Annonce
Rundt om Viborg

Førstedamen fik fine gravgaver med i døden

Arkæolog Mikkel Kieldsen ved montren, hvor kvindegraven fra Rødding udstilles. Kæden af glasperler kommer til at ligge to gange rundt om kvindens hals, for sådan lå de, da graven blev åbnet. Foto: Preben Madsen.

Viborg Museum udstiller nu gravgaverne fra en kvindegrav, der blev fundet ved Meldgård i Rødding.

Et fantastisk sølvspænde - en såkaldt fibula - og flere end 100 glasperler er de mest opsigtsvækkende gravgaver, som en kvinde fra det nuværende Rødding fik med sig i graven, da hun blev gravlagt i en egekiste omkring år 300 efter vor tidsregning i det, man kalder yngre romersk jernalder.

Annonce
Dette store sølvspænde fik kvinden fra Meldgård ved Rødding med sig i graven. Ud fra spændet er graven dateret til år 300, men man kan forestille sig, at graven er op til 100 år yngre, hvis spændet er gået i arv i familien i flere generationer, før det blev lagt i jorden.

Kvinden blev begravet højt på markerne for enden af Meldgårdsvej og ikke langt fra det sted, hvor Sødalskolen i Rødding ligger i dag. I efteråret 2012 udgravede arkæologerne hendes grav sammen med 12 andre grave forud for, at der blev gravet et højspændingskabel ned i jorden på stedet, og nu er fundene fra gravene færdigkonserveret.

En af de fine romerske glasperler fra kvindens perlekæde.

I går blev museet færdig med en specialmontre, hvor kvindegravens flotte fund vises frem som en del af oldtidsudstillingen.

Montrens bund og vægge er tegnet, så man kan se, hvordan kvinden har ligget et godt stykke under jordens overflade i cirka 1700 år.

Import fra Romerriget

Der er næppe tvivl om, at det var jernalderlandsbyens »førstedame«, som fik de dyre gaver med sig i dødsriget. Sølvspændet har man fundet to lignende eksemplarer af i Jylland - henholdsvis på Mors og ved Aalborg - så man mener, at det er en lokal sølvsmed, der har fremstillet det. De mange glasperler er derimod importeret fra Romerriget og er dermed en del af fortællingen om de handelsforbindelser, der også dengang krydsede gennem Europa.

»Selv om man har boet i lille landsby ved Rødding, så har man altså haft kontakt med omverdenen,« siger arkæolog Mikkel Kieldsen, der stod i spidsen for udgravningen ved Rødding.

De øvrige gravgaver er resterne af et fint bæger lavet af tynde træstave, et lerkar, der var blevet knust af at ligge i jorden i 1700 år og en jernkam. Kammen er stærkt forvitret, fordi jern holder dårligt i jorden. Bægeret er blevet fint konserveret og rekonstrueret, ligesom sølvspændet er utroligt flot, efter at have været på konservatorens værksted.

»Kvinden har nok fået en drik af en eller anden slags med sig i lerkarret, så hun kunne bruge bægeret til at drikke den i dødsriget,« siger Mikkel Kieldsen.

Kun for officers-hustruer

Glas holder sig godt, så glasperlerne taget sig stadig rigtig fint ud i montren. En af perlerne kaldes en melon-perle efter sin form.

»I Romerriget var det kun konerne til officerer, der måtte bære den perle. Den slags konventioner har man selvfølgelig ikke haft i Danmark i jernalderen, men at perlen ligger i graven fra Rødding vidner noget om niveauet af den kontakt, man har haft,« siger Mikkel Kieldsen.

Af kvinden selv var der kun en smule tandemalje tilbage i graven. Havde resterne været større, kunne en isotopanalyse have fortalt, om kvinden kom fra lokalområdet eller langvejs fra, og ud fra tænderne kunne man også vurdere kvindens alder, men ingen af delene har altså været muligt.

Til gengæld håber arkæologerne på, at de måske kan finde den grav, som kvindens mand er begravet i. Ved udgravningen i 2012 undersøgte de kun den del af området, der blev berørt af arbejdet med højspændingskablet, men de kunne se, at der var endnu en grav ved siden af den rige kvindegrav.

»Man kan forestille sig, at mand og kone har ligget sammen. Det er så spændende en tanke, at vi har besluttet at udgrave nabograven for museets egne penge. Vi venter bare på, at marken skal blive høstet, så går vi i gang,« siger Mikkel Kieldsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce