Annonce
Debat

Er de lavtlønnede ofre i Danmark?

Sygeplejerskerne er sakket agterud, mener de selv. Men det er et falsum, mener Bjerregaard Andersen. Foto: Morten Pedersen

Læserbrev: I lørdagsavisen den 24. april har chefredaktør Lars Norup gjort sig nogle tanker om de stakkels. lavtlønnede sygeplejersker og andre grupper af offentligt ansatte og konkluderer bl.a., at "grøften mellem de lavtlønnede og de højtlønnede bliver stadig dybere, og det skyldes først og fremmest, at man stædigt holder fast i procent-beregning på løn".

Lars Norup slår endvidere fast, at "hvis den model kører år efter år, så går det rigtig galt".

Nu har modellen kørt ikke bare i mange år men i mange årtier – uden at det er gået galt. Der er ingen belæg for den konklusion, Lars Norup.

Annonce

Hvis vi nu skulle følge din tankegang, så skulle alle offentligt ansatte i stedet for en procentregulering have den samme lønstigning i kroner og ører, når overenskomsterne bliver fornyet.

Pr. 1.4.1050 fik en overlæge ved Viborg Sygehus 12.000 kr. årligt stigende efter 3 år indtil 13.200 kr. Sygeplejeassistenter lønnedes tilsvarende med 2.220 kr. årligt stigende hvert 3. år med 210 kr. indtil 2.850 kr. (Kilde: Lønregler godkendt i Viborg Amtsråd den 15. januar 1051).

En tilsvarende overlæge ville i 2021 få en løn omkring 850.000 kr. altså en stigning i kroner og ører på 836.800 kr. Hvis sygeplejersker havde fået en tilsvarende stigning i kroner og ører, ville vedkommende i dag have haft en løn på 839.650 kr. Ville denne lønforskel være retfærdig? Ja måske set fra sygeplejerskernes, men næppe fra overlægernes synsvinkel?

Om den nuværende lønrelation mellem overlæger og sygeplejersker er retfærdig skal være usagt, men hvis man ønsker den relation bevaret, og dermed sikre købekraften for begge grupper, vil der nødvendigvis skulle ske en procentreguleringen. Grøften bliver således ikke dybere og dybere, men opretholdes.


Det er imidlertid lykkes sygeplejerskerne at italesætte, at de hører til de lavtlønnede her i samfundet og på en sådan måde, at pressen, herunder VSF og Lars Norup, gentager sygeplejerskernes "klynken" uden at gøre sig den ulejlighed at oplyse lytterne/læserne om, hvad sygeplejerskerne rent faktisk får i løn.


Sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale yder en stor og værdifuld indsats – ikke alene under Covid-19 krisen men også både før og efter. Det hersker der overhovet ingen tvivl om.

Det er imidlertid lykkes sygeplejerskerne at italesætte, at de hører til de lavtlønnede her i samfundet og på en sådan måde, at pressen, herunder VSF og Lars Norup, gentager sygeplejerskernes "klynken" uden at gøre sig den ulejlighed at oplyse lytterne/læserne om, hvad sygeplejerskerne rent faktisk får i løn, og hvem det er man sammenligner med, når man taler om deres historiske efterslæb.

I øvrigt har man ved dette års overenskomstforhandlinger givet netop de lavest lønnede et ekstra lønløft i form at "kronetillæg".

Gennemsnitslønnen for ikke-ledende sygeplejersker i hele landet var pr. 1. januar 2021: 513.177 kr. inkl. særlig feriegodtgørelse, pension og særydelser. Nogle får mindre nogle mere – afhængig af anciennitet, vagtdeltagelse osv. Ud over lønnen har sygeplejerskerne m.fl. bl.a.

37 timers arbejdsuge med 1/2 times betalt spisepause.

Attraktiv familiepolitik, f.eks. i f. m. barsel.

Forhøjet særlig feriegodtgørelse

Fri med løn på børns 1. og 2. sygedag

6. ferieuge med fuld løn

Seniorbonus/-fridage når man fylder 60

På det private arbejdsmarked findes der mange grupper, der har en formel uddannelse på samme niveau og varighed som sygeplejersker, og som har en noget dårligere løn, som selv betaler frokostpausen, ikke har ret til frihed på børns 1. og 2. sygedag, som ikke har 4 seniordage oveni den sædvanlige ferie, ikke har en 6. ferieuge osv.

Og slutteligt med Grundtvigs ord: "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt"

God arbejdskamp til sygeplejerskerne – spændende at følge, hvordan det ender.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce