Annonce
Debat

Er de flinke piger (og drenge) gået hjem?

Sygeplejerskerne har oplevet et øget pres på deres arbejdspladser. (Foto: LINDA KASTRUP/Ritzau Scanpix)

Læserbrev: Den 26. marts stemte et flertal af sygeplejersker nej til det resultat, som overenskomstforhandlingerne var nået frem til. Sidst det skete var tilbage i 2008, og det resulterede i strejke. En strejke, som ikke gav ret meget andet end en forhøjelse af indbetalingerne til fagforeningen i lang tid efter for at fylde strejkekassen igen.

Hvorfor blev det så et nej til overenskomsten i år?

Vi har været igennem et år med store belastninger af sundhedsvæsenet pga. covid-19, selvom det dog heldigvis aldrig er blevet så slemt, som myndighederne og regeringen frygtede. En belastning, som i stor udsrækning har været båret af sygeplejersker. De har fundet sig i med kort varsel at få ændret arbejdsplaner, arbejdsplads og arbejdsopgaver. De er ligeledes den faggruppe, som pga. deres arbejde, har været mest udsat for smitte af covid-19.

Da vi tilbage i 2008 strejkede, var der krav om et nødberedskab på afdelingerne, så patienterne kunne blive passet på trods af strejken, og på næsten alle sygehuse viste det sig, at dette beredskab på nogle afdelinger havde en bedre normering end den daglige, normale normering før (og efter) strejken.

Der blev lovet flere sygeplejersker fra begge sider af Folketinget i forbindelse med det seneste folketingsvalg, men de 2000 sygeplejersker, som socialdemokraterne lovede, forslår i det billede som en skrædder i helvedet.

Der er i forvejen en meget lav ledighed blandt sygeplejersker (i 2018 på 0,28%), så der er bl.a. i Region Midt forsøgt af finde flere sygeplejersketimer ved at få sygeplejersker på deltid til at gå op på fuld tid. Det er dog ikke lykkedes særligt godt, da kun 5 ud af 800 sygeplejersker er gået op i tid.

Stor travlhed på afdelingerne gør ikke noget godt for lysten til at arbejde flere timer om ugen. Ligeledes forsøger man at få flere nyuddannede til at blive i faget, men desværre fravælger alt for mange faget efter et stykke tid. Der er alt for mange sygeplejersker, der forlader faget pga. dårligt arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø afhænger af flere faktorer. God ledelse med fokus på mere involvering af sygeplejersker i beslutningstagning, en vilje fra organisationen til kvalitet og sikkerhed i patientplejen og herved en vilje til at få kvalificeret arbejdskraft. Effektiv samarbejde mellem læger og sygeplejersker, gode muligheder for videreuddannelser og forfremmelser og sidst, men ikke mindst nok personale til at sikre en god pleje af patienter.

Der er en presset hverdag på sygehusene (og i lige så høj grad i kommunerne) fordi den gennemsnitlige liggetid for patienter gennem årene er faldet fra ca. 7 dage til 2,5 dage. Antallet af undersøgelser og indgreb er jo ikke blevet færre af den grund. Den største reduktion af liggetiden er sket blandt de ældre og multisyge, og det betyder, at sygdomsbilledet hos indlagte patienter er blevet mere komplekst og kræver en mere specialiceret indsats.

Alle, der overhovedet kan behandles udenfor sengeafdelingerne, bliver det. Samtidig med at der er blevet en kortere indlæggelsestid, er der også blevet flere patienter, og det giver også et øget arbejdspres i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser. Denne travlhed bliver endnu værre i forbeindelse med ferieafvikling, sygdomhos personalet og tomme stillinger på en afdeling.


Tomme stillinger kan desværre ses på afdelinger, hvor sygeplejersker gennem længere tid har oplevet et dårligt arbejdsmiljø.


Tomme stillinger kan desværre ses på afdelinger, hvor sygeplejersker gennem længere tid har oplevet et dårligt arbejdsmiljø. Disse afdelinger søger sygeplejerskerne væk fra, så værdifuld erfaring forsvinder, oplæring af nyt personale kræver energi og tid, tid som desværre er endnu mere en mangelvare, da de tilbageblevne sygeplejersker nu må løbe endnu stærkere, da patientflowet jo ikke bliver mindre.

Det er videnskabeligt bevist at stor travlhed hos sygeplejersker giver en øget dødelighed af patienterne, idet manglende sygepleje udgør en stor patiensikkerhedsmæssig risiko, og der er for tiden et verdensomspændende fokus på dette under benævnelsen Fundamentals of Care”. Faktisk er der en omfattende og solid videnskabelig dokumentation for, at sygeplejersker og antallet af patienter per sygeplejersker er den stærkeste udslagsgivende faktor for patientsikkerhed, herunder risiko for død, komplikationer og forlænget indlæggelsestid.

Effektiviseringsbestræbelser og besparelser rammer ofte lønsummen og det har dokumenterede konsekvenser for patientsikkerheden, når personalenormeringerne beskæres. Så bestræbelserne på at yde mere med færre ressourcer kan kun ske i et vist omfang og IKKE, som vi efterhånden har oplevet i det danske sundhedsvæsen gennem adskillige år, hvor man år efter år pga, af besparelser, skabt af øgede byggeomkostninger til de såkaldte supersygehuse og stærkt stigende medicinudgifter, har måtte øge antallet af patienter per sygeplejersker på sygehusene rundt om i landet.

Mange sygeplejersker forsøger at klare de mange opgaver ved at arbejde længere og længere tid på afdelingerne, tage ekstravagter, tage på arbejde på trods af egen sygdom, og tilsidst er der sygeplejersker, der knækker og bliver sygemeldt med stress eller udbrændthed. Den faglige stolthed har svært ved at håndtere, at man ikke kan nå det, ”man” ved er god sygepleje. De flinke piger (og drenge) formår ikke at ændre på forholdene og ender med selv at blive syge, flytte til en bedre arbejdsplads eller stoppe som sygeplejerske.

Der findes altid såkaldte ”Magnet”-hospitaler eller ”magnet”-afdelinger, som formår at tiltrække velkvalificerede sygeplejersker til ledige stillinger hele tiden. Her er arbejdstilfredsheden betydeligt bedre, patienttilfredsheden er også i top, og dermed er patiensikkerheden også god.

Årsagen til, at disse afdelinger og hospitaler lykkes i højere grad end andre, kan findes i en ledelse, som aktivt søger at skabe et godt arbejdsmiljø, som har en god normering, således at patienttyngden passer med antallet af sygeplejersker, som arbejder aktivt med at skabe de gode samarbejdsrelationer på tværs af fag og afdelinger, og som formår at skabe engagement i medarbejderne gennem involvering af hele processen i at skabe et godt hospital.

”Hospitals are held together, glued toghether, enabled to funktion......by nurces”

Lewis Thomas (citeret efter Needleman et al, 2002)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Dobbelt målscorer i stor VFF-sejr: Er mest ærgerlig over, at jeg ikke laver det tredje

Viborg FF For abonnenter

Karakterbogen: Topscorer og legendekandidat blandt de bedste mod Fredericia

Viborg FF

VFF med sikker sejr i jubilæumsfejring: Deble tilbage på måltavlen

Annonce