Annonce
Kultur

Efter bitre stridigheder: Museer er blevet for folket

Thomas Bloch Ravn med bogen, som er nummer 31 af 100 danmarkshistorier. Foto: Hans Petersen
Nogle kalder det tivolisering, men gæsterne vil smage, lugte og prøve historien. Den gamle Bys direktør, viborgenseren Thomas Bloch Ravn, beskriver kulturmuseernes historie, og den har ikke været fredelig.
Annonce

Viborg/Aarhus: Skal et museum blot vise genstande fra fortiden, eller skal folk kunne genkende deres eget liv dér?

Den diskussion er over 100 år gammel, og efterhånden har det sidste synspunkt sejret.

- Museer skal betyde noget for folk - også gerne for de mennesker, der synes, at museer er kedelige. For hvis de ikke betyder noget, hvad skal vi så med dem? spørger Thomas Bloch Ravn, direktør for købstadmuseet Den Gamle By i Aarhus siden 1994 - og født og opvokset i Viborg.

I en ny bog "Museer for folk" skildrer Thomas Bloch Ravn de danske kulturhistoriske museer, og han er slet ikke i tvivl:

- Et godt museum handler om "mig", og samtidig handler det om noget, der er større end mig. Det har kant, rummer kundskab og er samtidig skønt, morsomt og inspirerende. Og så handler det på en eller anden måde lige så meget om nutiden og fremtiden som om fortiden, siger Den Gamle Bys direktør.

Bogen

Thomas Bloch Ravn: "Museer for folk". 100 sider 100 kroner. Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 12. marts som trykt, e-bog og lydbog. Kan også købes på unipress.dk/abonnement. 31. del af projektet 100 danmarkshistorier.

Mere på 100danmarkshistorier.dk

Annonce

Kamp for accept

"Museer for folk" er en del af Aarhus Universitetsforlags projekt 100 danmarkshistorier og 31. bog i serien, hvor bøgerne kommer en gang om måneden i otte år. Det er den første bog i serien, der udgives på engelsk. Titlen er "The Story of Danish Museums".

Det har været en kamp i museernes verden at komme til og få accepteret nutidens museer, der giver oplysninger og oplevelser, vi kan forholde os til.

Selv Peter Holm, der grundlagde Den Gamle By i Aarhus, stødte på det herskende museumssyn dengang. Det insisterede på forhistorien og havde videnskaben som museernes højeste formål. Og det førte til en uforsonlig konflikt mellem Holm og den konservative fløj i Aarhus Museum med konsul og købmand Frederik Ollendorff i spidsen. Han var et ekko af direktøren for Nationalmuseets første afdeling, videnskabmanden og arkæologen Sophus Müller. Han gav forhistorien forrang og anså videnskaben som museernes højeste formål.

Selv Aarhus' store arkitekt Hack Kampmann var inde i billedet, og han satte Ollendorff grundigt på plads og kaldte ham "et forbenet, gammelt rokkeho'de".

Annonce

Unikt og særligt

Thomas Bloch Ravn bruger netop Den Gamle By som udgangspunkt for fortællingen om museer for folk.

Den udsprang i virkeligheden af Landsudstillingen i Aarhus i 1909 og begyndte med, at den århusianske skolelærer Peter Holm ville have borgmestergården derfra som udgangspunkt for det, der nu er blevet til Den Gamle By.

Det blev også en kamp.

Den vandt Peter Holm, og kampen om Den Gamle Borgmestergård bliver dermed afsæt for en mere generel skildring af de danske kulturhistoriske museers historie.

Den katalanske journalist Lara Siaz Moya har været inspirationskilde for forfatteren til at tage udgangspunkt netop i Den Gamle By.

- Hun opholdt sig nogle måneder i Aarhus i 2014 og besøgte Den Gamle By flere gange. Hun besøgte også andre kulturmuseer i Danmark samt i Norge og Sverige og noterede sig museernes folkelige fokus som noget helt unikt, forklarer Thomas Bloch Ravn.

- Fremmede øjne har ofte et bedre blik for det, vi selv tager for givet, og der er ingen tvivl om, at hun så det unikke og særlige. Hun sammenlignede med andre museer og havde i Skandinavien oplevet museer, der fokuserer på helt almindelige menneskers liv og historie. Hun havde også bemærket, at vores museer ofte er mere inviterende og formidlende over for et stort og bredt publikum, siger Thomas Bloch Ravn.

