Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Teknologiaktier - et ekko af it-boblen

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest. Pr-foto

I denne tid er det 20 år siden, at it-boblen i amerikanske teknologi-aktier gik ind i sin sidste, hæsblæsende slutspurt, før den kørte ind i virkelighedens mur og imploderede i en rygende askehob. Fra udgangen af juni 1999 og de efterfølgende kun ni måneder leverede Nasdaq, som er det toneangivende amerikanske indeks for teknologiaktier, et fantastisk afkast på næsten 105 procent til de glade investorer, som vanskeligt kunne overbevises om, at træerne ikke voksede ind i himlen.

I de måneder blev den ene urealistiske og euforiske forretningsmodel introduceret og børsnoteret. De smarte og hurtige blev rige, og de naive og grådige blev fattige. Som følge af stor marketingsaktivitet blev Pets.com (et selskab som slog sig op på at sælge kæledyrsfoder online) det fremmeste eksempel på, at naivitet og håb for en investor ikke skal være afgørende karakteristika for ens investeringsproces.

Pets.com tabte penge på stort set alle sine transaktioner og havde i selskabets korte levetid aldrig genereret et overskud. Alligevel blev det børsnoteret i starten af 2000 til en værdi af 82,5 millioner dollars (på det tidspunkt svarende til over 600 millioner kroner).

Mantraet blandt datidens investorer var, at alt, hvad der handlede om online-handel og internet, var godt, og at traditionelle værdiansættelsesmetoder hørte fortiden til. Væksten i internethandel og -aktivitet skulle nok bære investeringerne hjem. Men det var en misforståelse af de store, og Nasdaq tabte hele 83 procent fra toppen i 2000 til bunden i 2003, mens mange af de mest fantasirige aktier gik konkurs eller blev overtaget til spotpriser af ”kedelige” selskaber, som rent faktisk tjente penge.

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse. De investerer ironisk nok i aktier, som minder om dem, som var særligt problematiske på toppen af it-boblen, nemlig teknologiaktier.

Mantraet blandt vore dages investorer er, at de store virksomheder grundet netværksfordele og skalafordele skal være endnu større. De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) samt lignende aktier som Tesla, Baidu, Tencent og NVIDIA dominerer ofte med håbefulde overskrifter, men deres prisfastsættelse er generelt meget høj, og nu er de også begyndt at levere lavere afkast end det brede aktiemarked.

Til forskel for it-boblen i 2000 tjener de fleste af vore dages teknologiaktier faktisk penge, så deres største problem er efter min vurdering i højere grad en kombination af, at de er væsentligt dyrere end resten af markedet, og at de potentielt kan blive udsat for politiske indgreb som følge af deres meget dominerende markedspositioner. I den forstand kan det, som i investorernes øjne er deres største styrke, faktisk blive deres største svaghed.

Både EU-kommissionen og amerikanske myndigheder (og politikere) er i tiltagende grad begyndt at interessere sig for de største virksomheders dominans på online-området, og vi har tidligere - specielt i USA - set indgreb i store virksomheder, som er blevet tvunget til opsplitning eller på anden vis har fået lagt hindringer i vejen. I EU handler det i højere grad om at pålægge de største virksomheder skatter, som dermed også kan kaste grus i maskineriet for deres forventede indtjeningsvækst.

Når de fleste analytikere derfor er enige om, at vi ikke skal forvente mere end tre-fire procent afkast om året som gennemsnit for specielt amerikanske aktier over de kommende 10 år, skyldes det primært, at de allerdyreste aktier (som også vægter mest i diverse aktiemarkedsindeks) kommer til at levere dårlige afkast, mens billigere og ”kedeligere” segmenter af aktiemarkedet kommer til at levere ”normale” afkast på syv-otte procent om året.

Træerne vokser ikke ind i himlen - ej heller i 2019.

Annonce

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce