Annonce
Debat

"Dengang jeg var barn...."

Sne fra min hjemegn i Vendsyssel, her fra 2010, 2012 og 2014. Det er mig på toppen af bunken – jeg er 22 år på billedet.
Annonce

"Dengang jeg var barn ...lå sneen tommetyk hele vinteren, vi kælkede i skole og ind imellem kunne hverken biler eller busser køre!"

Er du også vokset op med en historie eller to fra de ældre generationers barndom og ungdom - dengang der var ægte vintre til? Så har du sikkert haft det ligesom mig: Historierne var spændende, og det var sjovt at forestille sig Danmark pakket ind i kæmpe dynger af sne, vinter efter vinter - især når man selv stod midt i (endnu) en omgang slud. Men inderst inde tog jeg dem nok med et gran salt.

Selv som barn ved man, at gode historier har en tendens til at blive bedre med årene, især når de fortælles til børn.

Det gjorde dog ingenting, tilføjede kun til vinterens magi. Og sne er magisk. Den beskrives ofte i bøgerne som en tyst dyne, der pakker landskabet ind, og fornemmelse af en dyne er meget rammende. Hvem har ikke lavet bitte små tunneler og huler i sneen som barn og mærket den underlige lune fornemmelse i de stivfrosne fingre, når man stak hånden ind i en velbygget kuppel?

Sneen isolerer og beskytter jordens overflade (og ikke mindst planter og frø under den), og som barn drømte jeg altid om at bygge en iglo, der var stor nok til, at jeg kunne sidde inde i den og mærke effekten.


Sneen er også smuk. Personligt synes jeg, at vi har mange smukke vejrfænomener på vores breddegrader, og både diset vintersol, styrtregn, tåge og den knaldblå septemberhimmel kan et og andet.


Sneen er også smuk. Personligt synes jeg, at vi har mange smukke vejrfænomener på vores breddegrader, og både diset vintersol, styrtregn, tåge og den knaldblå septemberhimmel kan et og andet.

Men der er nu intet som sne. Jeg elsker, at verden pludselig bliver lys. Og det, der før var en grå og grumset masse af mørke vintergrene, bliver til et skarpt optegnet landskab, hvis detaljer man af en eller anden grund kan se selv fra lang afstand. Kombiner med en omgang rimtåge og lidt solskin, og så må selv den mest hårdnakkede snehader føle sig en smule tryllebunden.

For det er selvfølgelig ikke alle, der elsker sne. Langtfra. Selvom jeg aldrig har mødt et barn, der ikke bliver ekstatisk ved synet af sne, så er der dog en del voksne. Jeg har altid syntes, at det var et kedeligt syn på tilværelsen at have - sådan at være træt af sne?

Med tiden har jeg fået en bil, og ja, jeg forstår det godt nu. Til dels i hvert fald. Der skal nok lige nogle år (og et hus med et fortov, der skal holdes gangbart) til, før jeg for alvor har ægte brok over sneen. Men det er nu også meget sjældent, at man møder et menneske, ung som gammel, der ikke får bare en smule julelys i øjnene, hvis sneen en dag begynder at dale ganske uventet.

Det er de sidste par uger et tydeligt bevis på. Nu er hård frost ikke nødvendigvis lig med snevejr, snarere tværtimod, og vi kan selvfølgelig ikke takke snevejret for de efterhånden tilfrosne søer. De to ting i fællesskab, derimod, er alligevel noget særligt, for kulde uden sne er bare kulde – kulde og sne, ja så er det rigtig vinter.

I skrivende stund skøjtes der løs på Salonsøen, og isen er med længsel blevet afprøvet i flere uger, for det er med at udnytte muligheden, når den endelig opstår.

Jeg har set folk i alle aldre begive sig ud på søen. Det er der også noget magisk over: Vi bliver næsten som børn igen, fordi det er så fascinerende at færdes dér, hvor der før var utilgængeligt. Perspektivet ændres, og vi ser pludselig omgivelserne fra en helt ny vinkel. Og måske er der mere end én af de voksne, som i dette øjeblik går rundt ude på en af søerne, der drømmer sig tilbage til dengang han var barn; dengang der var ægte vintre til.

For jeg er blevet klogere med årene, og jeg ved nu, at visse historier skete lige nøjagtig, som de fortælles – også fyrre år efter. For jo ældre vi bliver, jo flere chancer har vi for at opleve rigtig vinter. Og selvom der måske, desværre, bliver færre af dem med tiden, så håber jeg, at min søn mange år fra nu har lige så mange fantastiske minder om magiske vintre, som jeg har. Også selvom han sikkert kommer til at tage mine mange snehistorier med et gran salt.

Tiden har dog givet mig noget, min mor ikke havde, da hun fx fortalte om snestormen i december ’81. Jeg har billeder!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Debat

Debat: Boykot Vinter-OL i Beijing 2022

Annonce