Annonce
Viborg

Viborg-politikere om ny finanslov: Dejligt med flere børnepenge, men...

Polikere i Viborg Kommune - og sikkert også børnene - glæder sig over, at den nye finanslov sender flere penge ud til børneområdet. Arkivfoto.
Politikere i Viborg Kommune hilser med tilfredshed, at den nye finanslov sender flere penge til børnene, men hvor stor en del skal kommunen selv betale?

Viborg: Formanden og næstformanden i børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune er enige om, at det er dejligt, at den nye finanslov sikrer, at der sendes flere penge ud til børnene - primært i dagtilbuddene.

- Det er glædeligt, at den indgåede finanslovsaftale i 2020 og de kommende år rummer et mærkbart løft både i forhold til daginstitutions- og skoleområdet. Der falder allerede penge i 2020 til begge områder. På dagtilbudsområdet betyder det, at der på landsplan er ekstra 500 millioner kroner, og dette beløb øges i årene frem til 2025 til 1,6 milliarder kroner, siger formanden for udvalget, socialdemokraten Per Møller Jensen.

Begejstringen er måske ikke overraskende al den stund, at han repræsenterer det parti, som for tiden er regeringsbærende.

Ligeså lidt overraskende er det vel, at hans næstformand i udvalget, venstremanden Claus Clausen, er lidt mere skeptisk.

- Naturligvis deler jeg glæden over, at finansloven løfter børneområdet. Det er tiltrængt, men jeg er dybt bekymret for, hvad det økonomisk vil betyde for Viborg Kommune, siger Claus Clausen.

Han peger konkret på, at de såkaldte minimumsnormeringer, som partierne bag finansloven har vedtaget skal indføres, langt fra vil kunne dækkes af de penge, partierne har afsat.

- Hvis pengene fordeles efter den nøgle, man plejer at bruge, vil det sige, at Viborg Kommune skal have cirka 1,7 procent af den sum, som afsættes. Det vil slet ikke slå til, hvis vi skal indføre den fulde pakke med en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn, siger Claus Clausen.

Han føjer til:

- Dermed skal vi altså finde pengene et andet sted, og det vil gå ud over de andre velfærdsområder så som skoler, ældre og handicappede.

Han ser aftalen om minimumsnormeringer som et "angreb" på det kommunale selvstyre.

- Når vi tvinges via love til at løse opgaver på bestemte måder, så betyder det, at vores egne muligheder for at agere bliver mindre, og det er bekymrende, for hvad bliver det næste? spørger venstremanden, der ligeledes er gruppeformand i Venstres byrådsgruppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce