Annonce
Viborg

Friskoleleder efter 20 år: - Det har været den vildeste rejse

Siden 2005 har Friskolen Viborg holdt til i splinternye rammer på det tidligere kaserneområde i Viborg. Men forinden havde skoleleder Henrik Andersen en del søvnløse nætter. Foto: Jane Gisselmann
For 20 år siden overtog Henrik Andersen ledelsen af Friskolen i Viborg i en nedslidt ejendom med vand i kælderen, og han blev siden beskyldt for at ”besætte” en del af kaserneområdet. Rejsen til en moderne friskole i vækst har givet mange søvnløse nætter, og uden forældreopbakningen var det aldrig gået, siger skolelederen i dag.
Annonce

Viborg: Henrik Andersen havde ærlig talt sine bange anelser, da han blev vist rundt på Friskolen i Viborg for 20 år siden. Klasseværelserne var ramponerede, og skoleborde, stole og tavler var nedslidte. Der lugtede fælt af mug og svamp i kælderen, hvor eleverne havde hjemmekundskab.

Vandet sivede ind i ejendommen, der godt nok lå et strategisk fint sted på Sct. Kjelds Gade i Viborg tæt på sø og midtby, men som slet ikke var tidssvarende eller god nok til at undervise børn i, kunne Henrik Andersen med det samme se.

- Der stod et par gummistøvler i kælderen. Når vandet stod over gummistøvlerne, skulle man tilkalde Falck, fik jeg at vide. Det var helt vildt, fortæller han.

Annonce

En ordentlig mundfuld

Vi sidder på et lyst kontor på Friskolen i Viborg. Det er 15 år siden, Friskolen i Viborg fandt på plads i en spritny bygning på kaserneområdet i Viborgs midtby. Rejsen glemmer skolelederen aldrig, og han ryster smilende på hovedet for sig selv, når han mindes de strabadser, eleverne, forældrene og underviserne var igennem, inden byggeriet på kasernen rejste sig, og de kunne flytte ind.

Henrik Andersen var 38 år og lærer på den progressive Børneskolen Bifrost i Herning, da han søgte stillingen som skoleleder på Friskolen i Viborg. Børneskolen Bifrost var kendt for at være en af de første skoler, der arbejdede med læring i et tværfagligt perspektiv og brugte emnearbejde og værkstedsarbejde som nogle af sine pædagogiske redskaber.

Da Henrik Andersen havde været til samtale og set de faldefærdige bygninger, var han i tvivl. Han var en garvet underviser og havde været fodboldtræner i årevis, men han havde ingen ledererfaring, og Friskolen i Viborg var åbenlyst en ordentlig mundfuld. Noget hjalp dog tvivlen på vej.

- Jeg blev kontaktet af forældregruppen, som gav mig sin fulde opbakning. De kendte Bifrost og vidste, hvad jeg stod for som underviser, husker han og fortsætter:

- Jeg spurgte min kone, hvad hun tænkte, og hun sagde: Du kan give det tre måneder og se, hvad der sker. Og jae, nu sidder jeg så her, siger han.

Annonce

Sølle forfatning

Der er sket meget med den generelle interesse for frie skoler i Danmark på de 20 år. Der var 67 børn på friskolen i Viborg og 6 undervisere, da Henrik Andersen overtog jobbet som leder. I dag består skolen af 25 medarbejdere og 190 børn.

Med Henrik Andersen i spidsen som skoleleder blev ejendommen på Sct. Kjelds Gade sat til salg. Han husker, hvordan han eksempelvis solgte en barakbygning i træ på 100 kvadratmeter på Den Blå Avis til en afhentningspris på 0 kroner.

- Alt var i en virkelig sølle forfatning, men heldigvis var beliggenheden god, så vi kunne komme af med bygningerne uden tab og faktisk med et lille overskud, siger han.

På samme tidspunkt var forsvaret rykket ud af de røde kasernebygninger midt i Viborg. Den nytiltrådte skoleleder på friskolen havde drøftet friskolens fremtid med den daværende borgmester, Johannes Stensgaard (S).

Johannes Stensgaard var en ivrig fortaler for et bredt skoletilbud og drømte om at gøre kaserneområdet til et børnekultur- og uddannelsesområde. Selvom sagen på ingen måde var afgjort af byrådet, valgte Friskolen i Viborg at leje sig ind i en del af de forladte kasernebygninger. Lejekontrakterne varede tre måneder ad gangen – og alle møbler lånte friskolen af forsvaret.

Annonce

Søvnløse nætter

Men friskolens tilstedeværelse på kasernen var bestemt ikke alles kop te. Adskillige borgerlige byrådsmedlemmer rasede og indikerede at ”de røde lejesvende” fra friskolemiljøet på bedste Christiania-manér havde ”besat” kaserneområdet, længe før det var officielt besluttet, at de skulle høre til netop dér.

- Det var temmelig nervepirrende, og set i nutidens lys var det helt utroligt, at vi havde forældreopbakningen til at gøre det, vi gjorde, fordi vi reelt kunne være blevet smidt ud med tre måneders varsel, siger skolelederen og fortsætter:

- I dag ville man jo sige, at forældrene gamblede med deres børns fremtid, men sådan så man ikke på det dengang. Vi havde en virkelig stærk forældregruppe, der stod sammen og var villige til at kæmpe for sagen. De troede på det hele vejen igennem, og det var årsagen til, at det lykkedes.

Henrik Andersen havde en del søvnløse nætter i de år, der gik, før Friskolen i Viborg til slut fik lov til at købe en grund på kasernearealet, hvor forsvarets staldbygninger før stod. Den samlede investering bag Friskolen i Viborg lød på 11 millioner – et - set i både datidens og nutidens lys - uhyre beskedent beløb. I 2009 udvidede skolen med endnu en fløj.

- Vores forældrebestyrelse har spillet en stor rolle i at få os etableret her. Uden deres indsigt og netværk var det aldrig sket, siger Henrik Andersen.

Annonce

Børn har 100 sprog

Den kendte forfatter og museumsleder Peter Seeberg var oprindelig blandt initiativtagerne til Friskolen i Viborg, hvis historie går tilbage til 1971. Det kulturelle har lige siden været en del af Friskolen i Viborgs profil. Eller som Henrik Andersen udtrykker det:

- Børn har 100 sprog, og vi frarøver dem de 99, har en italiensk pædagog engang sagt. Jeg mener, at en skole skal åbne så mange døre som muligt for børn. Det gør vi her.

Som fri skole har friskolen valgt at sige nej til nationale prøver. Et værdibaseret valg, som Henrik Andersen gerne vil uddybe.

- I en skole skal man naturligvis lære at læse, regne og skrive. Det gør vores elever også. Og hvis vi absolut skal sammenligne dem med andre, så klarer de sig fagligt rigtig godt – også når de går videre på gymnasierne.


Min erfaring med kontorarbejde er, at jo mere tid, man tilbringer på kontoret, jo mere kontorarbejde får man. Jeg vil blive ved med at undervise. Og det skal være på ældste trin, hvor de er i fuld gang med deres identitetsudvikling og viser kanter. Børn er fantastiske i den alder.

Henrik Andersen, skoleleder


- Men børn skal have lov til at være børn. Den perfekthedskultur, vores moderne samfund er præget af, kan sætte sig som angst også hos børn. Rigtig mange børn og unge trives ikke i dag. Vores forældre søger os, fordi de både ønsker, at deres børn får en skolegang, hvor børnene blive fagligt dygtige, og hvor de samtidig har en tryg og omsorgsfuld hverdag med fællesskabet som den bærende værdi.

Annonce

Opvokset i nordvestkvarteret

Friskolelederen voksede selv op i en toværelses lejlighed på 45 kvadratmeter i Københavns nordvestkvarter. Hans far var postbud og moren førtidspensionist. Forældrene sov i stuen på en sovesofa, og de tre brødre delte værelse. Et kærligt og varmt hjem, hvor der dog ikke var meget at rutte med.

Hans egen skolegang har han kun få opløftede minder om. Selvom mange af underviserne i skoleverdenen dengang var af en helt anden støbning end de undervisere, han i dag selv ansætter, var han allerede som ung optændt af lysten til at gå videre på realskolen. Læse og lære. Og selvom flere mente, han skulle skynde sig at finde en læreplads og blive håndværker, valgte Henrik Andersen stædigt lærerfaget og flyttede til Silkeborg for at læse på seminariet.

Annonce

Emma, Ida eller Anna

Henrik Andersen sætter en ære i at kunne navnene på alle ”sine” elever. Også selvom det ind imellem volder ham problemer at huske, om de små, lyshårede piger i de små klasser hedder Emma, Ida eller Anna. Og han har gennem samtlige år insisteret på at blive ved med at undervise – også selvom han som leder af en friskole – kan sidestilles med at være en administrerende direktør for en mellemstor virksomhed.

- Min erfaring med kontorarbejde er, at jo mere tid, man tilbringer på kontoret, jo mere kontorarbejde får man. Jeg vil blive ved med at undervise. Og det skal være på ældste trin, hvor de er i fuld gang med deres identitetsudvikling og viser kanter. Børn er fantastiske i den alder, siger han.

Annonce

Nej tak til folkeskolereform

Privat bor Henrik Andersen i Kjellerup sammen med sin hustru, som han mødte på seminariet i Silkeborg i sin tid. Deres voksne søn er flyttet hjemmefra, og Henrik Andersens hustru har alle årene arbejdet som folkeskolelærer på den kommunale folkeskole i byen.

Skolen og børns trivsel har selvsagt været et tilbagevendende tema ved middagsbordet i Kjellerup. Og det bliver det ved med.

- Jeg har stor respekt for det arbejde, der bliver udført i folkeskolen, men det er hårde vilkår, de arbejder under, siger han.

Som leder af en friskole glæder Henrik Andersen sig over, at han ikke slavisk skal følge de retningslinjer, der med jævne mellemrum bliver udstukket for folkeskolen.

- Den new public managment, man har forsøgt at proppe ned over skolen, spiller fallit. Lad nu skolefolk lave skole, siger han og fortsætter:

- Tid uden kvalitet er ingenting værd. Og inklusion er ingenting værd, hvis det bare er en spare-øvelse iværksat af nogle DJØF’ere på et kommunalt eller statsligt kontor. Det skal være en del af et værdisæt. Og det er ikke for at forherlige friskolen – men det ER et værdisæt her på stedet, at vi alle er unikke. Og vi har tilrettelagt vores undervisning, så der er rum, plads og tid til den enkelte. Derfor fungerer det, siger han.

Den vildeste rejse

Om 20 år er der sandsynligvis stadig friskole i Viborg, men nok næppe med Henrik Andersen som kaptajn. Efter nogle tumultariske år har friskolen kastet anker i en lun og rolig bugt. Henrik Andersen har ingen intentioner om at slippe roret. Men han er glad for at den værste storm er redet af.

- Det har virkelig været den vildeste rejse. Men det også har været det hele værd, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Stort flertal bag ny hjælpepakke - her er de vigtigste punkter

Annonce