Annonce
Leder

Er vores ældre det nye B-hold?

Redaktionschef Kristian Wesenberg Andersen
Annonce

Er der noget, der i corona-tiden har skabt lokal debat, så er det Midttrafiks nej tak til kontanter i Viborgs bybusser.

Folkebladets debatsider og de sociale medier flød nærmest over med indlæg fra rasende læsere og brugere, da en buschauffør i april nægtede at tage en 94-årig rollatorbrugende kvinde med i bussen, da hun kun havde kontanter at betale med. For hvor i himlens navn skulle hun have fået en smartphone med en digital billet fra, ville mange af debattørerne gerne vide.

Kunne chaufføren dog ikke, hvis han var bange for corona-smitte via kontanterne, have været lidt storsindet og ladet den ældre dame køre gratis med, spurgte mange.

I denne uge har Midttrafik så meddelt, at det fra den 6. august igen bliver muligt at betale med sedler og mønter i selskabets busser, og det er ikke alle, der er glade for det. Flere chauffører havde gerne set, at kontanterne slet ikke vendte tilbage.

Netop corona-krisen har fået mange butikker, caféer og lignende til at afvise kontanter, og meget tyder på, at vi i hæsblæsende tempo er på vej mod et tæt på kontantløst samfund.

I Betalingslovens paragraf 81 slår "Kontantreglen" fast, at butikker, caféer med mere har pligt til at tage imod kontant betaling. Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og forbrugerombudsmanden har slået fast, at reglen ikke kan omgås ved at skilte med,  at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling, og ej heller ved at undlade at have byttepenge. Men hvem følger lige de regler til dørs og håndhæver dem?

De uønskede pengesedler er blot ét af flere eksempler på, at vi bevæger os i retning af et A- og et B-hold i forhold til hele den elektroniske virkelighed, som vi alle står med fødderne midt i.

Hvem husker ikke det kaos, det gav, da vi alle skulle oprette vores e-boks? Dengang var frustrationen stor blandt rigtig mange ældre, og mit gæt er, at flere simpelthen opgav, hvis ikke de havde pårørende, som kunne hjælpe dem ind i det digitale univers og lære dem at navigere i det.

Alting bliver mere og mere digitalt, og det er på mange måder en velsignelse. Det gør mange ting væsentligt lettere, men vi kan altså ikke tillade os at forvente, at en dame på 94 - eller 84 for den sags skyld - som det mest selvfølgelige hiver sit digitale pendlerkort eller sin smartphone med mobilepay frem, når hun stiger ind i bussen eller går ind i Rema 1000 efter en kvart liter fløde.

På folkebladet modtager vi masser af debatindlæg, og langt de fleste kommer på mail. Heldigvis. Det er klart det letteste for os, da vi så kan kopiere teksten direkte ind i vores system. Men det betyder da ikke, at vi ikke vil bringe et læserbrev, som en ældre borger har brugt tid på først at forfatte og siden har bevæget sig hen til vores mediehus for at dumpe i postkassen.

Vores ældre er en ressource, en erfaringsbank, vores historie - og de er en væsentlig del af årsagen til, at vi i dag har et velfungerende velfærdssamfund.

De er ikke en byrde, og vi kan ikke være bekendt, at vi - bevidst eller ubevidst - sætter dem på B-holdet, fordi det lige er det hurtigste og mest bekvemme for os.


Vi kan ikke tillade os at forvente, at en dame på 94 - eller 84 for den sags skyld - som det mest selvfølgelige hiver sin smartphone frem, når hun stiger ind i bussen eller går ind i Rema 1000 efter en kvart liter fløde

Annonce
Annonce
Viborg

Snart kommer turen til Preislers Plads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg For abonnenter

Valget i landets største forening nærmer sig - og i år er det anderledes: Dette valg er måske ikke det, der er den største folkelige opmærksomhed om

Viborg

Krav om mundbind rammer også busruter i Viborg Kommune: På disse ruter skal passagerer have bind for munden

Annonce