Annonce

Stat og kommune går ind

Til diskussion undervejs har også været, om staten skulle give driftstilskud, og i 1916 tabte Sophus Müller et magtspil om, om staten skulle give tilskud til Peter Holms Museum i Aarhus.

Komiteen til bevarelse af Den Gamle Borgmestergård i Aarhus sendte en ansøgning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om støtte til driften. De årlige omkostninger var 4500 kroner. Stat og kommune blev søgt om hver en tredjedel. Resten kunne tjenes ved entre - 25 øre for voksne og 10 øre for børn.

Uenigheden i Nationalmuseet var så stor, at da ministeriet bad om en udtalelse, sendte de to direktører hver sin uden at mødes. De var ikke på talefod. Müllers erklæring var en total nedgøring af Peter Holms projekt. Mouritz Mackeprangs var stik modsat.

Müllers fløj tabte magtspillet. Ministeriet bevilgede 1500 kroner årligt til driften af Borgmestergården.

Aarhus Kommune bakkede også op og bevilgede 1500 kroner om året, og dermed var Den Gamle Borgmestergård et permanent museum. Det var i 1916.

Siden er meget sket, og i dag er Den Gamle By ikke længere et billede på en førindustriel købstad. Det er en tidsrejse.

Annonce

Mange særlige museer

Siden kom mange special- og frilandsmuseer til, og midt i 1950'erne havde vi blandt andet Frederiksborg Slot, Frilandsmuseet, Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Rosenborg, H. C. Andersens Hus i Odense, Handels og Søfartsmuseet på Kronborg og Den Fynske Landsby.

I 1958 satte Knud W. Jensens Louisiana i Humlebæk nye standarder for museer som oplevelses- og udflugtsmål - nu med café, butik og spektakulære events. Publikum elskede det, og Louisiana-modellen vandt efterhånden også indpas på de kulturhistoriske museer.

Siden 1969 er museernes samlede gennemslagskraft over for publikum mangedoblet fra knap fire millioner besøgende i slutningen af 1960'erne til over 15 millioner i 2018 - hovedparten på kulturmuseerne, skriver Thomas Bloch Ravn i bogen.

Og fra 1960'erne væltede specialmuseer ind over landet, og det fortsætter helt op til i dag: Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Limfjordsmuseet i Løgstør, Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Danmarks Tekniske Museum flyttede i 1969 til større faciliteter, og samme år flyttede Dansk Landbrugsmuseum fra Lyngby til Gl. Estrup.

Siden kom Danmarks Jernbanemuseum i Odense, Industrimuseet i Horsens, og Danmark Grafiske Museum i Odense, Arbejdermuseet i København, Kvindemuseet i Aarhus, Elmuseet i Tange, Strandingsmuseet i Thorsminde, og Post- og Telegrafvæsenets samlinger i København blev til Enigma på Østerbro.

Annonce

Et endeligt brud

Mange lokalmuseer har fundet deres niche:

Herning Museum med tekstilindustri, Struer Museum om B&O's historie, Vordingborg har Danmarks Borgmuseum, Varde Museum står bag Tirpitz og vestkystens historie, Ribe har Jacob A. Riis-museet, og under alt det findes en broget underskov af museumslignende initiativer: Cirkusmuseet, Cykelmuseet, Forstadsmuseet, Elvismuseet, Mandemuseet, Morten Korch Museet, Stom P.-museet, Nutidsmuseet, Tarokmuseet, Traktormuseet og VW & retro-museet.

I Aarhus har Moesgaard Museum udviklet sig fra at holde til i den gamle herregård til at blive det imponerende byggeri på nabobakken til herregården, og Moesgaard indførte allerede i 1977 vikingetræf på strandengen. Det er blevet en stor folkebegivenhed og et trækplaster for vikingeentusiaster fra hele verden.

- Med åbningen i 2014 brød Moesgaard endegyldigt med den udstillingstradition, som siden Sophus Müllers tid havde været en faglig spændetrøje for de arkæologisk arbejdende museer, mener Thomas Bloch Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

VFF sætter sig tungt på førstepladsen - slår Silkeborg i topopgør

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce