Annonce
Debat

Debat: Vi skal hjælpe Etiopien på vej mod demokrati

For nylig kom jeg hjem fra Etiopien – min første rejse som minister for udviklingssamarbejde. Etiopien er et relativt stabilt land i en ustabil region. Også derfor var det interessant at besøge landet.

Men frem for alt var det spændende for første gang som minister at opleve Danmarks tilstedeværelse i et land, som modtager dansk udviklingsbistand. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over det aftryk, danske bistandskroner sætter i et af verdens fattigste lande.

I løbet af de tre dage, jeg var i landet, besøgte jeg bl.a. forskellige grupper bønder i Tigray-provinsen i den nordlige del af Etiopien. Det var her hungersnøden ramte, da vi i 1980’erne samlede ind og sang med på ’Do they know it’s Christmas’ og ’We are the World’. Den store hungersnød kostede dengang hele 1,2 mio. mennesker livet, og 400.000 blev drevet på flugt fra Etiopien.

Området er stadig i risiko for tørke – et problem, som klimaforandringerne kun har gjort større. Men takket være opsamling af regnvand og oppumpning af grundvand har området i dag vandingsanlæg, der gør, at bønderne kan komme gennem tørkeperioderne uden lige så store tab af afgrøder som tidligere.

Projektet med vandingsanlæggene i Tigray er en del af et storstilet nationalt program, der kombinerer både kort- og langsigtede klima- og udviklingsindsatser for sårbare befolkningsgrupper i hele Etiopien. I dag er 8 millioner mennesker omfattet af programmet, der blev lanceret af den etiopiske regering i 2005.

Kombinationen betyder, at bønder bliver tilbudt lønnet arbejde i de perioder af året, hvor de risikerer at sulte. Til gengæld skal de udføre arbejde, der gør det område, hvor de bor og dyrker deres jord, mere modstandsdygtig mod klimaforandringer. I Tigray fik bønderne også undervisning i, hvordan de kunne blive bedre bønder og dermed på sigt blive bedre til at brødføde deres egne familier.

Jeg mødte blandt andet en kvinde, som havde lært at bygge en hønsegård til sine høns. Selv noget så simpelt havde haft en enorm betydning for hende og hendes familie. Det betød nemlig, at de æg, som hendes høns lagde, ikke længere lå spredt rundt omkring og gik til spilde – men lå nu i hønsegården, så hun kunne indsamle dem. Og udover at bruge dem i egen husholdning havde hun nu så mange æg, at hun var begyndt at sælge dem på markedet og derved tjene penge til familien. Det var rørende, da hun viste mig sit regnskabshæfte med sirlige kolonner med penge lagt til side til fremtiden.

Jeg hørte flere lignende historier, der alle havde sat gang i en positiv spiral i familierne. For med større indtjening har bønderne fået råd til bedre arbejdsredskaber og bedre såsæd, hvilket igen har betydet, at børnene kan undværes i det daglige arbejde – og derfor kan komme i skole.

Det var virkelig opløftende at besøge bønderne i Tigray, for jeg oplevede et håb, som var blevet tændt hos disse familier. Et håb, der betød, at de fik lyst at investere i deres egen fremtid – og dermed skabe et liv i større velstand og med flere muligheder for deres børn. Og hos mig efterlod besøget et håb og en tro på, at det nytter, når vi giver dansk udviklingsbistand.

Det var også opløftende at møde Etiopiens premierminister Abiy Ahmed, der tiltrådte for bare halvandet år siden. Med sig har Abiy bragt håb om demokrati, fred, forsoning og ligestilling. Som politisk figur er Abiy blevet betegnet som en forener både religiøst og etnisk. Hans far er muslimsk, hans mor er ortodoks kristen, og han selv er protestant. Dermed har han forbindelse til alle de store religioner i Etiopien.

