Annonce
Viborg

Efter tre år åbner minibyen endelig igen: - Det har været et enormt arbejde

Viborg Miniby er nu endelig klar til at modtage gæster. Sct. Mogens Gade er blevet belagt med brosten, og byen tager form efter flytningen for tre år siden. Foto: Morten Pedersen
Ønsker man at se alt, som det var, kan man blot kigge ud forbi Lundvej, hvor Sct. Mogens Gade anno 1850 tager form. Minibyggerne har ufortrødent bygget på livet løs siden flytningen for tre år siden. Nu er der endelig åbent for besøgende.

Viborg: Georg Dalberg har pakket beskedenheden væk, og det bør han også, for hold da op ...

- Vi har set en hel del minibyer rundt om i Danmark. Vi tør godt sige, at vores hører til i Superligaen, siger den 76-årige murer med et smil.

- Og vi er den eneste miniby i landet, der er overdækket, tilføjer han.

Annonce

Viborg Miniby er Viborg midtby anno 1850. Sct. Mogens Gade primært, men der er også gjort klar til et stykke af Sct. Mathias Gade, og resten kan skyde op, som årene går.

- Men ingen af os når at se det færdige resultat, påpeger Georg Dalberg, som har været minibygger i seks år.

Georg Dalberg er murer - og får fortsat en del for hånden, når han lægger sten efter sten i en tro kopi af Sct. Mogens Gade anno 1850 i størrelsesforholdet 1:10. Foto: Morten Pedersen

Der er dog også så rigeligt at se på allerede, minibyen med det hidtil færdige resultat er nu åben, langt om længe.

Minibyen rykkede adresse for tre år siden. Fra Mellemvej til Lundvej. Mere plads at brede sig på, men også meget arbejde forude.

- Vi overtog et krater med en skov, det har været et enormt arbejde, og vi har været på lossepladsen i hvert fald 100 gange, vurderer Georg Dalberg.

Men det var sliddet værd. Nu står den 60 meter lange Sct. Mogens Gade under tag, den er blevet belagt med brosten, og hullerne i historien fyldes lige så stille ud.

På Gråbrødre Kirkes tårn tikker uret lystigt, det følger med tiden.

Den usandsynligt detaljerede Karnapgård - set fra bagsiden. Foto: Morten Pedersen

Gaden her er et tidsbillede fra 1850.

Georg Dalberg, som er uddannet murer, viser stolt rundt. Karnapgården har en særlig plads i hans hjerte, for den er fyldt med detaljer.

- I hvert fald 98 procent af alt det, vi laver, er gengivet efter, hvordan der rigtigt så ud, fortæller han.

- Vi skal have alle bagatellerne med i det, vi laver, og husene er lige så detaljerede, når man ser dem fra bagsiden, siger Georg Dalberg, og skridter hen mod gadens midte.

- Se her, siger han og peger på Karnapgården.

- Vi synes godt, der kunne være en cirkel mere i gavlen, men der er altså kun to. Sådan er det. Og spidserne her går nedad, men herovre går de opad, fortsætter han og går om til fronten.

Opad og nedad

Mens minibyen stod opmagasineret og grunden gjort klar, var attraktionen lukket, men i den seneste tid er man endelig begyndt at modtage gæster igen - primært udenbys fra.

- Desværre kom coronaen, der var ellers omkring 400 fra forskellige foreninger, som havde meldt deres ankomst. Det er ærgerligt, men vi er overbevist om, at Viborg Miniby bliver en succes, siger Georg Dalberg.

- Vi er da også selv lidt stolte af det resultat, vi har fået, erkender han.

Minibyggerne har godt tag på det. Foto: Morten Pedersen

Han glæder sig til, at gæsterne begynder at vise sig i større stil. Især de lokale har ikke haft travlt medtroppe op på Lundvej og se på alt det, de omkring 20 frivillige går og knokler med.

Men I har jo heller ikke rigtig fået fortalt, at I nu har åbent ...

- Nej, men det gør vi nu, lyder det fra en smilende Georg Dalberg.

- Men nej, det er rigtigt. Vi har oprindeligt ikke sagt, at vi har åbnet igen, men her kommer alligevel folk dryppende næsten hver dag. I sidste uge kom der en familie helt fra Holbæk. De spurgte, hvor turistkontoret lå. Da jeg sagde, det lå i Aarhus, troede de sgu, at jeg var dum ...

Annonce

Konens skyld

Viborg Miniby er altså åbent nu, konkluderer vi.

Georg Dalberg og kollegerne er til stede tre gange om ugen. Som den eneste murer er Dalberg en efterspurgt rådgiver, når finesser skal finpudses.

Gråbrødre Kirke troner over Sct. Mogens Gade. Domkirken lader endnu vente på sig. Foto: Morten Pedersen

- Jeg er barnefødt i Vammen, men er altid kommet til Viborg, og jeg har altid været fascineret af gamle sager. Historien har altid bidt mig. Og så var det, at jeg mødte Leif, der spurgte mig, om ikke jeg kunne komme og hjælpe, for de manglede en murer.

- Så sagde jeg lidt i sjov, at det havde jeg ikke tid til, for jeg har min kolonihave og mine sager. "Jo du har da," sagde min kone så, fortæller Georg Dalberg og slår en latter op.

- Så var jeg jo lidt på den.

Han er nu glad for, at han fik det skub. Han er ude på Lundvej tre gange om ugen, hvor han altså er med til at fastholde og udbygge Viborgs historie - bogstaveligt talt.

- Vi har et uhyggeligt godt sammenhold, påpeger han.

- Og min interesse for historien er i hvert fald ikke blevet mindre.

Der er stadig huller, der skal fyldes ud, detaljer der skal tilføjes og huse, der skal bygges. Der er fast arbejde til mange år. Skovgaard Museet er på vej, domkirken er de ikke begyndt på endnu. Der skal også være noget at lave for eftertiden, men nu er vejen i hvert fald banet.

Med brosten og det hele.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Tysk læge gengiver Eriksens første ord efter genoplivning: - For fanden, jeg er kun 29 år gammel  

Annonce