremhævet, og som Asger Christensen ikke forholder sig til, er Ungarn. New York Times har senest afsløret, hvordan Ungarns antidemokratiske premierminister Viktor Orbán er lykkedes med – ganske let under EU’s landbrugsstøtteordning – at svindle med 1,2 milliarder euro årligt, der gives til den politiske elite, som Orbán selv har bortauktioneret land til. Det har kunnet lade sig gøre, fordi landbrugsstøtten er indrettet sådan, at med store arealer land kommer store mængder penge. Uanset om pågældende landbrug ellers harmonerer med EU’s andre mål om grøn omstilling, bæredygtighed og dyrevelfærd.

Vi bør i stedet gentænke systemet, så det i højere grad er foreneligt med disse mål. Vi skal have en grøn og tidssvarende landbrugsstøtte, som jeg flere gange før har fremlagt.

Selvom vi sideløbende i EU arbejder på at forbedre slagtedyrs forhold, følger landbrugsstøtten heller ikke med de, der går forrest her. Her har vi ellers mulighed for at skabe økonomiske incitamenter. Og det er der i den grad brug for. Også selvom Danske Svineproducenters Kim Heiselberg ikke mener, at jeg har ret, når jeg bruger ordene ”fastklemt” og ”tortur” om nogle europæiske svins forhold.

Heiselberg efterlyser dokumentation for sådant ordbrug, og det vil jeg da gerne give ham. I sommeren 2018 kunne man læse om 57 kvæg, der startede deres transport i Frankrig og endte med at være fanget i lastvogne i flere dage på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet i over 30 graders varme. Og i november 2019 var over 14.000 får fanget på et skib, da det begyndte at synke uden for Rumænien. Det fik endda formanden for de rumænske dyreeksportører til at overveje et forbud mod lange transporter. Problemet eksisterer altså i EU.

Heiselberg slutter med at fremhæve, at ”en tilfreds køber af en førsteklasses vare er langt den bedste garanti for dyrenes velfærd på rejsen.” Det er jeg sådan set enig i. Derfor forstår jeg heller ikke problemet i, at vi genbesøger EU’s regler, da de landbrug, han repræsenterer, jo ikke vil blive ramt, hvis de er så gode mod dyrene, som han hævder.

Asger Christensen spørger, om jeg mon vil tage støtten fra de danske landmænd. Nej, det vil jeg ikke. Dansk landbrug skal roses for at være længere fremme på både grøn omstilling og på dyrevelfærd end de fleste. Men jeg vil gerne tage støtten fra ungarske antidemokratiske svindlere eller landbrug, der mishandler deres dyr.

Europa-Parlamentet skal i år vedtage en ny landbrugspolitik, der skal gælde for de næste syv år. Derudover er vi mange, der arbejder på ny lovgivning for dyretransporter i denne mandatperiode. Det er netop nu, vi kan tage skeen i den anden hånd og se på en totalomlægning af landbrugsstøtten.

Niels Fuglsang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce