Annonce
Navne

Folkebladets 62-årige praktikant blev journalist ved et tilfælde: "Der skal altså ske noget nyt engang imellem"

62-årige Carsten Kongshjelm Mortensen begyndte som journalistpraktikant på Viborg Stifts Folkeblad 1. februar. Foto: Morten Pedersen
Folkebladets nye journalistpraktikant mener ikke, at det altid er godt at arbejde det samme sted i mere end 10 år. Selv har han skiftet spor et hav af gange. Nu læser han til journalist, og det næste år af hans uddannelse finder sted på redaktionen i Vesterbrogade.
Annonce

Viborg: For ganske nylig blev chefredaktøren på dette dagblad kontaktet af Jysk Fynske Mediers HR-afdeling, som ville vide, om det nu også kunne passe, at Viborg Stifts Folkeblads nye journalistpraktikant er 62 år.

Det svarede avisens (i øvrigt 64-årige) chef ja til.

Og det er nu ikke så mærkeligt, at de undrede sig i HR-afdelingen, for normalt er folkebladets praktikanter da også cirka 40 år yngre end det nye hingst i folden.

- Ja, og jeg ligner jo en på 87, siger han ironisk og med et stort grin, da undertegnede spørger til hans alder.

Nå, men nok om alderen, for den er faktisk fuldkommen ligegyldig i denne sammenhæng.

Navnet er Carsten Kongshjelm Mortensen, og måske har du, ærede læser, allerede bemærket hans signatur i avisen, for han har skam været i gang på Vesterbrogade-redaktionen lige siden 1. februar.

Carsten Kongshjelm Mortensen bor i Hjortshøj nord for Aarhus med hustruen Lissi. Sammen har de sønnen Eskil, som sammen med denne artikels skribent udgør halvdelen af de i alt fire Eskil'er, som blev født i 1994. Carsten påpeger selv det spøjse sammenfald, da vi sætter os for at lave interviewet, som denne artikel bygger på.

Efter flere årtier med stillinger på et kommunekontor, et skibsværft, i Musikhuset i Aarhus og i et par skolefritidsordninger har Carsten Kongshjelm Mortensen nu indtaget sit nye skrivebord på folkebladets redaktion. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Noget nyt

Folkebladets nye praktikant blev født i København i 1958, men allerede da han var otte år, fik hans far et job i Aarhus. Lige siden har han boet i det østjyske. Men hovedstadsdialekten, som han tilegnede sig i løbet af de første år af sit liv, fornægter sig bestemt ikke.

- Jeg er opvokset på Østerbro, og det kan man sgu os' godt høre, ikk'?, spørger han retorisk og skruer helt op for københavnertonen.

Egentlig har Carsten Kongshjelm Mortensen en kandidatgrad i historie med sidefag i samfundsfag og derudover et år af kandidaten i informationsvidenskab.

Gymnasielærerstillingerne hang dog bestemt ikke på træerne, da han blev færdig på universitetet. Det bekymrede nu ikke Carsten, som tidligere havde været kommunalarbejder, arbejdet på maskinfabrik, på skibsværft, som sceneassistent i Musikhuset i Aarhus, som orkesterbetjent for byens symfoniorkester og i et fritidshjem.

For godt 22 år siden fandt Carsten Kongshjelm Mortensen frem til jobbet som pædagogmedhjælper i en SFO. Først var det på Skødstrup Skole, dernæst på Elsted Skole - begge i området nord for Aarhus.

Egentlig mener han også, at man bør skifte job med jævne mellemrum:

- Der skal altså ske noget nyt engang imellem. Jeg har en teori om, at hvis man bliver mere end 10 år i et fag eller på en arbejdsplads, så sidder man for fast, og så udvikler man sig ikke, siger han.

I 20 år arbejdede han med børnene i skolefritidsordningerne på de to forskellige skoler, men i det tidlige efterår 2017 skulle der ske noget helt andet.

Sønnen Eskil (som Carsten i denne anledning kalder Eskil Den Anden for ikke at forveksle ham med artiklens skribent) var i Amerika for at studere, og Carsten og hustruen ville gerne sætte et par måneder af til at besøge ham 'over there' - med et par stop på vejen i både Island og Canada.

Hans leder ville ikke gå med til at give ham to månedes orlov. I stedet kunne han få et helt år, og det tog han imod.

Annonce

Direkte ind

Nu skrev jeg jo godt nok tidligere, at alderen er ligegyldig.

Meeeen...

Det er trods alt oplagt at spørge en 62-årig, hvorfor han for to år siden droppede jobbet som pædagogmedhjælper og begyndte på journalistuddannelsen.

For at besvare dette spørgsmål skal vi tilbage til slutningen af det årelange orlov.

Da han og hustruen Lissi kom hjem fra USA, og orloven var ved at nå til vejs ende, meldte Carsten sig til Journalisthøjskolens optagelsesprøve, som godt tusind andre unge (og knapt så unge) håbefulde ansøgere hvert år gør det.

