Annonce
Livsstil

- Det er mig en gåde, at folk ikke står i kø til bibliotekerne dagligt

Rebecca Bach-Lauritsen. Foto: Agnete Schlichtkrull/Rosinante
Mig og kulturen: Rebecca Bach-Lauritsen
Annonce

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv? - Kunst og kultur er min måde at være i verden på. Jeg forstår livet gennem sætninger og sansninger. Min all time greatest kulturoplevelse er at gå på biblioteket, og det er mig en gåde, at folk ikke står i kø til bibliotekerne dagligt. Jeg har et højt forbrug af bøger og har en gulv til loft-bogreol. Men jeg kan ikke købe alt, jeg læser, fordi jeg også bare orienterer mig i mange forfatterskaber, genrer og grene af litteratur uden at læse bøgerne fra start til slut. Så jeg går på biblioteket flere gange om ugen med et specifikt formål, og når jeg er der, bliver jeg fanget af noget uventet på hylden med nye udgivelser, eller på en reol, jeg ikke kendte i forvejen, men som jeg pludselig står ved, fordi jeg skulle finde et eller andet lille hæfte om persisk bogbinderkunst.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse? - Digtet er den form, der taler mest direkte til mig. De tre digtere, der hele tiden er der for mig, er Edith Södergran, Inger Christensen og Emily Dickinson. Dette digt fra sidstnævntes ”Envelope Poems” (som hedder sådan, fordi de er skriblet ned på for- og bagsider af brugte konvolutter) er som et mantra for mig: “In this short life / That only merely only lasts an hour / How much - how little / Is within our power.”

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen? - Jeg er draget af de oplevelser, man ikke er forberedt på. I mine egne børne- og ungdomsbøger skriver jeg om de øjeblikke, hvor man første gang skal forholde sig til noget, som man bare ikke ved, hvad er. Døden, forelskelsen. De ting, der forandrer. Der, hvor du blæses omkuld. Mærk det lige. Prøv at huske, hvornår det sidst er sket for dig. At du simpelthen ikke aner, hvad det er, der foregår, men helt skarpt sanser, at det er noget, der ændrer dit liv. Så jeg ville gerne genhøre de første koncerter, jeg selv købte billet til. Bruce Springsteen på Gentofte Stadion i 93. Massive Attack i KB Hallen i 98.

Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk? - ”Romeo og Julie” på Det Kongelige i Elisa Kragerups opsætning. Kampen mellem de to familier udkæmpet med høje smæld af lågene på de flygler, der stod i hver side af scenen. Jeg synes, hun er den vildeste gave til dansk teater. Jeg åd hendes opsætning af ”Den kroniske uskyld” og læser hvert eneste nyhedsbrev fra Betty Nansen Teatret, hvor hun nu er direktør.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på? - Jeg besøgte for fire år siden udstillingen ”Naturmøder” på Willumsens Museum i Frederikssund. Jeg var der med mine to yngste børn, der på det tidspunkt var to og ni år, og det er den bedste oplevelse, jeg har haft med en udstilling, fordi mine drenge oplevede den helt rent og sanseligt, uden at vi skulle læse på skiltene først, hvad det var, vi skulle opleve. John Kørner havde vævet et kæmpe tæppe, som så skrånede fra gulv til loft og hed "Tsunami", og vi løb op og ned af det og blev svimle af mønsteret og fuldstændigt bølgede ind i illusionen. Der var også et lydværk, der tog røven på mig, for at sige det, som det er. Det hed ”Isfald” og var skabt af Jacob Kirkegaard, og det var forskellige former for optagelser af gletsjere, der smeltede - optaget inde i isen på en eller anden måde. Jeg hørte det i et helt sort rum og var seriøst ved at falde sammen, når de store brøl af smeltende, væltende is faldt gennem rummet og gennem mig. Det er sådan et besøg, mine drenge også stadigvæk taler om.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på? - Litografi og andre former for tryk påvirker mig helt fysisk, jeg ved ikke, hvad der er. Men det er noget med det meget håndgribelige maskineri og de små variationer fra tryk til tryk i samme serie. Selv er jeg så heldig at have Thea A. Käszners værk “Heldigvis er jeg født lykkelig” hængende hjemme i min stue. Der hænger også et eksemplar på Statens Museum for Kunst i Goodiepals samling.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til? - Teater. Det forstærker min egen koncentration og evne til at give mig hen til oplevelsen, at det sker i nuet. Jeg kan ikke pause det og se det færdigt i morgen. Jeg er i det hele taget fascineret af den helt fysiske scene. Forskellen på det, der sker på den, og det, der sker bagved eller udenom. At der er flere virkeligheder i samme rum. Jeg kunne også godt selv tænke mig at skrive mere til scenen.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft? - Jeg så engang en filmatisering af ”Siddharta”, der er en af mine yndlingsbøger af Hermann Hesse. Det var i Cinemateket, som jeg ellers sætter højt, men det var helt galt. Som jeg husker det, foregik det meste på et tæppe på en græsplæne og mindede om den slags, mine kusiner og jeg fremførte for vores forældre, da vi var syv år. Ikke et ondt ord om det - men som kulturoplevelse virkede det ikke, og jeg gik for første og eneste gang midt i filmen.

Rebecca Bach-Lauritsen

Født i 1976. Uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2010 og har tidligere arbejdet på DR’s børnekanal Ramasjang.

Hun debuterede i 2011 med den prisbelønnede ”Veronika lyder som harmonika”, som hun fik Skriverprisen for samme år.

Hun er også forfatter til romanerne ”Sommerdrenge” og ”Ellens ark”, som begge ophæver grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur.

Hun er aktuel med ”Det meget meget MEGET farlige monster”, der er hendes første billedbog til de små.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce