Annonce
Livsstil

Design, der holder: Bordet er dækket med tidløse klassikere

Ursula Munch Petersen tegnede et spisestel til det københavnske kulturhus Huset i Magstræde i 1972. Foto: Ture Andersen
Arkitekt Susse Fischer har skrevet en bog om nogle af de designklassikere, mange af os har stående hjemme i køkkenskabene. Hun mærker, at vi igen er begyndte at investere i langtidsholdbare stel og brugsgenstande og lader dem gå i arv til næste generation i stedet for at lade os styre af mode og tendenser. Det er en udvikling, hun som designer og arkitekt hilser velkommen.

Godt design er kendetegnet for de ting, vi har stående i skabet eller liggende i skuffen og bruger igen og igen uden rigtigt at tænke over det. Pludselig har vi haft dem i 10, 20 eller 30 år, men de holder stadig både i form, æstetik og materiale. Det er tidløst, nemt at bruge og ofte også lidt underspillet i udtrykket. Det er den type brugsgenstande, arkitekt Susse Fischer beskæftiger sig med i sin bog ”Bordet er dækket med dansk design”, der udkom før sommerferien.

I bogen er hun dykket ned i historien om fem af de store, danske designere, der står bag en betydelig del af de spisestel og brugsgenstande, mange af os kender og måske endda har stående hjemme på hylderne.

Det er Grethe Meyer, Jens Harald Quistgaard, Ursula Munch Petersen, Erik Magnussen og Ole Jensen.

Annonce

Ursula Munch Petersen og Ole Jensen lever endnu, mens de andre døde i henholdsvis 2008 og 2014.

- Jeg har kendt de fleste af dem godt, de har været mine tætte venner, og jeg ligger derfor inde med nogle informationer, andre ikke har adgang til. Det var den historie, jeg gerne ville fortælle med bogen, fortæller Susse Fischer, der er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Kunstakademi.

Hun har sin egen tegnestue og er blandt andet designeren bag Øresundstoget, indretningen af Parken og indretningen af flykabiner i SAS-fly. Derudover har hun været ansat i Dansk Designråd, der i dag hedder Dansk Designcenter. Det er derigennem hun lærte tidens mest anerkendte designere og arkitekter at kende.

- Når du får informationer om designeren, forstår du måske også bedre, hvorfor det lige netop er det udtryk, de går efter. Ursula Munch Petersen var tæt forbundet med naturen, og det kan du se i hendes formsprog. Og du kan se Grethe Meyers meget akademiske tilgang i hendes ting, forklarer Susse Fischer.

Prisvenligt og holdbart

Mange af de stel og genstande, hun omtaler i bogen, er blevet til i 1950’erne og 1960’erne. Det var i samme periode, FDB begyndte at producere prisvenlige møbler, der stod i mange danske middelklassehjem. Tanken var nemlig, at møblerne skulle være til at betale og dermed til tilgængelige for den brede befolkning.

Susse Fischer er arkitekt med egen tegnestue og er blandt andet designeren bag Øresundstoget og indretningen af Parken. Foto: Ture Andersen

- Kendetegnet for den type af designere på det tidspunkt var, at man ville lave noget, alle havde råd til, og som samtidig var holdbart. Det lå i tiden. Vi skulle lave ting, der kunne holde længe og blev smukkere i brug. Det skulle være æstetisk at se på og måtte ikke koste for meget, forklarer Susse Fischer.

De fem designere, hun har beskæftiget sig med, gik ikke op i, om det, de lavede, var moderne. Og måske er det netop derfor, udtrykket er tidløst og i mange tilfælde stadig holder i 2021. Flere af genstandene har fået ikonstatus og er udstillet på museer over store dele af verden. Tænk bare på den høje, slanke Stelton-termokande, som Erik Magnussen tegnede i 1979. Det er nok de færreste, der ikke har stiftet bekendtskab med den, og den bliver stadig produceret, videreudviklet og fornyet.

I dag tiltrækker stellene også en yngre målgruppe, der måske slet ikke var født, da stellene blev sat i produktion første gang.

Grethe Meyer tegnede stellet Side by side for Royal Copenhagen i 1991, men stellet kom aldrig i produktion. Foto: Ture Andersen

- Jeg tror, det igen er blevet moderne at købe ting, der holder i lang tid. Det vil jeg i hvert fald håbe. Når man ved, hvor lang tid det tager at designe et stel, er det fuldstændig vanvittigt, at det bare skal være det, der er moderne i øjeblikket, siger Susse Fischer.

Hun tror også, at coronapandemien har fået os til at tænke mere over vores forbrug.

- Vi vil hellere investere i noget, der holder i mange år, og give det videre til næste generation. Det er der noget smukt i. At det er en pandemi, der skal få os til at indse det, er selvfølgelig sørgeligt og forfærdeligt, men jeg tror alligevel, vi har lært noget af det, siger hun.

Keramik er populært for tiden, og keramikken må gerne se rå og håndlavet ud. Susse Fischer fornemmer dog, at tendensen så småt er ved at drive over.

- Bølgen har været der længe og er startet i restauranten Noma i Danmark. Men jeg tror, vi er på vej ud af den, og så kunne jeg godt forestille mig, at Ole Jensens stel Ole havde en interesse igen.

Ursula Munch Petersens dækkede bord i familiens sommerbolig ud til Østersøen. Foto: Ture Andersen
Stellet Ole er tegnet af Ole Jensen for Royal Copenhagen i 1997. Foto: Ture Andersen

Ole Jensen tegnede stellet til Royal Copenhagen i 1997. Stellet, der nærmere kan betegnes som en række af brugsgenstande, har organiske former og klare farver, især gul.

Annonce

Aldrig i produktion

Susse Fischer fortæller også historien om nogle af de stel, der aldrig er kommet i produktion.

- Det har været vigtig for mig at fortælle, at i enhver designers gemmer er der ting, der aldrig er kommet i produktion. Dem ville jeg også gerne vise, for at give læseren et større indblik i, hvad der foregår, når man sætter sig ned og designer, forklarer forfatteren.

Et personligt projekt

For Susse Fischer er bogen et meget personligt projekt. Hun var ven med flere af designerne og er derfor kommet i deres hjem og har mange af deres prototyper stående hjemme på hylderne.

Størstedelen af billederne i bogen er desuden fotograferet i designernes private hjem.

Derudover er det hendes ekssvigersøn, Ture Andersen, der er fotografen bag bogens billeder, og hendes datter, Sofie Fischer, har stået for den grafiske opsætning.

Bogen ”Bordet er dækket med dansk design” er udgivet af forlaget Turbine.

Der kan være mange årsager til, at et stel ikke kommer i produktion eller kun bliver produceret i en kort periode. Nogle stel bliver taget op igen mange år senere og i et lidt andet udtryk end det oprindelige. Det er for eksempel sket med Grethe Meyers serie Ildpot fra 1976, som FDB har overtaget fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og for nylig har sat i produktion. Men Grethe Meyers bagkatalog rummer flere stel, som Susse Fischer håber vil sat i produktion på et tidspunkt. Hun har selv en favorit:

- Grethe Meyers stel, der hedder Side by side, som aldrig er kommet i produktion, er et af de mest delikate, raffinerede stel, der er lavet. Det er så smukt. Men det turde de ikke sætte i produktion, fordi det var så anderledes på det tidspunkt. Det er det, jeg håber allermest på vil komme i produktion.

Erik Magnussen tegnede stellet Form 679 for Bing & Grøndahl i 1965. Det var kun i produktion i en kort periode. Foto: Ture Andersen

- Jeg synes også, at Erik Magnussens Form 679 er et fantastisk stel, siger Susse Fischer.

Stellet, der fik navn efter sit produktionsnummer, designede Erik Magnussen for Bing & Grøndahl i 1965, men det var kun i produktion i få år, fordi det var for avantgarde for sin tid. Grethe Meyers Side by side blev tegnet til Royal Copenhagen i 1991.


Jeg tror, det igen er blevet moderne at købe ting, der holder i lang tid. Det vil jeg i hvert fald håbe. Når man ved, hvor lang tid det tager at designe et stel, er det fuldstændig vanvittigt, at det bare skal være det, der er moderne i øjeblikket.

Susse Fischer


I 1972 tegnede Ursula Munch Petersen et stel specielt til det københavnske kulturhus Huset i Magstræde, men det kom aldrig i handlen, selv om Ursula Munch Petersen både var i kontakt med Kähler, Den Kongelige Porcelænsfabrik og FDB, uden det kastede et samarbejde af sig. Til sidst opgav hun.

- Det er et meget rustikt stel, men har også nogle smukke kander og skåle, som gør, at det ikke er så rustikt alligevel. Og det kunne jeg godt forestille mig, at der ville være et marked for i dag, siger Susse Fischer.

Annonce

Intet uden historie

Fordi forfatteren var privat ven med flere af designerne, har hun mange prototyper stående derhjemme, som hun har fået foræret i gave. Prototyperne bruger hun dagligt, for Susse Fischer har ikke noget stående i skabene, der ikke bliver brugt.

- De ting, jeg har, bruger jeg. Ellers er der ingen glæde ved det, fortæller Susse Fischer, der for et par år siden, i forbindelse med en flytning, skilte sig af med alle de ting, der ikke betød noget for hende.

Grethe Meyers stel Ildpot er for nylig blevet sat i produktion af FDB. Foto: Ture Andersen
Ole Jensen blev født i 1958. Han blev oprindeligt udlært automekaniker, men blev senere optaget på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Foto: Ture Andersen

- Jeg kan godt lide, at ting har en historie. Jeg har ikke noget i mit hjem, jeg ikke har et personligt forhold til. Jeg har ikke noget, jeg ikke kan sætte i relation til mennesker eller en begivenhed. Det er vidunderligt. Når jeg dækker et bord med tallerkner designet af Grethe Meyer, tænker jeg på Grethe. Jeg associerer tingene med minder, jeg har haft med mennesker personligt, siger Susse Fischer.

Grethe Meyer levede fra 1918 til 2008 og står blandt andet bag stel som Blåkant, Hvidpot og Ildpot. Sidstnævnte har FDB for nylig overtaget og sat i produktion igen. Foto: Alfa Castaldi
Jens Harald Quistgaard levede fra 1919 til 2008. Han blev oplært hos sin far, billedhuggeren Harald Quistgaard, men havde ingen formel uddannelse. Han var derfor autodidakt industriel designer. Foto: Ture Andersen
I 1998 lancerede Royal Copenhagen stellet 4all Seasons, der er tegnet af Grethe Meyer. Foto: Ture Andersen
Ursula Munch Petersen blev født i 1937 og voksede op på Bornholm. Foto: Ture Andersen
Annonce
Sport For abonnenter

Se videoanalyse og liveblog: Viborg HK vandt med hiv og sving over ungarsk hold

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF For abonnenter

Viborg FF vandt to timer lang testkamp i Farum - se videoanalyse og liveblog her

Viborg For abonnenter

Viborg-virksomheder har fået godt en halv milliard kroner i corona-kompensation: Se listen over, hvem der har fået mest

Rundt om Viborg

Efter uønsket farvel til kommunalpolitik: Nu er jeg bare Elo...

Sport For abonnenter

Karakterer: Sløj indsats mod ungarer afspejler sig i bedømmelsen af Viborg-spillerne, hvor kun få udmærkede sig

23-årige Lotte skal forsvare, at hun bliver boende i provinsen: - Folk har nærmest ondt af mig, fordi jeg ikke bor i byen

Debat

Åbent brev til Viborg og Skive byråd: - Undskyld, men den beregning må I altså længere ud på landet med

27-årig nordjyde skrev et 150 sider langt manifest og kaldte sine planer om et massemord for hævnens dag

Viborg FF For abonnenter

Meget godt og en lille smule skidt - her er tre ting vi lærte af testkampen mod FCN

Navne For abonnenter

Tidligere bryggeri-direktør fra Viborg gik på bryggerskole i München og overtog øl-posten i Viborg fra farmand

Viborg For abonnenter

Unge med gåpåmod: Det er altafgørende at kunne blive i Viborg

Annonce