- Under orloven begyndte jeg at arbejde frivilligt i en lektiecafé, og jeg begyndte også at spille en del badminton. Men så tænkte jeg, 'ej, jeg prøver også lige den der optagelsesprøve til Journalisthøjskolen'. Den havde jeg jo hørt så meget om, og det kunne være meget sjovt at prøve den, siger han.

- Også gik det guddødeme hverken værre eller bedre, end at jeg røg direkte ind.

På trods af optagelsesprøvens resultat ville han gerne have været tilbage i SFO'en efter endt orlov, men da han samtidig ville fortsætte det frivillige arbejde i lektiecaféen, ønskede han at komme på nedsat tid i skolefritidsordningen. Det ville hans leder ikke gå med til, og derfor valgte han i stedet at takke ja til at blive førsteårsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

3 hurtige om Carsten Kongshjelm Mortensen

  • Han lytter til alt mellem klassisk musik og heavy metal (undtagen pop- og hiphop-segmentet). Sammen med hustruen Lissi og sønnen Eskil har han flere gange været til metalfestivalen Copenhell i København. De tre havde også billetter til 2020-udgaven, som blev aflyst, og derfor krydser de fingre for, at det kan lade sig gøre at komme afsted i år
  • Han beskriver sig selv som en whiskeynørd, og han har flere gange været på ferier i Skotland. Disse har primært bestået af to ting: Vandring på kryds og tværs af landet og besøg på whiskeydestillerier med dertilhørende indtag af den stolte drik
  • Han tidligere arbejdet i halvandet år som orkesterbetjent for Aarhus Symfoniorkester. Og hvad laver en orkesterbetjent egentlig? "Han uddeler bøder til musikerne, når de spiller forkert," siger Carsten, hvorefter han bryder ud i grin
Annonce

Herremode og pop

Det leder os naturligvis frem til, hvor han er i dag. I kontorstolen på den måske mest centrale plads på dette dagblads redaktion i Viborg.

Og hvorfor skulle det netop være her i Viborg, at han skulle tilbringe sin ét år lange praktikperiode?

Jo, ligesom at det var lidt tilfældigt, at han overhovedet kom ind på journalistuddannelsen, havde tilfældigheder også en del at sige i forhold til, at Carsten Kongshjelm Mortensen i det kommende år vil være at finde i disse spalter.

Han var dog specifikt gået efter at komme i praktik på et lokalt dagblad.

- Det er nok lokalpressen, der passer mig bedst. Jeg snakker med manden m/k på gaden, og jeg har heller ikke noget problem med at snakke med dem, der er højt på strå, siger han.

Hvad kan læserne så forvente af den nye mand på folkebladet?

- De kan forvente lidt inden for alle genrer. Og de kan forvente, at jeg er god til at lytte til dem. Måske er jeg endda lidt for flink ved dem. Jeg synes, at jeg er hæderlig i min tilgang, og jeg prøver på ingen måde at fordreje noget, siger han.

- Det eneste, jeg ikke vil skrive om, er herremode og og anmeldelser af popmusik, siger han og griner.

Annonce

Man ved jo aldrig

Når Carsten Kongshjelm Mortensen i februar 2022 er færdig som praktikant på Viborg Stifts Folkeblad, mangler han endnu et halvt års studier. Derefter står han igen uden en klar plan for, hvad der skal ske.

Det passer ham dog ganske glimrende, selvom han ikke føler sig sikker på et job i mediebranchen.

- Jeg er forholdsvis realistisk. Der er nok ikke de store jobchancer inden for medieverdenen, så jeg tænker, at jeg enten skal prøve at klare mig som freelancer, eller også bliver det noget i retning af strategisk kommunikation, siger den 62-årige praktikant og tilføjer, at dette formentlig er hans sidste arbejdsrelaterede uddannelse.

- Måske den sidste. Det kunne jeg forestille mig... men altså, man ved jo aldrig, siger han og lader dermed fortsat alle fremtidige døre stå på vid gab.

Og ja, så lad os da endelig bare slutte, hvor vi begyndte. Med alderen. For den er Carsten Kongshjelm Mortensen nemlig selv ret ligeglad med.

- Alder er jo ikke noget, man sådan lige kan ændre på. Så jeg må stå ved det år, hvor jeg er født. Der er simpelthen ikke noget at gøre, siger han og ryster på hovedet.

Hjerteligt velkommen på folkebladet, Carsten!


Der skal altså ske noget nyt engang imellem. Jeg har en teori om, at hvis man bliver mere end 10 år i et fag eller på en arbejdsplads, så sidder man for fast, og så udvikler man sig ikke

Carsten Kongshjelm Mortensen, journalistpraktikant, Viborg Stifts Folkeblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce