Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Drama om småbankernes fremtid

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

- Den samlede forretning er på skrump, lød det i søndags fra lokalbankernes formand, Claus E. Petersen, her i avisen.

Det er en bekymrende melding på et tidspunkt, hvor vi har talt om opsving i Danmark i otte år. Men sådan er virkeligheden for bankerne. De ultralave renter trækker stille og roligt tæppet væk under det, som pengesektoren altid har levet af: At der er en pæn forskel på indlåns- og udlånsrenten, der efterlader en profit til bankens lønninger, flotte domiciler og udbytte til aktionærerne.

Claus E. Petersen fortalte om, hvordan nærheden til kunderne skal sikre de mindre bankers overlevelse, og derudover må de sætte nogle flere produkter på hylderne. Det kan være forsikringer, for ”forsikring er jo en del af at sikre sin økonomi, så det ligger i naturlig forlængelse af det, vi laver i forvejen,” forklarede bankformanden. Han er også sparekassedirektør i Den Jyske Sparekasse.

De seneste mange års udvikling har ikke desto mindre ryddet grundigt op i medlemsskaren i Lokale Pengeinstitutter (LOPI), som brancheforeningen hedder.

I 2007, lige før finanskrisen, havde LOPI 112 medlemmer. I dag er der 54. Dengang kunne bankerne placere deres penge i Nationalbanken og tjene en forrentning på fire procent. I dag skal de betale 0,75 procent i rente for at få pengene opbevaret.

Man kan tilføje, at det er de sunde lokalbanker, der har overlevet. Til sammen tjente de sidste år 4,5 milliarder kroner, svarende til en forrentning af deres egenkapital på 10 procent.

Det er væsentligt under, hvad banker tjente engang. Dengang, før finanskrisen, havde de samtidig en langt mindre polstring og var derfor sårbare over for de tab, der fulgte med en mere afslappet tilgang til risiko. Nogle gik endda planken ud, når fremmede forretningsfolk fra byer langt væk kom forbi med tilbud på ejendomskarruseller, som de færreste kunne gennemskue dengang.

Nu er der et helt andet regime med politikere og et Finanstilsyn, der konstant skruer op for de kapitalkrav, der er forudsætningen for, at hver bank kan bevare sin selvstændighed.

Derfor ser det ud til, at bankerne og deres ejere skal vænne sig til at tjene færre penge. Men selvom indtjeningen er lavere, er der stadig en grundlæggende efterspørgsel efter bankernes kerneprodukt. Familier køber huse og biler, og virksomheder skal låne penge til investeringer.

Det kan sagtens ske, at en udenlandsk tech-gigant som Facebook en dag begynder at udbyde lån til sine millioner af brugere. Eller at nye onlinebanker tager en bid af markedet. Men de store penge tjenes på realkredit, billån og pensionsopsparing, hvor den klassiske forbruger stadig drages mod den klassiske bank.

Og hvor står de mindre banker i alt dette? I 2017 beskrev professor Niels Westergard Nielsen og lektor Thomas Poulsen fra Handelshøjskolen i København (CBS), hvordan de forskellige banker opførte sig under og efter finanskrisen.

Deres rapport viste, at de helt store banker (læs: Danske Bank og Nordea) især smed de mindre og mellemstore erhvervskunder ned ad brættet, da myndighederne forlangte, at balancerne blev skåret til. Måske fordi, at de mindre kunder - modsat de helt store virksomheder - ikke bare kunne vælge en anden bank.

Undersøgelsen viste også, at de mindre banker til gengæld forsøgte at fastholde erhvervskundernes lånemuligheder, selvom krisen kradsede og myndighederne stillede krav. Det er den slags, der redder arbejdspladser i yderområderne, hvor lokalbankerne er stærke.

Det skaber også den kundeloyalitet, der er hård valuta for enhver bank. Spørgsmålet er blot, om det kan redde lokalbankerne, eller om Claus E. Petersen stadig må se sin medlemsskare falde fra år til år.

Annonce
Efter otte års opsving i Danmark erkender lokalbankernes formand Claus E. Petersen, at hans medlemmers forretning er faldende. Foto: Lars Thomsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce