Annonce
Debat

Debat:  Vi skylder Else fra Aarhus, at hverken hun eller andre udsættes for uværdig behandling

Rasmus Elkjær Larsen
Annonce

På kant: Da jeg var dreng, boede min morfar på et plejehjem. Der sad en beostær ved indgangen og holdt vagt: “luk døren.... “, skreg den. Jeg indrømmer, at kimen til ikke at lukke døren efter mig nok blev lagt der, for fuglen blev ved, til døren blev lukket.

Siden slutningen af halvfjerdserne er der sket meget. Også meget godt, og vi har i dag gode muligheder for at tage godt vare på samfundets ældste borgere. Alligevel blev også denne samfundsopgave underlagt pågående effektivisering, og vi står i dag med systematiserede ældrecentre, omsorgsteknologi, og en ældrepleje forankret på et offentligt ansvar.

Kan man overhovedet tale om omsorgssvigt på plejehjemmene uden at rette skytset mod plejepersonalet? Det ville i hvert fald være en fejlkonklusion af dimensioner at placere hovedansvaret der. Jeg kender adskillige, der glad og gerne yder både fagligt og personligt på deres arbejdsplads. Kan vi så omvendt afskrive det personlige ansvar for medmenneskelighed ved at rette al fokus på det strukturelle pres? Selvfølgelig ikke. Et personligt ansvar er og forbliver personligt, uanset de mest rædselsfulde rammer for ens arbejdsliv.


Vi skylder Else fra Aarhus, at hverken hun eller andre udsættes for uværdig behandling. At Else og andre mødes med omsorg og menneskelighed.


Svigt er som oftest konsekvensen af en række af dårlige beslutninger, og man kan ikke slå ned på en faktor og tro, at så er alt løst. Til syvende og sidst er svigtet udført af den handlende person, men det starter jo ofte højere oppe.

Derfor bør vi have en debat om, hvordan vi ønsker at leve, når vi bliver ældre. Hvordan man bevarer gensidig respekt, omsorg og menneskelighed livet igennem.

Et plejehjem er jo ikke en tvangsanbringelse på en institution, men et hjem med mulighed for ekstra pleje, i et samspil mellem beboeren, strukturen, medarbejderne og de pårørende/familien. Det burde forstås som en opgradering! Når man forlader arbejdsmarkedet, så får man pludselig god tid. Netop tid og nærvær er nøgleressourcer på et plejehjem, og travlhed er gift i dagligdagen.

Vi skylder Else fra Aarhus, at hverken hun eller andre udsættes for uværdig behandling. At Else og andre mødes med omsorg og menneskelighed. Det ansvar er fælles, og det må vi løfte både personligt og i flok. Måske skal vi have en beostær på alle afdelinger? Så kan den da sige fra, hvis noget ikke er, som det skal være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Noget om at folde sig ud

Viborg

Nærværende ledelse er afgørende

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce