Annonce
Danmark

Dom sender PET ind i mørket

Hans Jørgen Bonnichsen

PET-sag: "Syv år for PET" er et vigtigt stykke nutidshistorie med en væsentlig offentlig interesse i at udbrede kendskabet til, hvorledes PET håndterede sit arbejde i en tid med stor risiko for terror. En historie, som PET og Justitsministeriet burde være stolte af, da det også er en glimrende strategisk kommunikation, hvor fjenderne advares om PET´'s potentiale i varetagelsen af Danmarks sikkerhed.

Justitsministeriet, PET og anklagemyndigheden har forvandlet denne mulighed til et "kafkask" univers ved at tiltale den tidligere PET-chef for brud på tavshedspligten. Det har nu ført til en ydmygende fængselsdom til Jacob Scharf. En chef, der sammen med sit personale i PET besindigt og dygtigt var i stand til at modvirke forebygge og forhindre terror mod Danmark. Han behandles nu som en ussel spion. PET´s samarbejdspartnere rundt omkring i verden må undre sig mere over dette end den påståede risiko for, at de ikke længere har tillid til PET.

Jeg er berørt over dommen, men nu også chokeret over dens præmisser.

Det er bemærkelsesværdigt, at den nuværende PET-chef slap af sted med at holde beviserne for sig selv ved at henvise til sin tavshedspligt og generelt forklare, at han - for at undgå risici for "rigets sikkerhed" - havde brugt tid på at forklare sig overfor samarbejdspartnere. "Rigets sikkerhed" er en trylleformular, som ingen tør argumentere imod, da den lyder så alvorligt.

Højesteret har dog fastslået i Tunesersagen, at man ikke kan nøjes med at henholde sig til "rigets sikkerhed", uden at PET fremlægger tilstrækkelig dokumentation for mistanken. Det er ikke sket i sagen her.

Men lad mig fortsætte: PET-chefen har i sagen udtalt, at der foreligger en overtrædelse af tavshedspligten, hvis en nuværende eller tidligere medarbejder bekræfter, at PET samarbejder med udenlandske myndigheder, f.eks. CIA.

Stik i modsætning til, at der på mit skrivebord ligger CIA's hædersplatte dedikeret til mig med teksten : "In Appreciation for your Dedicated Service, Partnership and Cooperation. We salute You". De lægger ikke skjul på partnerskabet og samarbejdet. De har ikke fortalt mig, at den var klassificeret og skulle holdes skjult i pengeskabet. De er helt åbenbart ikke af samme opfattelse som PET.

Videre og i mod al logik fastslår PET og dommen, at selv offentligt tilgængelige oplysninger ikke må gentages af en PET-chef, der herved vil bryde sin tavshedspligt. Retten erkender, at det står i retsplejeloven, at PET kan foretage hemmelige ransagninger, og at PET i Glasvejsagen offentligt har fortalt, at de gennemførte en ransagning af en af de mistænktes kuffert i lufthavnen. Men når PET-chefen har udtalt, at paskontrollen er en meget god anledning til at se på en mistænkt, så skal han straffes.

Læsningen efterlader mig med et indtryk af en teoretiseret, djøfiseret efterretningsverden uden hold i praksis - i hvert fald ikke den virkelighed, som jeg har været en del af i over ni år. Mine kritikere vil som sædvanligt påstå, at min viden er outdated; hertil vil jeg blot anføre, at jeg i mange år og fortsat har undervist på Folkeuniversitet i efterretningsvæsen, baseret på aktuelle kilder og min indsigt, viden og erfaring.

Og lad mig som et kuriosum bemærke, at siden Sun Tzu 500 år f.Kr. skrev "Krigskunsten", er der kun teknologien, der har ændret arbejdsmetoderne. Der er intet, der er så traditionsbundet som efterretningsvæsnet.

Hvis dombogens beskrivelse af PET's virkelighed holder, så er det lige før, at jeg tror, at den tidligere FBI-chef J. Edgar Hoover havde ret, da han sagde: "80 pct. af al efterretningsvirksomhed er et skakspil, der spilles af idioter til glæder for tåber med forfølgelsesvanvid"

Jeg har fortsat troen på, at sidste ord ikke er sagt i sagen og håber på, at den ankes, for ellers er PET på vej ind i det "mørke" som under den kolde krig, hvor regeringen mente, at PET ikke blot skulle være hemmelig, men helst også usynlig.

Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Unge VFF'ere fik smæk i Helsingør

Annonce