Det var også som forsoner, at Abiy bød tidligere oppositionspolitikere og aktivister i eksil hjem til Etiopien, at han løslod flere tusinde politiske fanger, og at han opblødte den ellers meget restriktive lov om civilsamfundet.

Lige nu venter en mere liberal medielovgivning, og så venter Etiopiens første demokratiske valg, som Abiy har bebudet, at han vil gennemføre i maj 2020.

Det vil være fantastisk for et land som Etiopien, hvis det lykkes at nærme sig et ægte demokrati. Men det er en lang og svær proces, og der er fortsat store udfordringer. Når Abiy som premierminister skruer op for reformer, truer det andre aktører i det politiske system. Politisk modstand, der spreder sig til alle dele af samfundet, vil derfor være en naturlig konsekvens af reformer i et land som Etiopien.

Hen over sommeren var der således flere eksempler på angreb og sammenstød mellem regeringsstøtter og nationalistisk motiverede grupper.

Og det er ikke kun på den politiske scene, at Etiopien står over for udfordringer. Landet plages også af et enormt antal internt fordrevne som følge af etniske spændinger mellem de forskellige regioner i landet, af klimarelaterede udfordringer, irregulær migration og vold mod ikke mindst kvinder og piger.

Under mit besøg mødte jeg nogle af de irregulære migranter, der er vendt tilbage til Etiopien efter et mislykket forsøg på at følge en drøm om et liv i et andet land. På et center for FN’s internationale organisation for migration IOM mødte jeg en 20-årig mand, der for et år siden satte kurs mod Saudi-Arabien. Under sin flugt gennem Yemen blev han angrebet og skudt i benet. Nu sad han tilbage i Etiopiens hovedstad Addis Ababa på et modtagelsescenter for tilbagevendte migranter med et amputeret ben og bristede drømme.

Migrationsdagsordenen er uomgængelig i Etiopien, hvor landet i årtier har været såvel oprindelses- som transit- og destinationsland. Vi har en klar interesse i at hjælpe Etiopien med at håndtere de mange illegale migranter, og vi hjælper dem bedst ved at sikre bedst mulige betingelser i Etiopien. De unge skal kunne se en fremtid for sig Etiopien.

Det er bl.a. derfor, at Danmark er stærkt tilstede i Etiopien. Danmark lancerede sidste år et nyt landeprogram for Etiopien, der skal løbe over de næste fire år med et budget på 995 millioner kroner. Vi vil bidrage til at styrke menneskerettigheder i et land, som har været præget af frygt og undertrykkelse. Vi vil arbejde for, at det kommende valg bliver troværdigt. Og vi vil støtte frie medier, så de i højere grad kan blive en kritisk stemme. Under mit besøg mødtes jeg endvidere med den nyudnævnte chef for den etiopiske menneskerettighedskommission. Han har selv været fængslet og oplevet tortur på egen krop, da han var del af oppositionen til tidligere regeringer. Nu er han vendt tilbage til Etiopien for at gøre en forskel.

Når Danmark støtter så massivt i Etiopien skyldes det, at Etiopien er en central spiller i Afrika. Alene størrelsen som det næstmest folkerige land i Afrika giver Etiopien en vis tyngde. Samtidig er hovedstaden Addis Ababa vært for Den Afrikanske Unions hovedsæde. Etiopien spiller en afgørende rolle for stabiliteten på Afrikas Horn, og bidrager blandt andet med fredsbevarende styrker i Somalia. Og senest har Etiopien bidraget til at forhandle en løsning på plads mellem militæret og oppositionen i Sudan.

Med sin stabiliserende politik i et ustabilt område, er Etiopien en konstruktiv spiller i en ellers meget ustabil region. Men som andre lande i transition er den positive udvikling i Etiopien også skrøbelig – og kan på længere sigt falde ud til begge sider. Ikke mindst derfor er vi til stede i Etiopien og er herved med til at trække udviklingen i den rigtige retning.

Rasmus Prehn
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce