Annonce
Debat

Debat: Nyt værktøj for curlingforældre eller et bedre værktøj til samarbejdet mellem skole og hjem?

Straks efter efterårsferien gik jeg med vores hund Vigga op på det lokale bibliotek.

Af naturlige årsager er hunde ikke velkomne på biblioteket, så jeg parkerede den uden for i en dertil indrettet hundeparkering. Det var Vigga ikke tilfreds med det, hvorfor hunden udtrykte sin utilfredshed i det første af de fem minutter, det tog mig på biblioteket.

Da jeg kom tilbage til hunden, gøede den igen, denne gang af glæde, hvortil en forbipasserende gav udtryk for, at det var synd for min hund, at jeg gav den stress ved at forlade den.

Jeg har ofte fået at vide, at jeg er en curlingforælder. Men nu har jeg så oplevet at blive bebrejdet. at jeg ikke er en curlinghundeejer.

Det fik mig til at tænke på de seneste dages debat om det nye Aula. Formålet med Aula er at give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skole og dagtilbud. Og det erstatter det hidtidige forældreintra – som blev kritiseret for at stresse både elever og forældre af den daværende regerings stresspanel.

Det sidste har jeg selv oplevet, da jeg i en periode ofte fik meldinger om, at én af mine drenge enten havde glemt en blyant eller blyantspidser.

Efter en periode med curlingforældre-stress spurgte jeg, om man også havde noget positivt at fortælle, og om man ikke blot kunne låne min dreng en blyant eller en blyantspidser? Men fik straks at vide, at det ikke var folkeskolens opgave, hvorfor jeg fik endnu mere curlingforældrestress.

Jeg håber ikke, at Aula giver lærerne stress på grund af curlingforældrene. Eller at curlingforældrene får stress, fordi lærerne aldrig bruger den til at fortælle den gode historie. For der kan også fortælles en god historie om alle elever.

Carl Holst
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce