Annonce
Viborg

Det handler om ledelse og omsorg

Margrethe Agerup. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Det var med tårer i øjnene, jeg genså programmet "Plejehjemmene bag facaden" på TV2.

Mit mål med at gense programmet var at finde ud af, hvorfor de triste og grusomme situationer mon opstod, og hvad problemet reelt er.

Jeg sidder tilbage med en række tanker, der måske kan give svar på kort sigt, og som kræver en del at rette op på, på længere sigt. Venstrefløjen peger, som altid, på, at flere penge er løsningen. De løsninger, jeg ser, handler ikke om penge, men om ledelse og omsorg.

Else lægges flere gange i seng af aftenvagter, der ikke gider skifte hendes ble til den større nat ble. De siger det ovenikøbet selv: ”Vi har ikke travlt i aften, det er dejligt, og vi gider ikke skifte bleen, hun tisser alligevel igennem”. Konsekvenserne både fysisk og psykisk for Else er åbenlyse i dokumentaren, og konsekvenserne for Elses kollegaer i morgenvagten bliver, at de nu får mere travlt end nødvendigt.

De skal give bad, skifte sengetøj i stedet for blot at skifte en ble. Det vil sige, at morgenvagten nu har fået travlt som følge af en fra aftenholdet – en kollega, der ikke gad at gøre Else korrekt klar til natten.

Den kultur handler om ledelse; herunder grundig og god rekruttering, at man er kritisk med oplæring og tydelighed om, hvad der er den vigtigste opgave på plejehjemmet. Som leder skal man være helt sikker på, at alle medarbejdere ved: Hvorfor er vi her, og hvad er vores vigtigste opgave!

Jeg vil stille tvivl ved, om medarbejderne på de omtalte plejehjem egentlig er bevidste om, hvorfor de er på arbejde – udover at de tjener en månedsløn. Det er ikke medarbejdernes skyld, det er ledelsens ansvar.

Det er også ledelsens ansvar at sikre, at det er de rigtige opgaver, man bruger tiden på. Vi ser, at Else heller ikke bliver behandlet omsorgsfuldt den dag, hun har diarré. Nu er hun for alvor et tidskrævende problem for plejepersonalet, og de laver en hurtig ”leanvurdering”, at det ikke kan svare sig at skifte hende, for hun skal alligevel skiftes igen.

Else er et menneske, ikke en robot! Og det næste, vi hører er; ”Else, du skal til halloweenfest”. Halloweenfest?!

Ved Else overhovedet, hvad halloween er? Og har Else overhovedet nogen som helst glæde af at komme til halloweenfest med diarré, ovenikøbet med en ble, der allerede er våd. Jeg synes, det er så trist.

Det er ledelsens skyld. Hvis ledelsen vurderer, at en halloweenfest står over hygiejne, kærlig pleje og omsorg, så er der gået noget helt galt. Og uanset hvem, der har planlagt halloweenfesten så er det ledelsens ansvar, hvad der foregår på plejehjemmet.


Enhver arbejdsplads kan trænge til at skærpe opmærksomheden på, om man har fokus det rette sted, og om prioriteringerne i dagligdagen er i tråd med den opgave, man er sat til at løse. Er det ikke tilfældet, er det straks tid til at få fokus bragt på plads. Det er ledelsens ansvar.


Niels i Randers var engang en driftig forretningsmand, som har klaret sig selv og forsørget sin familie. Nu er Niels blevet dement og har primært den udfordring, at han ikke kan huske at gå på toilettet, ej heller huske, hvordan man gør.

Det er den primære årsag til, at Niels er kommet på plejehjem. Udover den meget triste situation, hvor Niels har en brugt ble på i 10 timer, så gør det mig trist at se, hvordan Niels omgås.

Niels kan faktisk formulere sig og udtrykke sine behov, men plejepersonalet omgår ham i hast, lytter ikke, lader ham ikke tale ud. I stedet færdiggør de Niels’ sætninger med deres egen formodning om, hvad han vil sige. De går ind og ud af hans stue i et tempo, der tydeligvis forvirrer Niels. Vi ser, hvordan Niels går forvirret rundt i stuen og ikke kan finde personalet, der lige talte til ham.

Jeg vil sige, at selv om Niels´ ble, var blevet skiftet, så har han det meget trist, for han er forvirret over det tempo, han tales til og omgås i. Af nogen personaler. Heldigvis.

Niels udtrykker tydelig glæde, da en af de kompetente medarbejdere møder på arbejde. En af dem, der viser og siger til Niels, at ”vi har tid nok”. Og en af dem, der har set Niels og har set, at Niels er en mand, der gerne vil være soigneret, velfriseret og ren.

Hun gør ham klar til morgenmad, har god tid, udviser ro og omsorg, friserer Niels, og siger: ” Så, Niels, nu skal du have morgenkaffe”. Niels er glad. Det var rørende og smukt.

For det viste dokumentaren også. At der på både Kongsgården og Nyvang er personale med den rette indstilling og omsorg. Det varmer og viser, at det kan lade sig gøre og heldigvis også sker. Og derfor fortæller det mig, at det ikke handler om penge, men om kompetent ledelse og omsorg. Først og fremmest for de ældre, og også for personalet.

Det koster ikke noget. Det kræver handling. Alle steder. For måske sker dette her alle steder. Det håber ingen af os, men vi må være bevidste om, at det kan være virkeligheden. Derfor skal der ske handling alle steder.

Enhver arbejdsplads kan trænge til at skærpe opmærksomheden på, om man har fokus det rette sted, og om prioriteringerne i dagligdagen er i tråd med den opgave, man er sat til at løse. Er det ikke tilfældet, er det straks tid til at få fokus bragt på plads. Det er ledelsens ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Annonce