Annonce
Viborg

Lisbeth har opbygget en organisation med seks fuldtidsansatte og 100 frivillige: - Drivhuset er mit helle

Lisbeth Høstgaard Møller slapper af i sit drivhus, der er det mest ekstravagante køb, hun har gjort. Foto: Morten Pedersen
På få år har Kvisten udviklet sig til en stærk organisation, der nu er kommet på finansloven. Det har betydet lange arbejdsuger for Kvistens direktør, Lisbeth Høstgaard Møller, der slapper af i sit drivhus.

Der er åbenlyst stor forskel på byplanlægning og på terapi til mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Kvistens direktør, Lisbeth Høstgaard Møller, fortryder ikke, at hun sagde sit sikre job som byplanlægger i Silkeborg Kommune op og satsede på en karriere som terapeut. Hendes valg betød, at hun i dag står i spidsen for en organisation, der begyndte på fuldstændig frivillig basis, og som i dag beskæftiger seks fuldtidsansatte, flere deltidslønnede terapeuter og i alt 100 frivillige.

I 2015 fik Lisbeth Høstgaard Møller tildelt Tine Bryld Prisen for sit arbejde. Siden har organisationsudvikling optaget de fleste af hendes vågne timer.

Hvad lavede du, sidst du havde en rigtig fed dag på jobbet?

At stå i spidsen for en organisation, hvis hovedformål er at give gratis terapi til sårbare mennesker, der i deres barndom eller ungdom er blevet udsat for seksuelle overgreb, at være med til at hjælpe dem og se, hvordan deres livskvalitet øges af den hjælp, vi kan tilbyde dem - det gør faktisk alle mine arbejdsdage utroligt meningsfyldte.

Jeg bruger det meste af tiden på at udvikle og administrere organisationen. Ind imellem har jeg klienter i terapi. Strukturering, organisering og udviklingsarbejde er jeg heldigvis glad for. At udvikle ideer og projekter i samarbejde med mine medarbejdere er nok det sjoveste. Min seneste helt fantastiske arbejdsdag var, da vi fik nyheden om, at Kvisten var kommet på finansloven.

Hvordan tjente du dine første penge som barn?

Jeg var barnepige. Jeg voksede op på landet. Mine forældre drev en gård i Balling, og vi børn blev flasket op med at hjælpe til både ude og inde. Fællesskabet var en stor værdi i mit barndomshjem.

Hvad var dit yndlingsfag i skolen? Og var du dygtig?

Matematik og dansk var mine yndlingsfag, og jeg var generelt glad for at gå i skole og kunne sagtens følge med. Jeg elskede matematik, det at løse opgaver og udfordringer i det hele taget. Jeg havde på et tidspunkt en kvindelig ingeniør som lærer på den efterskole, jeg gik på. Måske gik jeg den vej på grund af hende. Jeg var glad for mit job som byplanlægger, men da jeg havde uddannet mig til terapeut, oplevede jeg, at jeg havde behov for at have et arbejde, der virkelig gjorde en forskel for andre mennesker. Det gav mig mere mening, og det er jeg heldig at have i dag.

Hvad har du forsømt på grund af din karriere?

I sær de seneste fire år har jeg haft virkelig travlt, og det er især gået ud over socialt samvær med venner og familie. Jeg har nok i gennemsnit arbejdet 50-60 timer om ugen, fordi organisationen har været i så stor en udvikling. Heldigvis er mine børn voksne, og min mand er meget forstående. Jeg håber og tror, at finanslovsudmeldingen betyder, at vi får mere ro i organisationen, når vi nu ved, at vi er sikret et eksistensgrundlag.

Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad kunne du så tænke dig?

Det aner jeg virkelig ikke. Jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst andet, jeg hellere ville lave.

Når jeg får fri, så kan jeg ikke vente med at….?

Komme ud i naturen. Jeg elsker at være udenfor, og med tiden er jeg blevet mere og mere glad for haven. Jeg har det virkelig godt, når jeg kan gå og rode i min have og pleje alle planterne i mit drivhus.

Hvad er det mest ekstravagante, du nogensinde har købt?

Det er mit drivhus. Jeg havde drømt om et drivhus i mange år. Det er 13 m2 og så højt og helt kvadratisk, at man kan stå op, gå rundt og sidde og få en kop kaffe og læse en bog. Det er så ubeskrivelig fedt. Jeg vil ikke sige, hvad det kostede, men det var ret dyrt, synes jeg. Men pengene værd. Drivhuset er mit helle.

Huset brænder, familien og hunden er kommet ud, og du har lige tid til at gribe én ting i farten. Hvad?

Det må nok blive min mobiltelefon, selvom jeg godt ved med min fornuft, at alle billeder og den slags i grunde ligger gemt i skyen. Men helt instinktivt vil jeg nok tage mobilen med mig alligevel.

I dag er det lige så let for kvinder at jagte karrieren, som det er for mænd. Sandt eller falsk?

Det er falsk. Jeg ville gerne sige ja, og jeg synes også, at vilkårene har udviklet sig positivt, og der er flere og flere mænd, der tager ansvar i familien, så det ikke hviler på kvinden. Mange arbejdspladser og arbejdsgivere har fokus på ligeløn og lige vilkår. Jeg er dybt taknemlig over at være født i min tid, hvor alt åbnede sig for alvor for kvinder. Alle uddannelser stod åbne for os. Alligevel mener jeg ikke, at vi har fuldstændig lige vilkår endnu. Ikke helt.

Hvis du skulle donere alt, hvad du ejede, til ét formål, hvilket skulle det så være?

Kvisten – selvfølgelig. Der er mange flere mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, end man skulle tro. Og mange af de mennesker har meget store udfordringer på grund af de overgreb, de helt uforskyldt er blevet udsat for.

Hvilket råd vil du give dit 17-årige jeg?

Følg dit hjerte, det er det, der holder i længden…

De sidste fire år har Kvistens direktør, Lisbeth Høstgaard Møller, haft travlt. For nylig udmøntede arbejdsindsatsen sig i, at Kvisten kom på finansloven. Når coronakrisen letter, bliver der nok at tage fat på for alle, der arbejder med sårbare mennesker, vurderer hun. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg For abonnenter

Varmestue-leder: Skattelettelser ser ikke pæne ud, når vi, der laver socialt arbejde på bunden, skal til at reducere

Viborg FF

Viborg FF skal skrue tiden tilbage til januar og februar

Annonce